torsdag den 26. februar 2015

Sort klud

Sikke det har manglet - manglet i min garderobe og om min hals - det sorte Camomille sjal, der er løbet af mine pinde, og som har hængt på mig, siden jeg lukkede den sidste maske og hæftede den sidste ende.


Sjalet er strikket i en tråd Højland og en tråd Mohair fra Garnudsalg, mønsteret er Helga Isagers, og jeg elsker den opskrift. Mærker lige nu at jeg mangler lige præcis sådan et sjal i flere farver. Det er et let og lige ud af landevejen projekt, der egner sig godt til lavt energiniveau og begrænset hjernekapacitet.


onsdag den 25. februar 2015

Levet liv

Der er stadig liv - og måske lige en anelse for mange gøremål og for lidt laden tankerne flyve og ideerne tagen form. Det er arbejde og udfordringer der, der tager det meste af om ikke den vågne tid - så af mængden af energi, der er til rådighed.


Jeg lander hårdt og tungt i sofaen - de dage jeg når det - og har sjældent kræfterne til for alvor at få strikkepindene op i omdrejninger. Projekter flyder ikke fra min hård - men jeg kæmper for at finde tid og overskud til de kreative processer, fordi jeg ved, jeg der finder den der energigivende og livsbekræftende følelse af eksistens og overskud.



Abelone har jeg kæmper lidt med og imod. Kæmpet med at finde de rigtige farver, knække koden til opskriften, som drillede mig - nok mest pga. af egen træthed og manglende hjerneomdrejninger - og mangler nu egentlig kun de sidste striber og ærmet.


Alligevel er den dømt ude - modellen er skøn - men farven var forkert til en trøje og nu bliver den i stedet til en Arving - eller det er planen, når jeg lige finder de fornødne kræfter til at løfte armene. Jeg vil leve mere end bare overleve - og skal lige have et livs-eftersyn og fundet den rigtige priorierings-nøgle.

torsdag den 19. februar 2015

Fyldte gode dage

Hverdagen er her igen. Travle lange dage, enkelte aftener, der tages i brug - men gode, vidunderlige dage fyldt med skønne, inspirerende mennesker, der drømmer drømme, udvikler undervisning og sparker til boksens rammer.

Jeg elsker mit arbejde - også når det til tider tager en anelse for meget af livet og en anelse for meget af energien. I denne uge har meget af min tankevirksomhed drejet sig om store internationale projekter med unge mennesker, der skal mødes på tværs af kulturer, sprog, liv og religion. Jeg er høj og begejstret.



Strikken er ikke blevet motioneret så meget - men ny forsyninger er kommet til huse, så jeg kan komme videre med alle de projekter, der ligger halvfærdige i kurvene med åndenød og garnmangel. Der skal strikkes Camomille, lille kjole, Abelone og det løse, når lige døgnet giver mig et par ledige timer - og så skal jeg læse om at blive bedre til at sy.

Det tegner til masse gode stunder både her, der og allevegne - og jeg holder i sandhed af hverdagen - og synes den er rigtig god ved mig :-)

søndag den 15. februar 2015

Skriv en note

Min taske er som regel altid tung og fyldt - fyldt med mapper, papirer, penalhus, små punge med dit og dat, strikketøj og notesbøger.


Store notesbøger, små notesbøger - og mange notesbøger. Der er en kalender, en bog til at notere vigtige private ting, en til professionelle ting, en til den daglige planlægning af undervisning, en til madplaner, en til alt det løse og lige nu også en til konfirmationsplanlægning.




De bruges flittigt og skaber ro i hovedet. Når først jeg har skrevet en note om det, behøver jeg ikke gå og huske på det. Udover notesbøger er jeg stor forbruger af post-it - og har gule noter både på mit bord, min pc og i mine notesbøger.


Systemet fungerer i det store hele, og det der slipper igennem og bliver glemt, er som regel ikke værd at huske. Nogle kan jonglere med de mange bolde i hovedet. Jeg tør først slippe boldene løs, når jeg har lavet en note og ved, hvor jeg skal finde dem igen, hvis jeg mister en bold eller to, mens jeg jonglerer løs.


I morgen truer hverdagen igen med dens mange bolde. Mine notesbøger er klar til at drage ud i verden med mig og agere støtte-krykke i en travl og hektisk hverdag, som både giver og tager energi. Jeg er klar.

lørdag den 14. februar 2015

De ufærdige projekter

Denne her ferie er kendetegnet af ufærdige projekter. Jeg har været super-duper fornuftig og strikket fra lageret. Men mit lager er åbenbart ikke stort nok - for hele 2 projekter er nu strandet i kurven og kræver nye forsyninger, før jeg kan komme videre.



Først på ugen var det det sorte Camomille-sjal og i går endte Abelone, en lækker cardigan fra Garnudsalg, strikket i Italiensk tweed også i kurven med akut mangel på garn. Konklusionen må jo være, at lageret skal udvides og udvides markant - så jeg ikke på den måde går ned på rester.

Akut behov

Min kosmetikpung har længe knirket i lynlåsen. Den slags skavanker, der er ved at drive en til vanvid, hver gang man har fat i den, fordi det ikke funker og stopper en midt i en bevægelse - fremad og videre.


Men dens knirken har åbenbart ikke været højlydt nok til at få mig op i omdrejninger. Nu er der taget aktion på sagen, og en ny er fremtryllet. Ikke i rette mål - en anelse for lille og meget mindre end beregnet. Jeg har stadig noget med ikke at kunne regne ud, hvor stort det bliver, når det først er igennem symaskinen.

Men stoffet er vidunderlig, skønt og fantastisk - så pyt med størrelsen - der kan lige være det allermest nødvendige - og nu virker lynlåsen - og det var vel som sådan hoved-missionen :-)

fredag den 13. februar 2015

To nye klude

Efter en del bøvl med maskinparken, kyndig assistance fra et par gæve kvinder og lån af handymand, som pillede skidtet fra hinanden og samlede det igen med sikker hånd - var jeg i går flyvende. Hele stuen var omdannet til systue og her fredag morgen bærer huset stadig præg af gårsdagens aktiviteter.


Et par nye klude røg gennem maskinen. Det er asymmetriske kjoler efter et Stof og stil mønster. Jeg går lidt omkring og ved ikke om, de bare er alt for store og klodsede - eller om det er en hel god model. Det er vist et af de tilfælde, hvor det bliver tiden, der kommer til at vise om det er "hot" or "not"


Det gjorde godt at fordybe sig, at fortabe sig, at arbejde med og skabe. Jeg har haft svært ved at slippe arbejde i denne ferie. Ikke som i at jeg har arbejdet herhjemme - men det har kørt oppe i hovedet og så har jeg været så uendelig træt, at jeg næsten ikke har kunnet svinge mig op til noget som helst. Jeg mærker efter, lytter til kroppen og konstatere, at jeg skal være bedre til at passe på mig selv - også i hverdagen

onsdag den 11. februar 2015

Et gammel hit

Jeg har beundret mange smukke udgaver af Tempelblomsten både in real life og her i cyperspace. Den har været på listen af projekter, der skulle på pindene på et eller andet tidspunkt - og nu er den både kommet på og af pinde.



Et hurtigt projekt - især i starten - mens de sidste omgange er uendelig lange med mange mange masker. Min udgave er i en smuk blå-grøn, strikket i 2 tråde højland og 1 tråd alpaca fra Garnudsalg. Om den nogensinde kommer på mine skuldre ved jeg ikke - men den finder helt sikkert en anden glad modtager, hvis jeg dømmer den ude.

Og så er det befriende, at mine strikkepinde altid virker, og ikke pludselig ophører med at fungere uden at jeg kan regne ud hvorfor, som det var tilfældet med den sk... overlocker....

tirsdag den 10. februar 2015

Ikke helt efter planen

En kvinde med en mission, var jeg, da jeg åbnede øjnene i morges. Symaskinen og overlockeren skulle spinde - et par kjoler var på tegnebrættet og havde en klar 1. prioritet.

Min mission stødte hurtigt ind i problemer. For det første var pladsen ved maskinen allerede optaget af mellemste-barnet, der havde sin egen mission om at sy de der hår-dimser i form af elastik med stof omkring, som jeg husker fra min barndom og egentlig troede var så meget old-fashion.


Overlockeren skulle bare liiiige trådes om - og så startede balladen. Nålen knækkede og skulle skrues ud - den vilde jagt på en passende skruetrækker og jeg var klar. Nålen blev skiftet, maskinen trådet om og så var jeg klar. NOT min overlocker kan nu ikke sy. Jeg endte med ren overgivelse og træk manualen frem - og tiltrods for min store indsats og enorme tålmod, lykkedes det mig aldrig at få maskinen til at køre.

I morgen drager jeg ud i verden for at finde ekspert-hjælp og få blodtrykket sænket. Hvis problemet ikke afhjælpes, overvejer jeg om en tur gennem vinduet måske kan udvirke mirakler?

mandag den 9. februar 2015

Sommerferie tjek

Ideen opstod, da der i Marie var en artikel om krea-steder i Barcelona. Et udtalt behov og et hav af impuls-handlinger senere, har vi sommerferien på plads. En uge midt på Ramblaen i hjertet af Barcelona med masser af planer om at støve i krea-butikker, se Gaudi, bade på stranden, spise tapas og paella, shoppe finurligheder og suge til os.


En rigtig tøsetur, hvor der er tænkt på alles behov. Det er en svær balancegang at finde en ferie, der rummer og passer til alle fra 10 til 40 år - og det er en vigtig forudsætning for at ferien lykkes og bliver rigtig god - og det her bliver en fantastisk ferie.

søndag den 8. februar 2015

Forberedelser i massevis

Mellemste-barnet har en stor dag under opsejling. En dag, der kræver forberedelser - mange forberedelser og detaljerede forberedelser.



Nu er kjolen på plads - efter en del tilløb, flere butikker og mange kjoler over hovedet og tilbage igen.  Der er købt ind til leg og eksperimenteren med invitationer og bordkort - og stakken af ynglingskogebøger er fundet frem - og alle sejl og alle eksperter er kaldt ind med hensyn til planlægning af maden.




Det er dejlige forberedelser og ren råhygge at sidde der ved bordet og udtænke, diskutere og planlægge. Jeg sætter alle sejl ind på, at det bliver en dag lige efter hendes hoved - og vi har heldigvis hele tre måneder til at fintænke og få styr på både de store linjer og detaljen.



mandag den 2. februar 2015

Ene kylling i reden

Kun mit store barn har været hjemme her i weekenden, mens de to små var på weekend hos deres far. Det skal der være fryns ved. Vi har leget service-mor med enebarn. Pandekager til aftensmad serveret på bakke, hjemmebag og den bedste plads i både seng og sofa. Fri taxakørsel både tidligt og sent.


Vi hygger os med vores ene-weekender - og jeg tænker, at den der uddelte opmærksomhed har alle børn egentlig krav på. Ikke hver dag og hele tiden - men bare en gang i mellem. Nu er kurven igen fyldt med kyllinger - her emmer at snik-snak, diskussioner, grin og pjat og et enkelte skænderi her og der.

Det er lige som det skal være - og lige om lidt banker en ny uge på døren. Vi er toptunede klar - med mad til de første lange dage i køleskabet, med friskbagt brød i fryseren og god energi på batterierne. Ihvertefald med strøm nok til at komme til fredag, hvor vi heldigvis rammer vinterferien :-)

søndag den 1. februar 2015

Sprutter og drillepind

Mit strikketøj driller. Ikke som at jeg strikker forkert eller ikke kan læse mønsteret - men som i at jeg ikke kan finde gejsten og det helt rigtige strik. Jeg zapper lidt mellem projekter uden rigtig at finde brænding og tænding.

Jeg kender processen og bliver alligevel voldsom frustreret, når jeg rammer ind i den her slags "strikke-kriser". Jeg går omkring mit garn, bladrer i bøger, afsøger nettet og ender med et par små projekter, som ikke helt giver den der wauw-effekt.



Weekenden er blevet brugt på et par "Sprutter" et hurtig stykke hækletøj med indbygget tilfredshed med at være blevet færdig og nået i mål. Nu tripper jeg igen rundt om kurvene og leder efter det helt rigtige projekt.

En klar plan

Fredag lige omkring kl. 14 løb mine pædagogiske evner og spændvidde ud. Ugens energi var brugt - mere end brugt og jeg kørte hjem gennem skoven med en klar mission - en mission om at tanke en masse energi med mange gode sysler.

Symaskinen skulle spinde, pindene knitre og alle de ideer, der kører i baghovedet skulle tage form og have liv. Planen var klar - en krea-weekend, der skulle udnyttes til fulde. Allerede fredag fik jeg kørt en taske igennem. En taske med en del skønhedsfejl, som helt sikkert hang sammen med den manglende energi - værst var nok, at inderlommen sidder nede ved bunden og med åbningen MOD bunden.



Derefter var energien for nedadgående - og alle projekter føltes uoverskuelige og sofaen kaldte insisterende og højlydt. Man kan sidde i laderen på forskellig vis - og der var ingen tvivl om, at jeg i denne weekend trængte til et kraft-stik.....