søndag den 25. oktober 2015

Krea boost

En lørdag i en kæmpemessehal i Fredericia sammen med en million-milliard andre kreative sjæle på jagt efter gode ideer, lækre materialer og de helt rigtige projekter til efteråret.



Jeg er blæst omkuld. Sidste år sprang jeg over - og blev i år overvældet over de mange mange stande og den høje høje kvalitet, der synes, der har ramt Kreative Dage i Fredericia. Det levede fuldt op til mine forventninger - også selvom vi gik som sild i en tønde eller køer på vejen.

Armene blev tunge af de mange indkøb - små som store og hovedet summer stadig af ideer og ting, der skal både igennem maskinen og på pinde. Jeg kan næsten ikke forlige mig med at måtte drage ud i verden i morgen, når der er så mange projekter, der kalder på at blive udlevet her på matriklen. Jeg kommer helt sikkert til Fredericia igen til næste år.

mandag den 19. oktober 2015

Slutspurten

Ferien som startede med hektisk strik af en trøje, har også budt på den der stille ro til at få bund i ting og sager, få slået et par knuder og strikket ufærdige næsten færdige projekter helt færdig.

Louise Hardens Twister er nu monteret og strikket til ende. En lækker poncho, der bliver et godt supplement til Arvingen, som snart er så godt som slidt på. Den var lidt langsommelig at strikke - og pindene var uendelig lange. Men jeg er vild med den.



Det er jeg også med tørklædet "Paris" fra Susie Haumanns tørklædebog. Det har været undervejs virkelig længe. Jeg har taget et par pinde en gang i mellem, når hovedet ikke var til andet - men det krævede lidt mere tid og lidt mere opmærksomhed for ikke at ende på de evige UFO-marker. Nu er det af pinde og klar til brug.

Der er ved at være tomt i kurven - men flere projekter står på spring - nu skal der bare tages beslutninger om hvilke, der skal have første prioritet - og så lurer hverdagen lige om hjørnet.

søndag den 18. oktober 2015

Ho Ho Hooo

Efterårsferien har i mange mange år her på matriklen og som barn under mine vinger betydet Julemandens værksted. Mange skønheder og enkelte rædsler har pigerne frembragt til bedsteforældre, tanter og onkler, fætre og kusiner. Det var et større menageri, der startede allerede med indkøb og hitten-på i september og strakte sig helt til jul. 



Nu er der blevet lidt tomt på Julemandens værksted. Lysten driver ikke værket hos tøserne- og tilbage er kun Mama jul, som stædigt holder fast på at starte julegave-produktionen i efterårsferien. Symaskinen har snurret, der har været tændt op under pindene, og flere gaver er havnet i den store gavekasse. 


Når vi kommer lidt tættere på jul, kommer de som regel alligevel og beder om, at vi åbner lidt op for Værkstedet - men nu ofte for at lave skønne sager til veninderne. Jeg nyder de kreative stunder både alene ved maskinen og sammen med nisse-pigerne :-)


tirsdag den 13. oktober 2015

Optankning på flere måder

Nogle projekter kalder bare så højt og insisterende, at der ikke er andet at gøre end at få dem på og af pinde i en vældig fart. Den tykke tykke trøje i Kofteboken har kaldt på mig længe - men først nu så larmende, at der ikke var andet at gøre end at tage handling på det. 


Ikke meget proces-strikning - men en klar og indædt mission om at komme i mål. To døgn tager det ret præcis at strikke en sådan herlighed - men så er der altså også kun tid til hurtig proviantering, tissepauser og en enkelt powernap her og der. 

Det minder vist mest af alt om strikkemarathon - og jeg har fået tanket god energi i processen. Lige nu er jeg tom og slap i hovedet - og tager ud i verden og tanker nye ideer :-)

tirsdag den 6. oktober 2015

Efterårsferie-projekt

Et af de projekter, der helt sikkert skal på pinde, når ferien rammer mig, er den skønne tykke cardigan fra Kofteboken, som jeg har haft kig på længe længe. Nu har jeg provianteret og købt en ordentlig sending af det tykke lidt kradse Alafosslopi.



Det er et garn, som jeg tro, man enten elsker eller hader. Jeg ved, det kradser, så særlig krads-sensitive, får tics bare ved at kigge på det - men jeg elsker det, for det kradse og rå udtryk. Kun når jeg bliver rigtig rigtig træt, bliver jeg generet af kradseriet - og så er det alligevel tid til at gå i seng.

Jeg lurer stadig lidt på farverne - om jeg skal holde fast i den sarte rosa eller gå med den lidt mørkere - den gule er ikke helt rigtig - men jeg kigger, aer og planlægger - og så er planen at sætte projektet på pinde, så snart jeg er ferie-ramt. Behøver jeg sige, jeg glæder mig ?

mandag den 5. oktober 2015

Hverdags-ramt

Det er lidt som om jeg bliver overhalet indenom af hverdagen. Jeg holder af hverdagen og er landet på en rigtig god pind, der giver masser af indsigt, udsyn, adrenalin, fordybelse og hurtige beslutninger i rette og passende doser. Men også en pind, der har en tendens til at fylde godt både i arbejdstiden og i fritiden - og det har kostet på tiden til både de kreative sysler, den almindelige hushold og i det hele tiden nærværende tid herhjemme.
 
 
Jeg arbejder fortsat på at få doserne til at passe, at få det hele til at gå op i en højere enhed, så der bliver plads til hele livet med alle dets facetter. Det skal nok lykkes - og selvom jeg ikke får nørklet så meget lige nu - samler jeg ind til projekter, der efterhånden står i kø for at blive levet ud. Og lige om snart er det ferie med tid til langsomhed og fordybelse i strik, symaskine, kagebageri og fødderne på bordet. Jeg glæder mig og ved, at jeg også trænger, når vi kommer til slutningen af ugen. 


torsdag den 24. september 2015

Og uden mad og drikke

Når pindene skal gløde og pæren være skarp, kræver det energioptankning, mad og drikke. I et hus med 8 strikkende kvinder giver en turnus-ordning mest mulig strikketid og samtidig god og lækker mad. Det er en ren win-win ordning. 


Vi har spist som grever og baroner - lækker curry, madpandekager, tapas, blommekompot, muffins, æg og pandekager, birkes, lakrids og chokolade. Der har været næring til både krop og sjæl - og med en overkommelig indsats. Det føles noget som et anti-klimaks at komme hjem, hvor man selv skal svinge grydeskeen over alle måltiderne.

onsdag den 23. september 2015

Estisk strk

Bare en enkelt workshop for at få lidt nye udfordringer til de små strikke-grå på øverste etage, blev det til. Efter en nøje gennemgang af programmen endte vi på Estiske strikketeknikker.


En fin instruktion, frem med pinde i bare størrelse 1,5 og 2,0 og så tungen lige i munden, mens vi slog op med flerfarvet lænkekanter, strikkede fletninger og vandrette masker. Fine og smukke teknikker, der tager tid og kræver tålmodighed men kan skabe flotte flotte resultater.

Sjove og skæve historier om den estiske strikkekultur, hvor piger allerede i 10 års alderen startede med at strikke vanter til brudekisten - som ved bryllup blev overrakt til kommende svigermor, som vurderede svigerdatteren på baggrund af hendes vanter og strikkedetaljer.

Fast, bastant strik med høj holdbarhed og med en detaljegrad og et farvebombardement, der stimulerede sanserne og skabte indre billeder af projekter,der var værd at sætte på pinde. En ny spændende strikkeverden jeg helt sikkert skal have skævet mere til.

Strikketid og strikkekarma

Fanø er også god strikketid med benene op og tid til at svinge en masse pinde og en masse masker. Pigerne vanter blev færdige - jeg manglede det sidste strik og en masse ende-hæftning. Det var en fin måde at komme hjem på - at der også var noget i kurven til tøserne. 


Vejret viste sig lige der midt i efteråret fra sin allerbedste side. Der var grå-elementer men også masser af sol, varme og høj til himlen. Der var terrassestrik, ostemadder og kold cola krydret med en god snak, garn-gramseri og masser af inspiration og ideer fra de andres pinde. 

tirsdag den 22. september 2015

Garn-høj

En tradition, der snart har flere år på bagen. En god lang weekend, der starter allerede torsdag og først ender sidst på søndagen med en helt sikker dagsorden uden for mange svinkærinder. Det handler om garn og strik i rå mængder.   


Teltet i Nordby blev pløjet igennem af flere omgange og med forskellige tilgange. Først den hurtige gennemgang for at skabe overblik og så et par mindre ture, hvor der var tid til lidt mere fordybelse og tid til at mærke de enkelte fibre, fordybe sig i en særlig farvenuance, diskutere mulige og umulige projekter, smile over kiksede projekter og drømme store drømme om strik og masser af tid til at få pinde til at knitre.

Der er boder, jeg vender tilbage til år efter år. Nysgerrig på at se, hvad Louise Harden har haft på pindene siden sidst. Spændt på at tjekke Strikkebogen ud ligesom jeg altid liiiige skal omkring Birthe Sahls knapper.

I år var der også spændende nye indslag (G)ulds superlækre fibre og virkelig flotte stand. Der kunne jeg godt have brugt en lille million. Biches et Buches - et fransk strikkedesig med kant og et råsejt udtryk og Pink Hazel bag - et nyt og spændende indslag med de flotteste strikketasker og gadgets.

Jeg er fyldt op af ideer og masser af strikkelyst og strikketrang :-)

mandag den 7. september 2015

Symaskine søndag

Igen har jeg været ude på lånemarkedet, efter min egen overlocker ikke rigtig vil samarbejde - og det sætter mig i et særligt gear at være på lånt tid. Hele tre nye kjoler er det blevet til over weekenden. Et par sort/hvide med stjerner, bomber og striber - og så en med lidt mere spræl og drøn på.

Stofferne er meget forskellige i mine kjoler - men jeg har kun 2 mønstre, der fungerer, og hvor jeg næsten ved, at resultatet virker. Jeg trænger til at lære nyt - til at raffinere og få flere detaljer med i syningen.


Jeg har luret på diverse kurser og workshops - men også erkendt, at tiden og overskuddet i hverdagen ofte er minimalt og ikke til hele aftener væk fra pigerne og fra matriklen flere uger i streg. Istedet har jeg sammen med et par gode tøser fundet et weekend kursus ved Doris Vestergaard, som vi før har syet sammen med.

Det er først til januar - men mon ikke også jeg næsten har kjoler nok til ikke at sy flere indtil da ? Jeg glæder mig allerede - og er begyndt at indsamle ideer på den indre harddisk over de ting, jeg gerne vil lære, og som jeg gerne vil have styr på.

søndag den 6. september 2015

Sjælevenner og lys i pæren

Venner af særlig karakter, som går langt tilbage og som jeg deler en lang historie med - som har været der til fest og lykke og til modvind og krise, som jeg har grædt mange tårer med men også som jeg har jublet og rakt efter stjernerne med.

I flere år har vi ikke været alt for gode til at finde stunder sammen - vi har vidst, at vi var lige inde for rækkevidde - men har ikke altid fået rakt ud. Vi har vidst, at tiden igen ville komme, hvor vi ikke hele tiden bliver overhalet af hverdagen - og vi har vidst, at venskabet var solidt nok til at klare det.


Nu har vi fundet en rigtig god form. Vi sætter dato fra gang til gang - og vores børn hygger sig rigtig godt både i hinanden og i vores selskab - lidt som om forældrenes gode kemi også omfavner og rammer børnene.

De sidste par gange vi har været sammen - er vi startet med en aktivitet, en fælles oplevelse for både børn og voksne - og i går mødtes vi i Søndervig og brugte en god time på at kigge på sandskulpturer og gendanne kunstværkerne i sandkassen - inden vi satte kursen hjem til varm kakao, boller, god mad, rødvin og masser af snak, hygge, grin med et skvæt af alvor. Gyldne stunder med både gode vitaminer og god energi.

... og som bonus en mand i huset, der fik skiftet diverse pærer bl.a. i køleskabet - hvilket har medført at mine piger jubler, hver gang de åbner lågen - og taler om, at det er ren luksus med lys i køleskabet - så kan man da tale om at sætte pris på hverdagens små glæder - eller om en mor, der bare er så elendig til det med pærer.....

lørdag den 5. september 2015

Varme vanter

Det der strikketøj, som giver lyst til lige en pind mere - som kalder henne fra kurven og som jeg glæder mig til at få fingrene i - har manglet det sidste stykke tid.Måske fordi jeg løber stærkt og mangler den der indre ro til at få pindene til at knitre på den helt rigtige og energigivende måde.

Den anden dag faldt jeg over den bog, der faldt ned i min kurv for snart længe siden og et par vanter kom hurtigt på pinde. Hos pigerne opstod straks akutte behov for vanter (i flertal) og brødet er slået stort op. Vi taler masseproduktion - ihvertfald på tegnebrættet.


Kanten er en lettisk fletning - og den drillede mig så meget, at jeg måtte have hjælp fra youtube (Latvian Braid) - tilgengæld er den nu så fin, at jeg næsten bliver svimmel af at kigge på den og hele tiden må ae den.

Det er hurtig strik på tynde pinde - fordi man lige skal se næste skift og lige skal nå her til. Tilgengæld koster det lidt på søvn-kontoen, fordi det ikke er til at finde sengen, når man liiiige skal.

torsdag den 3. september 2015

Fuzzy dots

En kæmpe vams er Pickles Fuzzy dottekåbe blevet - Den er varm, stor og luftig - Popcorn dots over ryg, forstykke og ærmer og en fin i-cord langs hals og forkanter.


Et stykke strik, der langsomt men sikkert har taget form med et par pinde her og der i en ellers hektisk hverdag - med en anelse for lidt strikke- og kreatid.

Trøjen kommer ikke på ryg endnu - men bliver helt sikker lækker at krybe i, når kuldegraderne sætter ind.

søndag den 23. august 2015

På med manchetten

Jeg er medlem af op til flere syklubber på Facebook. Mine færdigheder har stadig i den grad karakter af at være novice - så mest af alt lader jeg mig inspirere og er med på en kigger.

Jeg har længe haft kig på de dersens manchetter - og opdagede, at der lå den fineste DIY lige til at gå til. Efter at have taget tilløb et par gange - gik jeg ombord - og har nu lavet en meget muse-grå kjole med nydelige manchetter.



At ærmerne så slet ikke har den rigtige længde - og at kjolen på så mange andre områder ikke sidder lige i skabet (eller måske netop kommer til at hænge en del i skabet) gør ingenting - Jeg har knækket manchet-koden og er klar på manchetter både her og der og allevegne :-)

Og nu fortjener min lidt forsømte strikkekurv vist snart noget opmærksomhed og omsorg :-)

På lånt tid

Min egen gamle gamle overlocker slår knuder og vil ikke sådan lige makke ret. Det er ikke foreneligt med mit temperament - og den har været i højrisiko for at tage en tur ud gennem vinduet. Den er nu i hænderne på en mere tålmodig person, der vil nurse og pusle lidt om den.

I mellemtiden fik jeg mulighed for at låne en maskine, der hvis vi havde været i bilernes verden, havde hedder Ferrari - og det skulle udnyttes til fulde. En hel fredag aften og en lørdag - og maskinen brummede lystigt derudaf.


Pigerne skulede en anelse og skruede lidt højere op for TV'et, mens jeg kørte ræs ved spisebordet. Et par kjoler, et par kulsejlede projekter og et syndigt rod senere er roen igen faldet over matriklen. Jeg har prøvet kræfter med at indsætte kiler i mønster, tilpasse og tilrette hals og min opsprætter har i perioder været det foretrukne værktøj.

Jeg er glad tilfreds - og har nu et par kjoler mere i skabet - både til her og nu og til senere, når det bliver lidt køligere. Det er god weekend-energi :-)

tirsdag den 18. august 2015

Wild thing

Jeg er nok strengt taget mere til symaskine end havemaskiner - så efter en god lørdag i haven, kaldte symaskinen højlydt søndag - og samtidig havde jeg trætte arme og et træt hoved og måtte nappe mig en hurtig morfar, som strakte sig lidt længere end planlagt.

Det gode ved eftermiddags-morfar er, at energi er i top til aften - og jeg fik syet det meste af et par kjoler, inden fornuften sejrede og sendte mig i seng. Den ene har fået lidt opmærksom her på en mandag aften og er nu klar til brug.



Pigerne er lidt skeptiske og synes, stoffet er en anelse for meget. Måske endda lidt mere end en anelse. Jeg synes, den sidder lige i skabet og glæder mig til at tage den i brug. Den anden kjole venter stadig på lidt hals, oplægning m.m. - men mon ikke jeg finder energien lige om straks en af de allernærmeste dage :-)

mandag den 17. august 2015

Hængeparti

Havefolket rykkede ud i weekenden og reddede mig fra vrantne naboer og sure blikke. De mange mange meter hæk omkring en 2400 m2 hjørnegrund trængte til at blive klippet - og det blev ikke på den gode side af Sct. Hans - ihvertefald ikke Sct. Hans 2015.


Hækklipperen kørte flittigt og effektivt, blade og grene blevet revet sammen og fragtet væk - og der var samtidig både mandkraft og energi til at give bede, fliser og det løse en omgang. En uoverskuelig opgave blev løst i løbet af en eftermiddag med gode menneskers hjælp. Jeg er en heldig kartoffel og meget taknemlig

søndag den 9. august 2015

Størrelse Stor

Jeg har stille-strikket lidt i weekenden på en vest størrelse nyfødt. Et eller andet sted er den kikset, så den nu vist nærmere er størrelse 1-1½ år - men pyt jeg finder en glad modtager i den størrelse - og lurer lige nu på, hvor det var filmen knækkede. Strikkefastheden er under stærk mistanke.



Lige om lidt kaster jeg mig bare ud i endnu et forsøg på stille-hygge-strik i størrelse noget mindre - og håber jeg rammer noget, jeg kan bruge som barselsgave. Garnet er højlandsuld og alpacauld i skøn blød forening - og i den sarteste lyserøde tøsefarve. Lidt har også ret - og sådan tror jeg, det bliver det næste stykke tid, hvor meget andet fylder i hovedet :-)

Flyvende fra start

Første uge i en ny virkelighed fløj forbi og sendte mig på weekend med en god og varm mavefornemmelse. Jeg er vild med det - vild med det nye sted, jeg er landet, med de nye kollegaer og med min nye funktion. Det er længe siden, jeg næsten har tænkt "æv er det allerede fredag - og må jeg ikke komme i morgen alligevel :-)"



Jeg tror, jeg har kørt ugen på høj dosis af adrenalin - og har i weekenden mærket efterveerne i form at træthed i både hoved og krop - men den gode trætheden, der gør at batterierne igen er fylde og jeg er klar til, når det igen i morgen går løs igen - og nu kommer alle børnene og giver mig et indblik i den verden, der i virkeligheden er virkeligheden. Jeg er klar og glæder mig

søndag den 2. august 2015

Ny virkelighed

Lige om snart og allerede i morgen tidlig banker hverdagen igen på - vækkeuret er sat, tasken pakket, blyanterne spidset og alligevel er de sommerfugle, der basker i maven i år særlig store og livlige. Jeg træder i morgen ind i en virkelighed og en hverdag, jeg ikke kender.



Inden ferien ramte mig lukkede jeg ikke bare ned for et skoleår, jeg sagde også farvel til kollegaer, elever og til den skole, der har dannet rammen om mit arbejdsliv de sidste 12 år - for i morgen at træde ind i en ny ramme, nye kollegaer, elever og en ny funktion som afdelingsleder.

Jeg glæder mig med den nervøse spænding, der giver sommerfugle i maven og tankemylder på øverste etage. Det føles som om der er flere ubekendte end kendte - jeg er trådt ud af comfortzonen og det føles på en og samme tid magisk og angstfremkaldende. Men mest af alt glæder jeg mig til at tage fat, til at gøre bare nogle af de ubekendte til kendte og til at prøve kræfter - også med mig selv.

På vej mod efterår

Sommerferiens sidste strik er endnu en høstjakke, der varsler det efterår, der vist allerede har ramt os. Jeg har allerede en lys grå udgave, som er blevet brugt flittigt og ofte på kolde dage eller med over armen til at skærme mod en kold vind.



Den nye høst er mørk grå og strikket i en tråd Tweed og en tråd silkeuld - begge fra Garnudsalg. Trøjen er hurtig af pindene - den er sej og letter søvndyssende at strikke - men hele besværet værd. Denne gang har jeg strikket den ekstra lang - og den bliver så god til de kolde efterårsdage. Men først hepper jeg på en god sensommer med lange lyse aftenener - også selvom den egentlige ferie synger på allersidste vers

lørdag den 1. august 2015

På forkant

Lige om lidt og når jeg har blinket med øjnene bare et par gange mere, banker hverdagen på. Ferien har været tiltrængt og fyldt af gode sysler, mennesker og oplevelser. Lige sådan en ferie, der giver fuld ladning på batterierne og mod på at kaste sig ud i hverdagens ræs og mange gøremål.

Dog møder jeg hverdagen forberedt. Et par dage er blevet brugt på at fylde fryseren op til randen. Der er mad til madpakker - både af det gode og af det søde. Der er hurtig aftensmad, der bare skal tages op og varmes og der er en klar plan for at få enderne til at hænge sammen.



Hver gang jeg har lavet det her stunt med at fylde fryseren, forundres jeg over, hvor meget man kan lave på en eftermiddag og tænker, det burde være et fast indslag sådan rundt regnet en gang om måneden - for det er dælme smart de dage, jeg kommer lige lidt for sent hjem, lige lidt for træt hjem eller hvor et eller andet sætter grus i det ellers velsmurte maskineri.

Jeg holder af hverdagen - og den kan bare komme an. Jeg er klar :-)

fredag den 31. juli 2015

Marathon-sy-date

En sy-date, der gik helt ud på de små timer og fortsatte dagen efter med skønne sy-veninder gav masser af inspiration og lyst til meget mere. Store-tøsen fik en kjole, jeg fik selv et par stykker, et par nederdele og en T-shirt, inden jeg lukkede sy-rummet ned og trak støvsugeren.



Det er kun et par år siden, jeg tog mod til mig og med kyndig assistance bevægede mig ud i syningens kunst - og siden har det taget om sig og smittet voldsomt, sådan at alle mine piger nu sætter sig til maskinen for at fremstille penalhuse, gaver, gardiner til lillesøster og det løse.

Jeg er dybt taknemmelig for de, der åbnede døren for mig. At give lysten og evnerne til at bevæge sig i det kreative rum videre, er virkelig en af de største gaver man kan få og give. Jeg elsker selv, når jeg kan fange nogen ind i "garnet" og give dem lyst til at kreere og fremstille. Måske fordi jeg selv finder så stor ro og glæde lige der.

søndag den 26. juli 2015

Snart med på en gang kaffemik - snart

Jeg træner fortsat til at blive kaffe-drikker og har nu fundet en gude-drik, jeg tror, der måske kan få det til at ligne noget - og måske kan få mig på sporet af at lære at holde af den bitre drik, der er forbundet med så megen hygge, afslapning og fællesskab for så mange.



Jeg øver mig med is-kaffe og mokka-chokolade - og begynder at sætte pris på smagen. Dog stadig i begrænsede doser og godt kamoufleret i mælk og med et skævt sødt et eller andet. Den varme kaffesmag, har jeg endnu ikke helt forliget mig med - men jeg øver mig i det små og i det kolde.

Jeg skal nok få medlemsskab til den klub - jeg skal nok lære at holde af og sætte pris på en god kop mokka - og jeg glæder mig til at slynge et "ska' vi ikke lige ha' en kop kaffe" ud :-)

lørdag den 25. juli 2015

Bestillingsarbejde

Mit yngste barn har stadig den der tro på, at jeg kan lave alt - og at det handler om at lægge den rette bestilling ind - så ordner og udfører jeg. 



En buksedragt i en hel særlig slags stof og med særlige detaljer stod højt på ønskesedlen, og når andet har været i maskinen, har hun åndet mig hård i nakken og insisteret på, at jeg gjorde forsøget. Det krævede en god portion tålmodighed, en skarp opsprætter og en række om'ere, som jeg måtte sove på - inden jeg fandt modet til at tage fat igen - inden den var ramt så klart, at hun trak i tøjet og med et smil og en grimasse lod sig fotografere i herligheden. 

fredag den 24. juli 2015

Endnu en knækket kode

De små detaljer i syning kræver hjernevindinger, og jeg tror næsten, man kan se damp ud af ørerne, når jeg forsøger at regne den ud. Der er flere sybøger i min reol, men det er som om, jeg ikke rigtig forstår det sprog, de er skrevet i - og er tvunget ud i selv at regne den ud med mine begrænsede færdigheder og lidt sund logik. 



Piping er smart, synes jeg - men møgbesværligt at få til at sidde lige i skabet. Jeg har fortsat problemer med proportionerne - og ved aldrig hvilken størrelse mine ting får. Mit sidste forsøg på en kosmetikpung kunne med nød og næppe rumme en læbepomade og en mascara. Nu har den fået en storesøster - og denne gang med piping. Begejstringen var stor, og jeg løb næsten rundt med armene over hovedet. 

Man skal fejre sine successer - også ud i syningens svære kunst - og jeg har knækket piping-koden :-)

Krammet på kjolerne

Flere forsøg har været gjort, jeg har taget tilløb og lavet uklædelige og ubrugelige kjoler i flere varianter - og alligevel har jeg nu alligevel givet mig i kast med kjolesyning - og denne gang er udfaldet lidt mere heldigt - og måske endda brugbart.



Syning er meget anderledes end at strikke for mig. Det kræver en hel anden koncentration og fokus - og der er for mig meget få nemme løsninger. Jeg piller meget op, laver om, forsøger igen og vurderer om en skævert her og der går an.

To kjoler er det blevet til - og jeg prøver, vurderer og indtil videre er de dømt inde i varmen - og skal i brug lige om straks med det rette tilbehør og de rette sko.

torsdag den 23. juli 2015

En stærk slutspurt

Projekterne har en tendens til at hobe sig op i kurven - og når der er for fyldt, finder jeg bare en ny kurv. Det betyder, at jeg ofte har gang i helt op til fire strikkekurve, som jeg slæber efter mig efter behov og strikkelyst.

Ferietid er ofte slutspurt-tid. Der hvor jeg både får startet nye projekter op, får tid og energi til at starte nyt op - men også så meget tid og overskud til at finde bunden på bare nogle af kurvene. I løbet af den sidste uge er 2 trøjer blevet færdige.



Den skønne grønne Sommersky strikket i en tråd mohair og en tråd alpaca fra Garnudsalg og efter den opskrift, der ligger til fri afbenyttelse der. En lækker let og luftig sag, der ville være fantastisk skøn til de sene sommeraftenener, når det bliver køligt - de aftenener, vi har haft alt for få af - endnu - i år.


Folklore har været på pindene længe efterhånden - jeg var forbi det sjove med mønster og farveskift - og havde lidt svært ved at finde gejsten til de lange ensfarvede stykke. Jeg vandt kampen - og trøjen er nu færdig og så klar til brug.

To færdige projekter, det må betyde, at jeg snart skal starte nye projekter op. Kurvene er så tomme ;-)

Overlevelse og invasion

Sidste uge bød på den skønneste skønneste invasion af Øst. En dejlig familie med 4 raske og rørige børn og en 5. på vej, indtog haven med deres tipi-telt, masser af påfund, energi og nærvær til en gang overlevelsestur i havens vilde natur.

Der blev bagt skumfiduser, fortalt masser af røverhistorier, klatret i træer, fanget haletudser i havedammen, fisket i havet tidligt tidligt om morgenen, besøgt naturvejleder i skoven, spillet spil, snakket, pjattet og grinet - alle børn gik i spænd og hyggede sig sammen til trods for et alderspænd på 15 år.



Når der faldt ro på til natten, og teltet var fyldt af glade trætte unger, blev der strikket, udvekslet ideer og startet nye projekter op. Hele 4 nye projekter i kurven havde "big-mama" med i kurven, da de drog østover igen. Ferie, når ferie er allerbedst.

onsdag den 22. juli 2015

Malergrej, malerkost og malerhjerne

Kun lige hjemvendt og mens maskinerne stadig snurrede i vaskehuset tog fanden ved os, og mindstebarnets værelse blev splittet fra hinanden. Hun ryddede ud med hård hård hånd - og vi måtte have assistance til at fragte væk til genbrug og affaldspladsen.

Gulvtæppet røg, væggene blev malet og sagerne fandt sirligt deres nye plads med masser af muligheder for at ekspandere. Alle gav et nap med og kastede sig ind i kampen med både malerkost, slid og slæb og størstebarnet arbejder hårdt og insisterende på at lave fine nye gardiner til værelset.


Måske fordi vi alle håber, at hun bliver så glad for værelset igen, at vi slipper for telte midt i arbejdsværelset, hvor hun har boet de sidste par måneder. Måske fordi vi bare gerne vil hjælpe hende og hinanden - og fordi vi synes, det var sjovt og hyggeligt.

I pauserne fik de nye malebøgerne, som skulle have været med på ferie, men som først ankom, da vi kom hjem, en tur med sirlig præcision. Jeg tror, at flere af billederne kunne gøre sig som vægudsmykning.

tirsdag den 14. juli 2015

Feriens mad og drikke

Oplevelser trumfer mad i vores familie - men mad er alligevel en stor del af oplevelsen - og den del af oplevelsen, der ofte sætter sig spor - måske fordi flere sanser er i spil.



Spanien og Barcelona bød på gode madoplevelser og især markedet Boqueria, som lå lige overfor hotellet tog næsten pusten fra os med et ordentlig spark til alle sanserne. Jeg elsker den slags markeder, og selvom ikke alle mine piger er lige modige ud i fremmed mad, elsker jeg, når de kaster sig ud i det og smager nyt og tager til sig.


Udover det særlige var der også en god portion af mad, fordi vi trænger - trænger til salt, trænger til nemt og trænger til hurtig mad. Mindste-barnet prøvede Kentucky Fried Chicken for første gang - og mener nu, at det er hendes yndlings-restaurant - Hmmm!

Nåh ja - og så is - is i massevis og med mange forskellige smage, farver og konsistenser - og iskaffe - jeg har taget den drik så meget til mig - at jeg snart tror, der er håb for, at jeg får lært at drikke kaffe :-)

Gaudi og Barcelona

Helt centralt i vores oplevelser i Barcelona står Gaudi. Vi opdagede ham hurtigt efter at være landet i byen - og alligevel blev han ved med at overraske os med sine finurligheder og skæve vinkler, skøre indfald og en tro på at det umulige er muligt. 



Sagrada kirken som stadig er et byggerod efter 150 år - men hvor der detaljerne og indtrykkene er imponerende, mangefoldige og inspirerende. Lyset i kirken, mosaikkerne, og de enkelte dele er en hel historie for sig - og det var svært ikke at blive voldsomt begejstret. 


Vi besøgte kirken af flere gange - første gang var der ventetid i 4 timer for at komme ind. Vi bookede på internettet og gik lige ind dagen efter - og det havde også været det 4 timer ventetid værd.


Det gav lyst til mere, og vi besøgte efterfølgende Guell-parken med et hav af mosaikker, verdens længste bænk og huse, der hentede deres inspiration i Hans og Grete. Det var svedende varmt og uden mulighed for skygge - men det var skønt og skørt.
 

Derudover var der hele vejen rundt i byen indslag, hvor det finurlige spillede sammen og op mod Francos firkantede og bastante arkitektur. Jeg var begejstret - meget - og pigerne grinede af, at jeg blev glad i låget over at se på et hus.
 

Og vi fik ikke set al det Gaudi, der var i byen - så der er rigtig god grund til at vende tilbage - og gerne snarest :-)

mandag den 13. juli 2015

Barcelona - et uudforsket plet

Selvom jeg har rejst en del i Europa, har jeg faktisk aldrig besøgt Spanien - og aldrig sat mine fødder i Barcelona før i år - og det er da helt klart en fejl. Indtrykkene efter en uge lige midt i byen med afstikkere rundt til både seværdigheder, gode shoppemuligheder, dejlig mad og varm lækker strandsand er stadig ved at sætte sig - og jeg er begejstret og sikker på, at jeg slet ikke er færdig med Barcelona. 



Vi indlogerede os i en hotel lejlighed lige midt på Ramblaen med altanudsigt til både boder, gøglere og levet liv blandt både spaniere og mange mange andre turister. Vi sov til storbyens lyde og skulle bare trække gardinet fra for at se lige derned, hvor byen vågnede og byen gik til ro. En lille bitte altan med kun lige plads til en - men med fin udsigt og udsyn.  



I lejligheden var et stort badekar og en af turens allerførste udflugter gik til Lush, der lå flere kilometer væk, men som bød på lækkerier indenfor badeverdenen i form af badebomber, badesæber, dufte og andre lækkerier. Det var pigerne, der kendte til herligheder og insisterede - og de tilbragte på skift timevis i badekarret og fik i den grad vasket dagens storbys-støv af sig. 


Stranden lå lige en tur med metroen væk - og der var mange at vælge imellem. Vi brugte eftermiddagens sidste timer på stranden - en god afslutning på dagen inden jagten på mad og lækkerier gik ind. Flere gange var klokken 20 inden vi fik os rejst og forlod stranden på et tidspunkt, hvor stadig nye badende kom til. 

onsdag den 1. juli 2015

Sommersky og tordensky

De første masker til en let lækker grøn sag blev slået op for flere uger siden - men er først nu for alvor trukket op af kurven igen for at få noget seriøst og koncentreret omsorg. Jeg strikker en Sommersky fra Garnudsalg i en tråd alpaca og en tråd mohair. Lækkerhedsfaktoren er høj, og strikken følger med på ferie og skal snart i brug.



Samtidig med at jeg strikker sommersky, er jeg nærmest tordensky. Min PC har været mere eller mindre permanent udlånt til pigerne - men nu hvor jeg har afleveret min arbejds-PC har jeg forsøgt at generobre den igen. Den er total ubrugelig og fuldstændig uforenelig med mit temperament. Den er spækfyldt med virus - og jeg kan ikke komme rundt uden at få smidt al muligt skrammel i hovedet - ikke som i en gang i mellem - men som i hele tiden. Jeg er på nippet til at kyle enten PC eller børn ud af vinduet.

Nogen må gøre noget - inden kasketten og fløjlshandskerne ryger af - med højrisiko for den verdamte PC. Assistance er tilkaldt - men min tålmodighed er meget meget tæt på at være brugt op - og jeg tager mig selv i at skule og små-bande, når jeg går forbi banditten.

tirsdag den 30. juni 2015

Blandings-følelser

Det var med lidt tunge skridt og en snert af vemod, at jeg i går afleverede mine nøgler og min PC på min arbejdsplads gennem 12 år. En arbejdsplads, der i den grad har været med til at forme den, jeg er i mit professionelle liv. Et professionelt liv, der også har tråde ind i den private sfære og det føles voldsomt og livsomvæltende at slippe den dagligdag,der har været min gennem så mange år.



Lige der og i de sidste par uger på skolen er det som om alle sanser har været skærpet. Jeg har set mere og flere detaljer, jeg har snust og genkendt dufte og lugte, som hænger i skolen med al den historie og al det liv,der er levet der. Jeg har givet et ekstra kram til både børn og voksne - jeg har gjort mig selv klar til at give slip og begive mig ud på den vej, jeg selv har valgt at skulle gå på.

Jeg har trådt mine første skridt i min nye virkelighed. Det føles godt og rigtigt, spændende og udfordrende. Jeg føler mig parat og klar med en bevidsthed om og en taknemlighed for alt det den verden, jeg forlader har givet mig af viden, styrke og kraft. Men nu holder jeg først lige lidt ferie - og så smøger jeg ærmerne op og giver mig i kast med en ny historie og et nyt kapitel.

Synkronisering

Endelig endelig endelig har vejret fået synkroniseret med kalenderen - og vi har stor-nydt den første sådan helt rigtige sommerdag i haven - med bare tæer i græsset, kold saft i kande, vandkamp og stille læsning under træerne i skyggen.



Det smager så meget af mere - og giver både energi på batterierne og luft under kasketten. Vi er klar på flere sommerdage - og har en nødplan, en evakuering til varmere himmelstrøg, i ærmet, hvis vejr og kalender igen går i hver sin retning :-)

mandag den 22. juni 2015

En gentagelse værd

Det er et mønster, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Peasy-trøjen, som hittede for flere år siden, og som jeg har lavet op til flere varianter af både til egen brug og til andre. Det petroleum-blå garn startede som en hæklet Bark og endte som en Peasy, fordi strukturen i det hæklede blev en anelse for hård - og jeg måske mere trængte en en løs og let trøje.

Mønsteret er så fint, raglan-udtagningerne ligger snorlige og sirligt og pasformen sidder lige i skabet. Jeg tør ikke love, det bliver den sidste - men drømmer om et finde et mønster, der i den grad lige rammer plet, så jeg som det mindste kan variere mellem to :-)

Farven er en hel historie for sig. Hel mørk petroleum. En tråd højland og en tråd mohair, der spiller tæt op af hinanden og alligevel skaber et snert af spil.  Nu mangler jeg bare at finde de helt rigtige knapper - inden jeg kan slide den af ryggen :-)

søndag den 21. juni 2015

Næsten pryd og ren fryd

Mine trofaste havehjælpere, som rykker ud hvert forår med haveredskaber, masser af flid, viden og gå-på-mod har nu huseret på matriklen siden lørdag morgen - og haven er i den grad tæmmet, at jeg kan overskue den, nyde den og måske endda holde det værste vildt-vokseri fra døren.


Mine arme og ben er trætte og lange - men med en god og varm følelse af at have udrettet og nået en masse. Vi har spist dejlig mad, drukket kølig vin og nikket synkront til tv sidst på aftenen i går. En god weekend med gode vitaminer - og nu har de været her 3 år i træk - og så må det være en fast tradition, hvor det kræver en noget god undskyldning for at slippe ud af arrangementet i årene, der kommer :-)

fredag den 19. juni 2015

Nomade under teltdugen

Mindste-barnet elsker at ligge i telt. Allerede i starten af maj forsøgte hun sig med telt i haven - men måtte opgive af flere omgange pga. for meget vand, for meget blæst, for megen kulde. Hun gav ikke sådan lige op - og da haven alligevel blev opgivet, slog hun resolut teltet op på gulvet i mit arbejdsværelse.



Der har hun så sovet siden. Under teltdug og i sovepose. Jeg griner lidt af lyden af lynlåsen, der går op om morgenen og lukkes i igen om aftenen. I løbet af dagen kryber hunden i skjul i teltet. Der er ikke meget primitiv camping over arrangementet. Jeg kan se, at der er lagt strøm ind og på lyden at høre, ses der både film og høres musik derinde i hulen.

Pyt med at vi så har lidt problemer med at komme forbi og komme gennem huset. Det kan godt minde lidt om et galehus, men vi er enige om, at den slags behov må leves ud.

torsdag den 18. juni 2015

Valgis kontra valgflæsk

Vi tror ikke på valgflæsk her på matriklen. Tilgengæld spiser vi altid valgis, når jeg har været oppe og afgive min stemme. Pigerne følger mig troligt til stemmeboksen, selvom de to store lige ved en hurtig opregning, har fundet ud af, at hvis der kommer valg igen om 4 år, kan de begge stemme selv. Vildt.



Mindste-tøsen vågnede i morges med et jubelråb om, at i dag er der valg. Jeg tror mest, det hænger sammen med muligheden for at vælge frit i is-fryseren på tanken. Det er ren bestikkelse, der virker og skaber en interesse og nysgerrighed for valget og for demokratiet. Man kan åbenbart opfostre gode ansvarsbevidste borgere ved hjælp af is. Haribo-pædagogik eller hva'?