mandag den 30. juni 2014

Om at lande

Ferien har ramt mig - jeg har længes og trængt så længe, og alligevel er det lidt som om den kommer bag på mig. Det er svært for mig at komme ned i gear - eller måske nærmere at finde det rigtige gear.

Jeg har i turbo-fart fået ryddet mit arbejdsværelse for de materialer, jeg har brugt i min snart 12 årige lærerliv. Arbejdsværelset har ændret karakter og er nu blevet til hele familiens krea-rum med plads på hylder og på flader til at udfolde sig og til at udleve alverdens ideer.



Og nu er jeg så ramt af overvældende træthed og ugidelighed. Jeg er så energi-forladt, at det eneste jeg sådan rigtig og til fulde magter, er at stirre ud i luften med benene på bordet og kold drik i koppen - og samtidig bliver jeg lidt rastløs af at sidde der og stirre.

Jeg genkender følelsen af ikke helt at kunne slippe burde-kunne-skulle stemmen - og for alvor slippe ferie-følelsen løs - men jeg kan bare ikke huske, hvordan jeg kommer ud over det. Måske jeg finder ud af det, hvis jeg bliver siddende og stirrer lidt mere.....

Det svære farvel

I lørdags hentede jeg min store pige hjem fra efterskole. Det var en vemodig dag med mange tårer og følelserne helt udenpå tøjet. Der blev sagt godt og grundigt farvel. De unge blev sendt afsted fra skolen med gode tanker, gode råd  og et fast fundament til at gå ud og skabe sig det liv, de drømmer om.


Tomheden og tristheden var overvældende hos den pige, jeg fik hjem. Det var og er svært at sige farvel til en tid, der aldrig kommer igen. Et fællesskab, der har flyttet så meget og haft så stor betydning gennem et helt år. Venner og veninder man har delt livet med på godt og ondt. Et år der har sat så mange spor, at de kommer til at følge hende gennem livet.

Det er og var stort - og jeg kan godt forstå hendes behov for at være i følelsen. Men nøj det er svært at holde curling-moderen fra døren. Det svider og slider, at se ens barn så ked af det. Jeg havde så megen lyst til at tage det væk fra hende, få hende til at smile og grine og til at mærke det fede liv, der venter.

Jeg holdt mig i skindet og agerede i stedet service-mor med kæmpe S. Tjapper-hunden tog imod med storm og passede ellers på. Det er en del af livet, en del af efterskole-opholdet - og det ruster og giver styrke - og det er så meget nemmere at se, nu hvor solen igen skinner, og hun finder smilet frem igen.

fredag den 27. juni 2014

For opadgående

Formkurven skulle gerne taget et par kvantespring op, efter jeg er begyndt at piske rundt på stier og veje med tungen hængende langt ud af halsen. Løberiet holder ved - og jeg har slået pjalterne sammen med et par andre ny-løbere.


Vi bor langt fra hinanden og kan derfor ikke i bogstavelig forstand løbe sammen - I stedet har vi lavet en løbeklub - hvor vi pisker hinanden afsted, registrerer vores sølle resultater og griner sammen af den elendige form - men med sikker forvisning om, at vi er på vej, og at det kommer til at gå bedre.

Det er så hemmeligt, at jeg intet kan fortælle om det - men jeg kan sige, at der både er en Mumitrold, en humlebi og en Turbo-trunte i klubben. Overvejer nu seriøst om jeg er nødt til at tage løbesko med på ferie. Og der er virkelig virkelig tale om en kovending og nye takter herfra :-)

Se min kjole

Selvom skoleåret ikke er helt slut, fandt vi alligevel et hul i går, hvor jeg med kyndig vejledning fik flikket en kjole sammen. Den har været på tegnebrættet længe - evnerne har bare ikke helt slået til. Nu har jeg fået en grundig indføring i rib syning ved ærmer og hals, i justering af størrelse og påsyning af andet stof.



Kjolen er blevet rigtig god - en efterårssag, som får en æresplads i skabet - klar til at blive taget frem, når temperaturen falder igen. Og et nyt behov er opstået - en overlocker er godt nok et smart apparat, når der skal sys i stræk-stoffer. Sådan en lille sag skulle jeg nok kunne finde en plads til i mit nye krea-rum. Det er straks sværere at finde plads til den i budgettet :-)

torsdag den 26. juni 2014

Degnen lukker og slukker

Den sidste eksamen er overstået. Det sidste farvel er sagt - og de fantastiske unge mennesker, jeg har haft under mine vinger de sidste 3 år er sendt ud i livet. De er stærke og ganske særlige, og jeg ved at deres vinger vil bære dem sikkert gennem alle livets udfordringer.

Vemodigt og alligevel så rigtigt og helt på sin plads. Degnen går nu status - og rydder op. Hjemmearbejdspladsen skal ryddes. Alle pakkenellikerne gennemses - lækkes i stakker, sættes i mapper - der sorteres med hård hånd - for næste år skal alt arbejdet foregå på skolen - og alle materialerne skal klemmes ind i den lille bitte reol, jeg bliver tildelt.



Det bliver helt andre forhold end de mange mange kvadratmeter hus, der lige nu rummer skolesager. De kræver en hård oprydning - og måske en tilbygning på skolen, når vi alle ruller ind med det allermest nødvendige.

Lige nu gør vi os store tanker om, hvordan vi skal udnytte den meget ekstra plads her - vi drømmer om krea-rum med plads til store armbevægelser, og alle nødvendighederne lige indenfor rækkevidde. Det tager nok et par dage, inden jeg er så meget i bund, at vi for alvor kan begynde at leve den tanke ud.

onsdag den 25. juni 2014

Solskins-gul

Min gule periode er åbenbart ikke ovre endnu. Jeg flasher stadig på alt, der er gult - og gult og gråt gør mig næsten svimmel. I min strikkekrise, hvor intet jeg sætter på pinde, synes at lykkes - har jeg kastet mig over et hurtigt lille hækleprojekt i - surprise surprise - gult og gråt. En lille halsklud er det blevet til.



Allerede i morgen tidlig sætter jeg sejl øst-over med symaskine og stoffer - og skal give den gas ved maskinerne sammen med et par søde kollega-veninder, inden dagens møder starter over middag. Måske jeg får flikket en kjole sammen - i grå med enkelte gule detaljer. Kan godt frygte den dag, hvor min gule periode slutter - for det betyder en voldsom reducering i klædeskabet :-)

tirsdag den 24. juni 2014

Grimrian

Sommeren manglede lidt i garderoben - der midt i alle de grålige og sorte nuancer - jeg satte knald på og begik en høj pink nederdel. Pigerne var tæt på at gå i brædderne - det er simpelthen det grimmeste, de nogensinde har set - fordi den er pink.....



Jeg er klar til at gå Lady in Pink....

søndag den 22. juni 2014

Runner's High

Strikketøjet funker ikke lige nu - jeg finder ikke energien - og er nu begyndt på et forsøg på at skabe mere energi ved at bruge energi. Jeg har kastet mig over endnu et forsøg på at løbe. Et hæsblæsende ræs efter at nå dertil, hvor det føles rart og godt. Lige nu føles det mest af alt hæsligt og slet ikke som om, jeg gør noget godt for mig selv - men flere siger det kommer - hvis man holder ved. Så lige nu holder jeg fast, mens jeg gisper efter vejret.


Byen er fantastisk at løbe i - der er så mange smukke steder, og det kan være svært at holde kadencen - både pga formen - men også fordi der er så smukt, at jeg lige må stoppe op og tage ind. Med min sædvanlige lettere akademiske tilgang til et sådant projekt - har jeg lavet sindrige løbeplaner, som er skrevet ind i min bog. God planlægning er det halve arbejde - eller noget....

lørdag den 21. juni 2014

Oversprings-buksedragt

De sidste eksamenstekster ligger fremme på bordet - i næste uge skal den sidste slut-spurt tages, og det kniber med energien og iveren for at tage de sidste tværslag. Energien er nedadgående - og metaltrætheden overvældende.

Mit strikketøj er gået helt i stå og kalder slet ikke på mig - det bette-kun jeg har fået strikket, synes jeg ikke er blevet godt - og det irriterer mig, og jeg kan ikke finde roen ved pindene. I dag har jeg så i ren overspring for at undgå arbejdsbunkerne kastet mig over symaskinen.



Bettefisen lokkede mig til at købe mønster og stof til en buksedragt i sidste uge. Jeg blev overvældet af hendes tiltro til mig og mine evner - og synes jeg var nødt til at give det et forsøg - når hun nu var så sikker på, at jeg kunne.

I dag har jeg så klippet, kløet mig selv i håret, syet lidt, pillet lidt op - og nu mangler der rent faktisk kun at sy den sammen og sætte bindebånd i taljen. Jeg er usikker på størrelsen, og hun er ikke hjemme - så det sidste må vente til i morgen. Jeg er lidt sej og høj i hatten - men lige vidt i forhold til at få læse de eksamenstekster :-)

onsdag den 18. juni 2014

Rundt i cirkler

Mens jeg kæmper mig igennem stakke af eksamensopgaver, eksamensforberedelse og efterbehandling, rykker sommerferien tættere og tættere på. På papiret er den lige indenfor rækkevidde - og alligevel føles den uendelig fjern og lang væk. Der er stadig lige et par kæmpe bjerge, der skal bestiges først.

Jeg går i cirkler, jeg går rundt om - og jeg har roterende fis i kasketten. Min koncentration svigter og ting tager alt for lang tid at få til en side. Jeg er metal-træt. Min krea-sans visner og jeg kan ikke samle mig om at strikke, sy eller udtænke noget som helst.



I går tvang jeg mig selv til at strikke - fordi jeg ved, at det gør mig godt - fordi jeg ved, det giver luft og overskud - det virkede i en vis grad - Jeg fik strikket et godt stykke på en spansk blonde -  men jeg trænger til mere sammenhængende tid til at mærke, føle og gøre. Jeg trænger til ferie - og den kommer heldigvis snart og lige om lidt - jeg skal bare lige først.....

søndag den 15. juni 2014

Krea-pit

Det er lige lidt som om, jeg er gået lidt i stå på krea-fronten. Tusindvis af andre projekter trænger sig på og stjæler både tid og energi - og jeg kan ikke rigtig finde det projekt, der giver mig energi i pauserne, som får mig til at trække vejret helt ned i bunden af lungerne og som får mig til at slippe alle tankerne og bare flyde med.


I stedet bruger jeg en tur til vandet for at lade batterierne - og nyder, at mine piger er gået krea-amok her i weekenden med både perler, symaskine, zentangles, papir-folderi og fine kage-frembringer -  her ligner en kreativ slagmark. Jeg sætter mig i et hjørne og nyder alle snakkene og alle frembringelserne - også selvom det ikke er mine egne.

lørdag den 14. juni 2014

Zen

Efter en hektisk arbejdsuge - med kæmpe opture og et par nedture, med arbejdspres og en arbejdsmængde, der fik mig til at vakle en kende og snappe efter vejret, trak jeg sammen med pigerne stikket ud fredag eftermiddag og kørte til yndlingsfamilien - og til mod den ro og balance, jeg som oftest finder sammen med dem.



Et døgn med lige dele afslapning, snak om løst og fast, stort og småt, god mad, shoppetur efter stof, bilvask og det løse - og jeg har genvundet balancen og energien. Vi er tilbage på egen matriklen med lige den rette portion energi til at angribe de næste 14 dage, inden ferien banker på døren.

tirsdag den 10. juni 2014

Under pinsesolen

Lidt strik blev det til i pinsen - selvom det så langt fra havde førsteprioritet og måtte vige pladsen for andre opgaver. Et Vertices Unite fra Westknits i den lille udgave løb af pindene efter jeg havde haft store diskussioner med mig selv omkring farvevalg - og ændrede mening flere gange undervejs. Hurra for en restekasse med næsten alle regnbuens farver til og lidt mere.



Sjalet er sjovt at strikke. En af de opskrifter, hvor man skal nære sig for at læse den fra ende til anden, for så kan man begynde at tvivle på egne evner - men løse udfordringerne efterhånden som de opstår - fordi løsningen ofte der ligger lige for.

Jeg skal klart lave flere af slagsen og giver mig måske også i kast med det store - en af dagene og lige om lidt.

Jeg ku' sgu...

Stoffet har ligget længe længe i skabet. Jeg har cirklet lidt omkring det - og haft lidt berøringsangst. Vidste godt det skulle blive til et par nederdel - men vidste bare ikke lige helt, hvordan jeg skulle komme fra A til B.

En rask beslutning - jeg klippede efter en af mine andre nederdele med løs hånd - drønede derud af på maskinen - gik igen lidt i cirkler omkring længden - fik hjælp fra IG - og floff har jeg to nye sommernederdele både til pæn og til havebrug.

Arhem det er så smart det der symaskineræs - processen er markant hurtigere end med strikkepindene - og der er kontant afregning - enten duer det eller også duer det bare slet ikke. De her to, tror jeg, duer :-)

mandag den 9. juni 2014

Dase dag

Ferie ramte endelig, og lige inden det var for sent. I dag er gået med 2 gange ingenting og det løse. Slendren, lidt løs læsning, et par pinde strik, lidt symaskine-ræs, vasketøj - lidt handel, som jeg dog lige så godt kunne have ladet være med - butikken var som støvsuget for friske varer - lidt kløen hunden bag øret og lidt nussen piger.



Dejligt at nå at mærke feriestemningen - men samtidig også en følelse af at trænge til mere - mere ferie, mere frihed og mere god tid til ingenting. Lige om hjørnet - om sølle 3 uger banker en lang sommerferie på døren. Der er bare lige et par ordentlig bump, der skal passeres først. Jeg er klar - men napper lige 10 minutter mere i hængekøjen først :-)

søndag den 8. juni 2014

Bund i bunker

Lige nu rammer ferien mig - der er bund i de mange seje bunker på arbejdsbordet - stadig et par småtterier tilbage på to-do listen - men det store seje træk er overstået - og jeg på det nærmeste løber rundt med armene over hovedet og føler mig fri fri fri.



Midt i frihedsfølelsen mærker jeg en snert af forundring og ængstelse for, hvordan dælan al det her arbejdet, der klumper sig sammen på det her tidspunkt af året, skal kunne nås til næste år, hvor alt arbejde skal gøres indenfor normal arbejdstid. Men den tid den udfordring.

Nu har jeg fri - og kan smække benene på bordet - uden at skulle tage hensyn til bunker af papirer. Jeg vil lade overspringshandlinger tage over og blive til primære beskæftigelse. Måske jeg skulle se om, jeg kan sparke mellemste-tøsen væk fra symaskinen og erobre lidt go' sytid. Ah ferie.....

fredag den 6. juni 2014

Overskrift med afstikkere

Den helt store overskridt for de næste par dage er arbejde. Ikke arbejde i haven eller i huset - men ved arbejdsbordet, hvor det bugner af stile, diktater, læseprøver, projektarbejde, eksamensforberedelse og alt det løse. Det er spidsbelastning, så det basker - og det er lige nu og færdig lige om straks.


Der er ikke andet at gøre end at gå ind i travlheden og møde de mange opgaver og krav med energi og arbejdsiver. Jeg skriver lister og krydser af - det giver et dejligt overblik og fornemmelsen af at komme fremad.

Der er enkelte afstikkere i form af lidt taxa-kørsel og lidt små-strikkeri til at lade batterierne til det næste slag.

torsdag den 5. juni 2014

Reste-rille-mekka

Sjalet er snart set flere steder i både blogland og på Instagram - flere har kastet sig over det som et perfekt resteprojekt - og jeg har nu også været igennem mine rester, tegne og fortalt, planlagt og sat på pinde. Et perfekt reste-og-taske strikketøj.



Der er både et stort og et lille - og jeg er startet i det små. Uanede muligheder for dels at få reduceret lageret bare en anelse, dels at få fremstillet en række gaver til små penge - og så elsker jeg retriller og striber og mærker energien suse lige ind i årene, mens riller tager form og strikken vokser. Hurra for flere dage fri lige nu.

tirsdag den 3. juni 2014

En uudforsket plet

Selvom jeg har rejst meget i Frankrig, har et stort og varmt frankofilt hjerte, brænder for alt der er fransk og har det meste af en kandidatgrad i sproget - er der alligevel blanke pletter på Frankrigs kortet, jeg endnu ikke har besøgt, og som jeg har så godt som ingen viden om.

En af de pletter skal udforsket til sommer. Flybilletterne er puttet i kurv - og aftalen så godt som konfirmeret med min franske familie, der åbner dørene og synes det er alt for kort tid, at vi kun lander for 10 dage - intet mindre end en måned kunne gøre det, mente de.



Min franske familie går tilbage til, da jeg som 18 årig - kun 2 år mere end min storepige, landede i Paris på egne ben og klar til eventyr. En varm og kærlig familie tog i mod mig. Der var to børn på 13 og 10 år - og masser af varme og plads til at være ung og gøre sig erfaringer. De tog mig ind og tog mig til sig, som var jeg en af deres egne. Jeg endte med at blive i 2 år. Et år som ung pige i huset og et år, hvor de gav mig kost og logi, mens jeg studerende og arbejde på hotel i byen.

Det var, som Carole, datteren i huset skrev til mig den anden dag "des années magiques" - magiske år - som satte varige spor og skabte en varig relation. Børnene er nu blevet store og har selv fået familie og børn. Familien bor ikke længere i Paris, men er rykket til Toulouse. Vi har bevaret kontakten hele vejen igennem - men det er ved at være en del år siden vi sidst har set hinanden.

Det skal vi lige om lidt - og jeg glæder mig stort. Pigerne glæder sig også - kun Regitze er lidt bekymret for det med sproget - og hvordan hun nu lige skal kommunikere med dem. Det bliver ferie på en hel anden måde - hvor vi kommer helt tæt på og skal leve og være med det franske helt tæt på huden. Fik jeg sagt at jeg glæder mig - det gør jeg :-)

mandag den 2. juni 2014

Bullet journal

Mine reoler bugner af notesbøger. Jeg køber tit og ofte hæfter, små bøger og har altid en post-it blok i tasken, på arbejdsbordet, i strikkekurven og under skriveunderlaget. Jeg skriver lister og forsøger at holde styr på diverse notater i sindrige og ikke gennemtænkte systemer.

Et nyt fænomen, ihvertefald for mig, har fanget min interesse. Bullet Journal. Det hedder sig, at det netop er for sådan en som mig - en der laver lister, tager notater og skriver på post-it i et væk, som holder af de blanke sider i notesbogen og som har brug for et analogt system i en ellers digital verden til at organisere og planlægge.



Et system, der er tilpas fleksibelt til, at jeg ikke låses fast og ikke ved, hvor jeg lige skal gemme den her tanke - og som udvikler sig hen af vejen. Jeg blev inspireret af dels Pinterest og af at se denne instruktionsvideo til fænomenet.

I morgen skal jeg have fundet den fineste og lækreste notesbog til at afprøve om her er svaret på et organiseret og velordnet liv - hverken mere eller mindre :-)

søndag den 1. juni 2014

Næsten mine

Der er mange børn og unge mennesker under mit vingefang. Det er bredt og favnede. Helt tæt ved hjertet mine egne 3 skønne piger, som jeg ville hente måne ned til,gå til verdens ende for, og som har mine grænseløse og ubetingede kærlighed i med- og modgang her fra og til evighed. Sgu og amen.

Der er mine mange elever, som hver og én sætter spor og lader mig komme så tæt på, at jeg også kan sætte spor og ruste dem til livet. De kan regne med mig i tykt og tyndt, i fredstid og når det for alvor brænder på. Jeg er bag dem, ved siden af dem og foran dem - klar til at sætte en hånd i ryggen, når de vakler, drive dem fremad eller gå foran i en jagt på livsduelighed og kundskaber.

Og så er der 3 ganske særlige børn, som jeg også kalder mine - eller som jeg ihvertefald har en vis aktie i. Det er pigernes 2 fætre og en kusine, som jeg har kendt i al den tid de har været til - som jeg har fulgt i solskin og stormvejr, Jeg har været med på råd, når det har gjaldt opdragelse og havde i en lang periode tilnavnet "Tante Skrap", jeg er med til at fejre dem, når de skal fejres. Jeg smiler og glædes over deres sejre - og mærker tyngden af deres nederlag og modgang.

Jeg nyder at have dem under mit tag, som her i weekenden - elsker snakkene med dem, at se dem vokse til i livet og hvordan det tager form for hver og en af dem. De kan regne med mig - både som tante Skrap, tante Fjol, tante Pinlig og tante Omsorg - kasketterne er mange, og jeg forsøger at finde den, der passer til lejligheden - men jeg bare er mig - og tror godt, de ved det.

Sløve søndag

Vi har holdt søndag i dag - sådan rigtig sløve søvnige søndag, hvor der er masser man burde og skulle - og meget lidt man reelt har lyst til og får udført. Vasketøj og oprydning er her også i morgen - i dag har vi dalret med hvert vores uden at få udrettet det helt store.

Vi lader op og nyder resterne af en skøn mini-ferie i allerbedste selskab med gode snakke, grin, kage, strik og fødselsdagsfejring. Et godt energiboost, som uden tvivl får os gennem næste uges små 3 dage, inden vi igen skal smage friheden.


Jeg har fået blogget endnu et halvt kongerige - mit ynglingssjal til alle tider. Denne gang strikket i en tråd silke/uld og en tråd alpaca fra Garnudsalg. Et penalhus der lige er blevet til den mindste side er blevet kørt gennem maskinen - men ellers er der ikke de store udskejelser at berette om - anden sløv sump og masser af gøren ingenting.