fredag den 30. maj 2014

In absentia

I går var det officielt - der er nu to teenagere på matriklen. Det har længe været en realitet - men i går fik hun papir på det.


Fødselsdagen blev en lidt spøjs en af slagsen. Huset var fyldt med gode mennesker, der gerne ville fejre hende - men selve fødselaren drog allerede tidlig tidlig morgen med bus tværs over Danmark for at optræde på plænen i Tivoli med sit gymnastikhold. Hun satte først fødderne i hjemmet igen, da hendes fødselsdag for længst var overstået.

Vi tager revanche i dag med kage, gaver og masser af fejring. Hun ønsker dog ikke fødselsdagsmorgenbord - men vælger i stedet at sove lige til hun åbner sine øjne. En god start på teenagelivet, som vi ved er trættende og kræver mange små-lure både her og der.

Tillykke søde Strit :-)

onsdag den 28. maj 2014

Sjov og spas med et skvæt vemod

Sidste skoledag med min 9.klasse - jeg har snart gjort det mange gange og alligevel er det med blandede følelser, at jeg udlever en sådan dag sammen med en hel flok unge mennesker i feststemning og udklædning.

Det helt store hit hvert år er muligheden for at klæde klasselæreren ud. Jeg advarer dem hvert år med, at vi jo ses igen ved det GRØNNE bord - og at den der ler sidst, ler bedst. I år blev jeg en hård nitte med sorte øjne, fletninger og kæder. Hyggeligt og sjovt. De er nu draget videre ud til fest og ballade - udenfor min rækkevidde og ansvarsområde.



Sidste skoledag er også ofte gaveregn i en eller anden form - og dette år var på ingen måde undtagelsen - snarere tværtimod. De skønneste skønneste sager faldt ned i min favn - og jeg glæder mig til at finde den helt rigtige plads til dem, hvor de kan minde mig om en skøn skøn flok unge mennesker, der for en stund var mine, og som nu lige om straks drager videre ud i livet.

tirsdag den 27. maj 2014

Makker-inde

En kær kær veninde af mig fylder år i morgen. Lige midt i sidste skoledag og en masse tumult og tummerum rykker hun en år tættere på, at vi bliver jævnaldrende - der er stadig en del år, hun skal indhente, og hun skal have det lange ben foran, hvis hun skal lykkes.

En veninde, der er min makker på arbejde, på krea-fronten, når krisen kradser, og hovedet skal tømmes for frustrationer og bekymringer og på børnefamilie-fronten. Vi afslutter ofte hinandens sætninger eller kryds-sender beskeder om dette og hint. Det giver god energi, når vi finder tiden til at falde til ro sammen, til at tænke sammen og til at udtænke planer for både undervisning, strik, syning og andre sysler sammen. Det gør vi for sjældent, men når vi gør, funker det, så det funkler.


I morgen har hun så fødselsdag. En enkelt lille og små sølle gave har jeg fundet til hende. En gave, der på ingen måde siger alt det som en gave til en særlig person burde - men den er købt med hjertet og med hende i tankerne. Jeg håber at finde et pusterum til at fejre hende bare lidt - for det fortjener hun.

mandag den 26. maj 2014

Valgis og indoktrinering

Enhver valghandling, der involverer valgkort udløser, som jeg vist også før har fortalt om, valgis her på matriklen. Selv er jeg ikke den helt store is-spiser før det bliver meget meget varmt og er det meget meget længe - men pigerne elsker turene til tanken efter valghandlingen og kan bruge flere dage i forvejen på at planlægge lige præcis, hvilken is valget skal fejres med.


Vi spiser isen - og jeg fik i år - valgkage fra gårsdagens fødselsdag - mens vi ser valgprogrammer og snakker om, hvad valget handler om - og hvem vi hepper på. Pigerne heppede i år på patent-lovgivningen - og jeg har deres patent-agent-far under stærk mistanke om at have udøvet en vis form for indoktrinering, da de var hos ham i weekenden.

Ældste-tøsen på efterskolen sendte besked om, at hun fulgte med i valget - og derfor mente, hun også var valg-is-berettiget på linje med de andre - i demokratiets navn - at man uanset bopæl havde ret til de samme goder, når man havde aktier i familien...... Den får hun lige lov at argumentere lidt mere for:-)

søndag den 25. maj 2014

Stille væren

Det er ikke de helt store frembringelser på krea-fronten, jeg kan fremvise. Weekenden har, bortset fra den runde fødselsdag, været stille. Pigerne har alle været af huse, og jeg har været alene med mig selv og mit eget selskab.



Jeg stor-trives i mit liv, smiler, skaber og lever efter bedste evne i nu'et og efter devicen, at man mere fortryder det, man ikke gør - end det man gør - og sådan et par dage i stille væren og eksistens er gode til at få samlet trådene sammen, mærke sig selv, får styr på prioriteterne og finde ind til de kerneværdier, der gerne skulle gennemsyre også de travleste dage.

Helt centralt i mit værdisæt er ærlighed og ordentlighed i relation til andre. Ikke ærlighed i betydningen "hudløs og skånselsløs" ærlig - men en åbenhed og en spillen med åbne kort. Ingen skjulte dagsordener men med de bedste intentioner og bestræbelser på at få det bedste frem i en selv og i andre. At være den bedste udgave af sig selv og give gode betingelser for at andre kan være det. Det forsøger jeg at praktisere i både mit private og mit professionelle liv.

Det lykkes i det store hele, og det giver en behagelig ro at finde tiden til at fastholde og sætte fokus på det i et par dage med stille eftertænksomhed. Jeg bliver lige om snart klar til en ny uge med mennesker og arrangementer, jeg glæder mig til. God søndag til dig derude.

lørdag den 24. maj 2014

Lige om straks

Lige om lidt og inden jeg får set mig om, rammer jeg weekenden efter en lang uge med meget få åndehuller. Weekenden skal bruges på arbejdskammeret - men hele lørdag er sat af til at fejre at en kære kollega-veninde rammer et hårdt bump og fylder rund.

Hun er af den skrappe skole og har bestilt gaver. "Jeg har bestemt, hvad du skal give mig....." Jeg er ikke sådan lige at stikke en lodret ordre - faktisk bliver jeg, når nogen forsøger at bestemme over mig - sådan lidt "Mie 3 år og jeg vil ikke - når du siger, jeg skal" agtig. Og så alligevel....



Jeg har nu lavet en bunke med "bestillings-gaver" og en bunke med "gaver jeg synes hun mangler"
Forklædet og klemmeforklædet (anede ikke hvad det var - før bestillingen løb ind) ligger i bestillingsbunken.

I den anden bunke finder man en ny strikketaske, lille pung til gadgets og et etui til rundpinde. Den stædige veninde nægter at have brug for gode redskaber og strikkegadget. Det er noget pjat, synes hun. Men hun skal få, skal hun.

Fik jeg sagt at lige inde bag den skrappe skolelærer banker et blødt blødt hjerte, der går gennem ild og vand for både venner, elever og sin familie - og som bliver rørt til tårer, når de siger tak for i aften i TV-avisen. Jeg glæder mig stort til at fejre hende

fredag den 23. maj 2014

Ro og ned i gear

Det her skoleår lakker undervisningsmæssigt mod enden. 2 dage i næste uge - og så sejler 9. klasserne ud mod eksamen og videre ud i livet. Traditionen tro skal jeg nok udklædes et eller andet rædselskostume og trækkes gennem byen i en indkøbsvogn.

Det er en dejlig dag, hvor eleverne er glade - men også med en snert af vemod over en tid, der er slut og ikke kommer tilbage. De bliver sådan bløde og sprøde midt i al deres jubel og glæde.



Lige bagefter går eksamensræset i gang. Det kræver kræfter - og weekenden skal gerne også bruges på at komme helt ned i gear - og finde den der dybe dybe mave-ro, jordforbindelse og energi-ressourserne, der er reserveret til nu.

mandag den 19. maj 2014

Farve-spil

Endnu en Marthe-jakke skal på pinde - ikke her hos mig, men jeg var sendt i byen efter garn. Udsolgt de de ønskede farver - og jeg valgte et alternativ, som jeg nu går og tygger lidt på - og beslutningen er sendt videre ud af huset.



Texturen bliver helt anderledes i andre farver - og med 3 farver, der skal spille sammen, kan det være svært at se resultatet, før det kommer på pinde. Min umiddelbare reaktion er, at den grå giver for meget strib - og den smukke smukke model gør sig bedre i farver, der ligger tættere op af hinanden.

Nu sover jeg på farverne - og i morgen må jeg måske omkring pusheren og aflevere igen. Godt hun er tålmodig og gerne lever med vægelsind.

søndag den 18. maj 2014

Et match eller noget

En ny trøje kalder jo på en ny nederdel - eller noget. Et par gode timer søndag eftermiddag ved symaskinen - og den grå mitsi, som har kaldt på mig længe kom nu til sin ret som lommer og kant på en grå hør-nederdel. Mønsteret er lidt for-tærsket her hos mig - men jeg synes stadig det holder.



En sort top i viscose til en slik blev føjet til garderoben - og jeg er klar til at svinge min mælkehvide ben i nederdel og sølvsandaler, hvis det gode vejr fortsætter. Dælme godt at den næste mini-ferie ikke er langt væk - for det her holden-fri holder 100% her hos os. Vi er smadder-gode til det.

Marthejakken - et klart hit

Allerede da jeg så den første gang, vidste jeg, at den trøje var som skabt til mig - og bare måtte på pinde. Jeg havde et par dage i hektisk panikagtig stemning i et forsøg på at finde det rigtige garn til den rigtige pris til Marthe-jakken.



Opskriften røg fluks i kurv hos Skappel, hvor man kan købe både med og uden garn. Super service og hurtig levering med PDF. Garnvalget endte med at blive drops under kyndig vejledning af den lokale garnpusher - og den er strikket til den nette sum af 229,-. Perfekt kombination af lækker model, bløde fibre og svimlende god pris.

Det er vist på sin plads at støve en gammel og rigtig god disciplin med at lave faktaboks af - og få gang i det igen. Det er supernemt, når man skal hjælpe og vejlede andre til garn, mængde og model - så her kommer den...

Faktaboks
Opskrift : Marthejakken fra Skappelgenseren
Pind:  6
Størrelse : Onesize og lige tilpas
Garn: Drops - Nepal, Alpaca og Alpaca silk
Forbrug : 580 gram fordelt på 5 nøgler Nepal, 5 nøgler Alpaca silk og 4 nøgler Alpaca
Teknik : Den er teknisk superlet - og et godt begynderprojekt - og det går stærkt med de store pinde. Der er en del monteringsarbejde - en del efter min smag - måske fordi jeg hader montering.....

Snudeskaftet

Vores familie rummer 4 piger og i øjeblikket en hund og en enkelt kanin. Der har løbende været smådyr, der i kortere eller længere perioder har haft plads og rum under vores tag og i vores hjerter. Hierakiet er klart - mennesker over dyr. Hund over smådyr.

Og så alligevel - hierakiet kan vende, og i denne mini-ferie har snudeskaftet rangeret højere end ret meget andet. Tjapper har haft det skidt, og det har vendt op og ned på alle planer, og på alle prioriteter. Jeg mærker tydeligt, at han betyder mere for os alle, end vi er bevidste om i en travl hverdag.

Han har hængt med både ører og hale, haft ondt og været i klar mistrivsel. Ingen hoppen og dansen, ingen logren med halen, ingen dans omkring madrester og slap slap slap. Dyrlægens dom var "ondt i ryggen, hvile og smertestillende".

Vi har været bløde og sprøde i hjerterne, og han har fået privilegier, han normalt ikke har. Han har været med i sofa og seng - og er blevet forkælet ud over alle grænser  - og kuren har virket. Han er i klar bedring og en tung tung sten er faldet fra vores hjerter. Vi holder øje med ham - og smiler, når vi ser ham vende tilbage til sit gamle jeg. Selv irriterende vaner synes vi pludselig er møg-charmerende.

Og jeg blev klogere på, at godt nok rangerer mennesker højere end dyr i min bevidsthed - men dyrene er også i min varetægt - og kan få hele omsorgs-apparatet aktiveret og sat i højeste beredskab, når det kræves. Han er klart en meget vigtig del af vores familie - den lille møg-køter af en gravhund :-)

torsdag den 15. maj 2014

Taxa-torsdag

I de små heller af pusterum mellem dagens ellers tætbelagte taxaprogram - søger jeg ud - ud i haven og ud i solen. Græsset er langt, og der er højt til himlen. De næste tre dage byder på gode aktiviteter, dejlige mennesker og enkelte bunker af eksamensforberedelse og rettearbejde.



Jeg lader det første fylde mest - og tænker det andet, når vi nok - og tager endnu en tur ud i det blå for at hente barn X fra a til b - og senere fra b til c - og jeg nyder de gode snakke, mens vi tilbagelægger en masse kilometer. Rigtig god St. Bededag til dig, der læser med :-)

onsdag den 14. maj 2014

Kolde tæer og fedtede fingre

Mine tæer er bundfrosne, fingrene klistrer af smeltede skumfidus-rester, og jeg lugter af bål. Aftenen er brugt til et klasse-forældre-komsammen i mindste-tøsens klasse. Fællesspisning i det fri på en dejlig plet her lige i nabolaget, som jeg slet ikke kendte til.



Børneleg i højeste gear og forældre snik-snak hygge - men også iskolde tæer og fingre. Kalenderen siger altså midt-maj - og jeg har været nødt til at trække i de lange varme støvler igen. Modvilligt og med vranten mine - men støvlerne er støvet af igen.

Mange facetter - mange kasketter

Denne uge byder på mange facetter, og jeg får brug for mere eller mindre alle mine kasketter. Det ene arrangement afløser det andet - og jeg flyder med, men forsøger også som en anden ilt-hungrende sæl at komme op til overfladen og trække luften dybt ned i lungerne - bare en gang imellem.



Mit blod iltes bedst, når jeg har strik i hænderne - og jeg kæmper mig til en pind her og der. I sengen lige inden jeg dejser, halv skjult under bordet til et møde - og i aften kommer det med i skoven til et klassearrangement med bålmad og fællessang.

Lige om lidt er det forlænget weekend med lidt konfirmation, lidt eksamensforberedelse, lidt taxa-kørsel og praktiske gøremål - OG masser masser af god strikke- og måske sytid. Hit me - I'm ready for relaxation :-)

mandag den 12. maj 2014

Min allerbedste kasket

Livet fordrer mange forskellige kasketter - på arbejde, i privaten, blandt venner, hos familien og min allerbedste kasket er "Mor kasketten" Jeg elsker at have og at være familie - både i stille vand og når stormen raser. Mine piger giver mig et stort og sprødt hjerte.

Vi deler mangt og meget - sorger og glæder, den daglige tummerum og de store højdepunkter. Vi holder hjulene kørende sammen og vi flyder i sofaen sammen. Vi følger impulser og lader os lede af hinanden. Vi nørkler sammen, og vi nørkler til hinanden.



De ved alle tre, at hjemmelavede gaver gør mig jublende rallende glad, og jeg elsker min nye træskål med tilhørende fyrfadsstager, som storetøsen har drejet på efterskolen - og den syede brødkurv med stoftryk og skæve sømme - og den gave, som jeg endnu har til gode, fordi en ond ond skolelærer ikke ville lade Stritten tage den med hjem fra håndarbejde.

Min nye mælkebøtte-optager er en fælles gave, som vi alle skal bruge i kampen mod den gule græsplæne. Fine fine mors dags gaver - men mest af alt er jeg bare overvældende lykkelig og glad for at være mor hver eneste dag, og elsker mine piger herfra og til månen og ind i evigheden. 

søndag den 11. maj 2014

Alle farver fører til grå

Og når det bliver rigtig vildt - gråt med et twist af gult. Jeg gnækker stadig lidt i skægget over min iver, når andre skal vælge farver - jeg hepper på den orange, den skarpe turkis, den pink og synes ikke det kan blive kulørt og farverigt nok - og når jeg så kigger ned i min egen spand og konstaterer, at min "vildskab" ud i regnbuens mange farver begrænser sig til en fuld farveskala af samtlige nuancer af grå.



Er jeg blevet en grå mus, der gå i ét med væggene eller er det fordi jeg er en stor gungrende elefant, der kan genkendes på lyden (og lugten?) og derfor ikke har brug for farver - eller hvor kommer al det grå fra? Gad vide om jeg nogensinde får det på samme måde med brun ? Jeg tvivler og tror det ikke - men det sagde jeg også om gul og gult for bare et par år siden.

Lørdag i lækkerhed

Selvom det betød, at jeg skulle op lang lang tidligere end det på nogen måde er passende for en lørdag - og en lørdag efter en hård hård uge, var det alligevel med glad forventning, at jeg trillede ud af Vestjylland og mod øst i det sorte lyn i går morges.

Sammen med et par skønne tøser skulle først Garnudsalg og derefter Saltum erobres, finkæmmes og lettes for adskillige kilo garn. Jeg havde rent faktisk gjort rent i bilen OG støvsuget den - for at få plads til de mange fibre, der skulle hjembringes.

Garnudsalg, nu i ny og langt større indpakning, er altid en oplevelse og en fantastisk mulighed for at få hentet isolering til hjemmet. De nye lokaler er skønne - garnet kommer til sin ret, og det var rent faktisk muligt at komme rundt, finde, putte i spand, lægge tilbage igen, finde noget andet, ombestemme sig, diskutere løbelængder og projekter, tage en slurk vand og have store armbevægelser.


Spandene blev fyldt, nogle af os var ved at gå ned på købekraft og jeg fik et godt grin over den lange bænk, der var sat op, hvor mændene var bænket på en lang række, mens deres kvinder bevægede sig rundt mellem alle fibrene. Det var en rigtig god oplevelse, og Garnudsalg er klart at finde blandt mine allerbedste-ynglings-garnpushere.

Videre det gik med høj fart og godt humør. Saltum skulle indtages. Alle teltene blev finkæmmet for inspiration og gode ideer - kun en enkelt af os slæbte armene lange af nyindkøb, mens vi andre holdt os i skindet og nøjes med at suge indtryk til os - og finde ideer til fremtidige projekter og bare lappede stemningen af strik, strik, strik i os. Vi glemte alt om at indtage føde og drikke - men kørte rent på energi til sjælen.

En god lang dag i det allerbedste selskab, hovedet fyldt af ideer og med et par kilo garn ekstra til de næste par måneders projekter. I morgen går jeg til chefen og beder om strikkeorlov - med fuld løn selvfølgelig.

torsdag den 8. maj 2014

Kosmos-kaos

En uge kan godt på kalenderen se helt overkommelig ud med passende mængder opgaver og fritid. Med tid og rum til nærvær, bunker og gode strikkestunder - og så lige pludselig og uden særligt forvarsel kan tingene blive vendt på hovedet - og man ser sig selv halse efter livet og efter hverdagen med en følelse af at stå i en sump, hvor man synker langsom i.

Heldigvis er min erfaring at lige der, nytter det ikke noget at gå i selvsving og selvynk. Et par hurtige klynk og så ellers ud over stepperne. Et hårdt tag i nakken og så i gang, hvis man skal have endt kaos til kosmos igen.



Min lange weekend i strikkens tegn med både besøg  hos familie, tur til Saltum og Garnudsalg - blev med et snuptag reduceret til en endagstur, der kun med hiv og sving blev fastholdt. Men ingen klynk og piv - jeg nyder det, der kommer til mig og er glad for en evne hos både mig og pigerne til altid at ende vores flyveture med fødderne nedad og fødderne solidt plantet i jorden.

Og nu vil jeg strikke - strikke islandsk og nyde at lade maskerne flyve hen over pindene - så må der herske kaos omkring mig - jeg finder roen og kosmos inde i hovedet og i takt med at strikken vokser.

mandag den 5. maj 2014

Kan man hækle sig til varmen ?

Vi fryser - sådan rigtig fryser. Dynerne er fundet frem. Den varme bruser er tændt, og vi har lunet os ved ovnen, mens vi lavede mad. Det er ikke til at mærke, at det er forår og næsten sommer. Mit strikketøj små-keder mig, og et par nøgler bomuldsgarn fulgte med mig hjem fra Søstrene Grene i dag.


Så nu går vi tilbage i hi. Kryber sammen i sofaen og tænder lys - og så forsøger jeg at hækle mig til varmen, mens jeg bladrer i tillægget til Hendes Verden, der netop handler om hækleri. Måske med vanter på - det mærker jeg lige efter :-)

Befrielsesbudskabet

Vi faldt helt ned i sofaen i går efter endt have-marathon. Lige inden vi ramte sofaen, blev der dog tændt lys i alle vindueskarme. En helt fast tradition, som mine piger er med til at huske og fastholde. De insisterer også på, at vi hører Befrielsesbudskabet - men vist mest, fordi de hvert år forundres over, at jeg fælder en tåre.




Det snakker vi så om - og jeg forsøger at videregive den følelse, jeg selv har lige der, hvor der bliver en lang pause i udsendelsen, inden han siger "I dette øjeblik meddeles det....." Uh det giver kuldegysning bare at skrive det. Lige der blev fundamentet til det samfund, vi kender i dag lagt.

Jeg nyder at gå en tur, når det er blevet mørkt den 4. maj - at kigge ind af vinduer og se, hvor mange steder, der er tændt lys. Jeg tænker, at befrielsen er en dag, der er værd at huske og mindes. Både for det der voksede ud af den - og for de mennesker, der gav livet for, at vi kan leve et liv i frihed.

Jeg elsker historiens vingesus - og jeg elsker al den lærdom og rigdom, der ligger i at kende historien, lære af historien og gentage den gode del af historien. Vi kommer af historien, vi er historie, og vi skaber historie.

Håber din mandags-historie bliver fyldt med gode historier og oplevelser.

søndag den 4. maj 2014

Havenisser

Hold da op, der er sket noget i mit vildnæs af en have. Tidlig lørdag morgen rykkede mine tidligere svigerforældre ind med redskaber, planter og masser af have-viden og gåpåmod. Jeg overdriver ikke, hvis jeg siger, de nærmest har knoklet siden.

De kører langt på literen og er sejlivede. Der er blevet ordnet bede, renset dam, fjernet bambus, fjernet en million-milliard mælkebøtter, renset mellem fliser, rettet af, plantet til i krukker, savet døde træer ned og alt det løse.



Hele 2 trillebører er punkterede - og armene er så lange, at de på det nærmeste slæber hen af jorden. Der ligger en kæmpe kæmpe bunke, som kommer til at kræve en del gange på genbrugspladsen - og hjælp fra min lillebror, når han får et ledigt øjeblik.

Sommeren er nu skudt i gang - og vi er klar til at "have-nyde" efter en ordentlig omgang "have-yde" Jeg føler mig heldig, taknemmelig og enormt privilegeret. Tænk at have mennesker, der på den måde stiller op og investerer både tid og kræfter - uden at skulle, uden at burde - men bare fordi. I'm truely blessed.

lørdag den 3. maj 2014

Overmod og opsprætter

Når det kommer det til der symaskineri, er det som om jeg har fået mod på. Et mod, der grænser til overmod. Omkring midnat måtte jeg pludselig og uden forvarsel sy en kjole, jeg har lånt af en kollega - det krævede krave, rullekant, optegning af mønster m.m.



Jeg fandt sybogen frem - og forsøgte at læse mig til det. Men mens jeg så mange andre steder i livet, er i stand til at læse mig til viden, er det som om, når det kommer til det kreative felt - så er jeg så meget learning by doing. Så jeg gik på den med krum hals og en snert af faldenivoldskehed

Omkring kl. 3, hvor jeg på ingen måde var træt, beordrede fornuften mig alligevel i seng. I dag står ikke på symaskineri - selvom den kalder højlydt og insisterende - den står på have. Men måske kan jeg lige nå at pille nattens fadæser op - eller nattens erfaringer, for nu tror jeg lige, jeg ved, hvordan jeg skal knække udfordringen.

fredag den 2. maj 2014

Ynglingsdag og god karma

Jeg elsker fredag - fredag eftermiddag, hvor weekenden ligger lang og ubrugt foran en, hvor følelsen af frihed er overvældende, og hvor der er tid og rum til det meste. Fredag er klart en af mine ynglingsdage sammen med et par stykker andre af lidt varierende karakter.



Denne weekend nyder jeg fredagen ekstra. Allerede fra i morgen tidlig står den på havearbejde - og det fortsætter weekenden ud. Jeg elsker ikke havearbejde - men tilgengæld elsker jeg at have en stor have med snørklede kringelkroge, blomster, træer og en faldefærdig havepavillion - og jeg elsker mindst lige så meget, at jeg har et par tidligere svigerforældre, der igen-igen tager turen her op for at give et kæmpe nap - og give overskud og tid på kontoen.

Det er da ren magi at have mennesker i sit liv, som investerer, rykker ud og giver et nap lige der, hvor det kniber. Jeg føler mig meget heldig og privilegeret - og forsøger selv at sende noget af alt det, der går i min retning videre ud i verden. Jeg tror på karma - og elsker at blive ramt af den gode karma, og jeg elsker fredag.