søndag den 29. december 2013

Ny kategori i 2013

I årets løb er der sneget sig en ny kategori ind på bloggen og ind i mit kreative univers. Jeg er stadig en håbløs novicen, der totalt mister overblik og kommer til kort i en sådan grad, at jeg kan finde på at kyle tingene til hjørne og sværge at jeg aldrig aldrig aldrig mere vil røre det med en ildtang.

Men jeg er også passioneret, optaget af at gøre nye erobringer på kompetencefelter, jeg troede, jeg aldrig skulle erobre - og jeg er begejstret og selvtilfreds, når det lykkes. Jeg har opdaget en hel ny verden af stoffer, symaskiner, overlocker, mønstre, gadgets og Pinterest er på mange måder blevet en af mine bedste venner

Rejsen ind i stof-junglen startede omkring vinterferien, hvor pigerne plagede om at få lov til at sy - og hvor jeg allierede mig med min sy-guru. Jeg opdagede, at jeg kunne. At jeg rent faktisk kunne sy noget brugbart - og det var som at få fat i en ende, som jeg lige så stille har trukket i siden.

Jeg har stadig en strikkers-tilgang til syning - og nogle gange er det der, det går galt - når jeg tror, jeg bare lige kan korrigere for skævheder, lige lave en løsning senere på et problem, der opstår og bare kaster mig ud i mærkelige projekter i sikker forvisning om at løsningerne nok viser sig efterhånden. Nogle gange lykkes det - andre gange ender det på bunden af skraldespanden.

Syning er en hel anden proces end strikning for mig. Der er kortere fra tanke til færdig produkt - men samtidig er det også for mig en tungere proces, fordi jeg er begrænset af ikke at kunne så mange teknikker, ikke at kunne finde og se løsningerne på samme måde som i strikkens-verden. Men det er helt sikkert en verden jeg skal træde mange flere skridt i - også til næste år :-)

Årets strik-kavalkade

En af de ting der fylder en del her på årets sidste dage er alverdens årskavalkader. Der er nyhedernes, sportens, kongehuset og her i blogland er der også strikkens.


 En rundtur på bloggen og i billedarkivet for at genopfriske og minde mig selv om sendte mig langt omkring. Der er løbet en del meter garn gennem fingrene, kan jeg afsløre og en del sindsstemninger er strikket ind i de forskellige trøjer, tørklæder og småtterier.

Der var Stine-musens efterskoletæppe, lockout-trøjerne, sommerferie-strik med en duft af solcreme og julegavestrikkeriet med tanker i retning af modtageren og dennes betydning for mig. Hatte-strik og strømpestrik. Tilbebehørs-strik fordi jeg liige manglede til den nye nederdel - og lidt velkommen-til-livet strik.

Når jeg kigger på strikkeriet, kan jeg mærke den sindsstemning, de er strikket i - jeg kan huske konteksten og jeg kan huske, hvor jeg var på det tidspunkt af året. Jeg strikker med krop og sjæl og min strik er mit mentale bibliotek. Der gemmes og bearbejdes livets udfordringer og glæder.

Jeg hvæsser pindene, tjekker lagerbeholdningen ud og gør klar til at strikke mig godt ind i 2014.

fredag den 27. december 2013

Nyder høsten

Vi har alle været på benene og sammen kigget på årets høst, som vi nu endelig har fået åbnet og fundet tid til at nyde. Der er så mange gode og fine ting fra nær og fjern både til mig og pigerne - så megen tanke og så megen kærlighed, at det er lige før hjertet svømmer over.


Jeg elsker både at give og modtage gaver. Gaver med tanke og sjæl. Gave der gives for at glæde og gaver, der siger noget om både afsender og modtager. Der er mange af den slags gaver i min høst i år, og jeg er varm og taknemlig.

Rigtig glædelig og lidt forsinket jul til dig, der læser med :-)


Til levesiden

Hold nu op hvor en jul - eller ikke-jul skulle jeg måske nærmere kalde det. Vi nåede ud med jul på hjul - men også kun lige -  for vel ankommet til mine forældre med bilen tungt lastet med gaver og mad i lange baner gik jeg totalt i gulvet med noget, der ligner omgangssyge og kun få timer efter ramte også mine børn toiletkumme-kanten.



Vi forsøgte virkelig med alt, hvad vi havde at få det til at ligne en jul - men ingen af os kunne spise julemad eller tåle duften af den - ingen af os orkede turen omkring træet - og da mine piger også gav fortabt på udpakning af gaver, resignerede vi og vendte næsen mod vest med hver vores pose på skødet og et hav af pit-stop op gennem Jylland.

Vi har nu været totalt underdrejet siden hele banden og vender nu langsomt tilbage til livet. Vi har levet af det rene ingenting og det den mest friske har kunne skaffe til huse - og det har ikke været meget. Vi har sovet, sovet og sovet og været rigtig sølle side om side på madrasser i stuen. Ren felt-lazaret.

I dag tror jeg på, at vi finder energien til at få kigget på de gaver - til at tale sammen og gøre mere end bare at sove sammen. I dag tror jeg på, at det går til levesiden.


torsdag den 26. december 2013

Tante Fjol

Jeg er 2 skønne nevøer og en dejlig smuk niece, som har store tiltro til mine evner - og som sender mig billeder af mærkelige ting, de ønsker sig. Jeg forsøger efter bedste evner og nogle gange med ekstern-bistand at opfylde deres ønsker og behov udi underlig strik og mærkelige sager.


I år under juletræet har de på den måde fundet den underlige skæg-hat - og de mest hæslige vanter, der er en eller anden animationsfigur fra en film, jeg endnu ikke har set. De kaster mig ud i sjove eksperimenter og jeg gør det med glæde, mens jeg river mig lidt i håret.

Og så synes jeg, det er super-hyggeligt med børn og unge mennesker, der er tæt på og føler sig trygge nok ved at fortælle, at de har forventninger til en - og jeg vil altid gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til disse forventninger :-)

onsdag den 25. december 2013

Bag papiret

Nu hvor papiret er revet af de fleste julegaver, kan jeg godt afsløre nogle af de nisserier, der har været på tegnebrættet den sidste måneds tid. Til et par sy-glade veninder har jeg lavet en multi-opbevarings-tingest. En kube med kombineret nålepude og opbevaringslommer.


Smart og fikst - og lige på grænsen af kompetencefeltet. Har brugt lang tid på at udregne, hvordan dælan man får skarpe hjørner, når man syer en firkant sammen med sider - og endte med at gøre det sådan lidt vredt, som jeg nu kunne.

Resultatet er lidt runde hjørner - og et lettere sjusket udseende. Men jeg accepterer, at jeg er nybegynder - og at færdigheder erhverves over tid - projekt for projekt - og jeg ved, at modtageren tager imod og mærker tankerne og intentionerne bag

Inspirationen er til nålepuden er fundet lige her hos Fru Meldgaard hvis du selv står og lige mangler sådan en multi-dims og den ikke var i en af dine bløde pakker :-)


mandag den 23. december 2013

Jul på hjul

Julen har været i fare - sådan helt for alvor i fare. Et styrt og hele 2 hofteoperationer senere lysner det nu her dagen før - og vi tror nu på, at det bliver jul - min mor er bare ikke transport-klar - så når mine forældre ikke kan komme til jul - har jeg meddelt at så må julen jo komme til dem.

Så lige nu og as we speak braser, syder og dirigerer jeg. Pigerne er sat i sving med både småkage-bagning, konfektfremstilling, riskogning og andet forefaldent arbejde. Storetøsen har været hovedansvarlig for dug-strygning - og hun har bandet skidtet langt væk undervejs.



Dugen er den smukkeste og fineste Georg Jensens damaskdug, som vi fik af pigernes oldemor i julegave for snart mange år siden. Hun gav duge hvert år til jul og altid med en kommentar om, at når hun ikke var her mere, ville vi tænke på hende, når dugen kom i brug - og det holder så meget stik. Jeg sender hende en kærlig tanke hvert eneste år, når mit kæreste juleeje bliver trukket op af den store dragkiste.

Nå men Stine-musen synes f..... ikke det var nødvendig den var så lang. Det fik mig til at grine, for Oldemor sagde noget nær det samme, når vi bestilte duge, der blev betalt pr. løbende meter. "Når jeg bliver voksen kommer jeg hjem til dig og holder jul og du stryger dugen" og ellers bliver duge bandlyst i storetøsen fremtidige liv.

Nu er dugen strøget - og tilbage er kun at blive klar med alle de million andre ting, der hører en rigtig jul til og som skal transporteres. Det bliver så en hel historie for sig selv - når vi i morgen tidlig skal spille tetris i bilens bagagerum og forsøge at få et arbejdsværelse fyldt med gaver - og et par køleskabe fyldt med mad til at passe ned i en Peugeot 206 UDEN krog - så det med en trailer er ikke en mulighed med mindre den kan tapes fast med gaffa-tape..... Heldigvis er det min lillebror, der bringer juletræet :-)

søndag den 22. december 2013

Strikke-udfordret

Den stille start på ferien er skudt igang med en gang strik. Strik af den slags, der kræver ens fulde koncentration - plads i sofaen til at sprede mønsteret ud, ro i sindet, tungen lige i munden og en god portion tålmodighed.

Mønsteret er på sølle 18 sider, og der er ikke mindre end 8 helsides diagrammer. Trøjen strikkes på kryds og tværs og med et hav af delmønstre, opsamling af masker og sidespring. Det er sjovt og udfordrende. Jeg glæder mig til at knækken koderne, efterhånden som de kommer til mig - og jeg glæder mig til at trække i den færdige jakke.

Det er Louise Harden design, når det er allerbedst. Hun laver super-flotte ting, og jeg er meget begejstret for mange af hendes modeller. Trøjen her prøvede jeg på Fanø - og den har forfulgt mig lige siden. Hun har ingen web-shop - men yder en super-service pr. telefon. Der er en enkelt mere af af hendes modeller, som jeg drømmer om ligger under juletræet :-)

Mental opladning

Efter at været crashed totalt ind i juleferie og i bogstavelig forstand vælte om på sofaen mere død end levende fredag aften, tilbragte jeg dagen i går med en dejlig veninde, en symaskine, masser af stof og strik og velsmurte stemmebånd.



Vi fik egentlig ikke lavet det helt store - en strik-revision, en halv taske og en lidt forkølet nederdel blev det til - tilgengæld fik vi i den grad styr på op og ned, ret og rimeligt og vejen fremad - og det føltes som en energi-opladning med turbo-diesel lige ind i blodbanerne.

Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med mennesker, der har kant - som gerne sætter fingeren lige der, hvor det svider, som trækker mit hoved frem af busken, når jeg forsøger at lave en struds, og som rummer, favner og holder af mig med alle mine særheder og skævheder.


fredag den 20. december 2013

Endelig, langt om længe og så tiltrængt.

Den har været længe undervejs, og der har skullet løbes mange baner, inden julefreden i dag endelig sænkede sig over både mig og eleverne - og vi kunne sende hinanden afsted ind i juleferie.



En lang en af slagsen denne gang - hele fulde 14 dage med tid til at sove længe, hænge oppe til langt ud på natten, til at følge impulser, lukke ørerne for crap og bare lande maskineriet godt og grundigt. Jeg glæder mig og jeg trænger helt ind i knoglemarvens inderste.

onsdag den 18. december 2013

Sweet sixteen

Den 17. december for seksten år siden var så afsindig kold, at det bed hård i kinderne, da jeg stod og trippede i Gellerup-parken med stærke veer og ventede på den taxi, der skulle køre os på Skejby. Lige der 8.16 ændrede mit liv sig markant og blev aldrig det samme igen.

Mine børns fødselsdage hensætter mig altid i en helt og ganske særlig stemning af glæde, taknemmelighed, dyb dyb kærlighed og en snert af vemod over tiden, der er gået. Jeg gennemlever dagene time for time - dage der står så stærkt i erindringen både i billeder, følelser og tanker.

I går havde jeg næsten ikke tid til at være i følelsen for noget stort var på tegnebrættet. Alle havde sat alt ind på, at Stine-musen skulle overraskes på efterskolen. Vi skulle IKKE komme på besøg, lød beskeden - for det ville være pinligt på den der måde kun teenagere kan blive pinligt berørt.


Hun skulle få pinligt skulle hun - så vi trodsede forbudet - mellemste-søster bagte kager, mindste-søster lavede gaver, pakkede ind og vi drog afsted med bilen fyldt af gode sager, balloner og flag OG EN MEGAFON......

"Stine har fødselsdag....." lød det højt gennem hele efterskolen, da vi marcherede ind på bedste Max-Pinlig vis....... Det var skide-sjovt og lige tilpas pinligt til, at hun godt kunne tage det - da først det værste chok havde lagt sig. Så er sweet sixteen skudt igang med manér.....

søndag den 15. december 2013

Skør og skæg

Det hele startede som en joke i forbindelse med kusinens konfirmation sidste forår. Hun skulle have en skæg-hat - og der blev brugt lang til på udvikling og fremstilling. Jeg måtte selv give fortabt og indkalde ekspert-bistand. 


Her lidt over et halvt år efter er der gået inflation i skidtet. Der ruller bestillinger ind fra nær og fjern på de her uklædelige og meget uskønne skæg, der skal knappes på en hat - og jeg har været tvunget til at sætte mig ned og knække koden til, hvordan man hækler et skæg. 

Jeg har det lidt blandet med affæren - kan godt se det sjove i det - og måske også et kort sekund at det er praktisk med varme til kinderne - men nøj hvor er det grimt. 

Værd at vente på

Mon ikke det var årets sidste fødselsdags-gave, der faldt ned i min turban i går. Høsten har været stor og overvældende - og her mere end end måned, siden jeg ramte et af de større bump, kommer der stadig gode sager til.


De fedeste stjerner til mine ører fra en smykkedesigner, jeg ikke kendte før for ganske nyligt - men som jeg da nok tror, jeg skal have tjekket lidt mere ud - og så falder jeg bare altid helt på halen for lækker indpakning og design helt ud i kassen og præsentationen.....

lørdag den 14. december 2013

Grund under fødderne

Det var tæt på, jeg mistede fodfæste i slutningen af ugen. Opgaverne hobede sig op, overskuddet og overblikket var væk - og jeg begyndte at bide fra mig. Heldigvis kender jeg mig selv rigtig godt - og ved godt, hvad der skal til, når jeg når dertil

Der skal skabes luft, og der skal skabes rum. Det kommer ikke ud af det rene ingenting - men kræver at jeg lægger en benhård plan og følger den til punkt og prikke. Så efter at have knoklet igennem en halv nat og en formiddag - have lavet lister til hele næste uge, kan jeg ånde ud og trækker vejret dybt ned i lungerne igen.


Jeg kommer i mål med det vigtigste - og har fundet overskuddet til at se, hvad der er mindre vigtigt.

Nu bager vi småkager - helt på pigernes præmisser - jeg har bare ingen fine fornemmelser, når det kommer til kager og konfekt. Vi laver det, vi gider, og jeg har for mange år siden opgivet æstestikken, kvantiteten og tildels også kvaliteten. Det er 100% hyggen, der er i fokus.

torsdag den 12. december 2013

På bagkant

Jeg er stakåndet, forpustet og halser i den grad efter dagene - selv kalenderlyset afslører, at jeg lige nu kører på bagkant - på bagkant af december, på bagkant af opgaverne, arbejdet, juleindkøb - og mest af alt på bagkant af hyggen.

Jeg er snappish, fraværende og ikke-tilstede, fordi jeg hele tiden tænker fremad - og forsøger at skabe overblik og overskud til de opgaver, der synes helt umulige at presse ind i kalenderen med mindre jeg sover markant mindre og får et par ekstra dage forærende.

Stikket skal trækkes - og det skal det lige om snart - jeg skal bare liiiiige først...... Weekenden byder forhåbentlig på lidt tid til at få bund i bunker - og styr på julen, det sidste ryk på arbejde - OG  først og fremmest skal vi have fundet hyggen frem - have trillet en pebernød og en marcipankugle.

Jeg glæder mig, og jeg trænger

søndag den 8. december 2013

Den slags familie

Noget af weekenden er blevet tilbragt på østkysten - hos den slags familie, man godt kan besøge, selvom man er segnefærdig og trænger til både eftermiddagslur og aftenlur på sofaen. Den slags familie, hvor man bliver vartet op, pakket under tæppe, bliver vækket, når lækker-mad står på bordet - og hvor der ikke bliver løftet et eneste øjenbryn over at man hænger i bremsen og er træt så man småslumrer, så snart man kan se sit snit til det - og endelig den slags familie, hvor selv hunden tager en lækker-lur på sofaen sammen med store-tøsen.



Det er blevet til en lille smule kreative sysler, lidt små-snak - og en masse små-lure og en god nats søvn - og alligevel virker det uoverskueligt, at mandagen allerede lige om straks banker på døren - for slet ikke at snakke om næste uges program. Hvad skete der lige med mine planer om en rolig rolig december-måned ?

Noget kom på tværs - og jeg går i gang med at fortære endnu en elefant - bid for bid - eller "It seems impossible until it is done" og det er det på fredag. Et hårdt greb om de små hår i nakken - og så igang.... hep hep Mie

fredag den 6. december 2013

Ikoner og legender

Historiens vingesus fik rusket gevaldigt op i os, og vi vågnde op til beskeden om at en af vor tids største legender var draget videre. Nelson Mandela har fyldt i min bevidsthed så længe jeg husker - Jeg skrålede i 80'erne med på "Free Nelson Mandela" og råbte "Burn to hell Shell", hver gang jeg så mit snit til det. 

Han talte til min unge spirende politisk bevidsthed i en tid, hvor mure faldt, hvor store imperier brød sammen, hvor Nelson Mandela blev frigivet og Apartheid blev afløst af en sort præsident. En bevidsthed der blev næret af de mange fantastiske taler fra Mandela, hvor han talte om forsoning og om at arbejde sammen med sin værste fjende - hvor han gav os alle troen på, at vi havde kraften til at skabe en bedre verden. 


Mine elever har i dag måttet lægge øre til en historie, de kun kender sporadisk. De har måttet læse og gennemtygge citater og en livsindstilling, vi alle kan lære af. De har set videoklip og er blevet opfordret til at søge mere viden og mærke historiens vingesus, der vil blæse de næste par dage, når verden tager afsked med en af de store mastodonter. 

En sydafrikansk kvinde sagde det meget akkurat - at han havde givet det, han have at give gennem et langt liv. At det var på sin plads, at han drog videre - men at hans livsvisdom og hans gerninger vil leve videre og inspirere lang tid fremover. 

torsdag den 5. december 2013

Shit wauw og vildt

Dagen er blevet noget anderledes end planlagt. Vækkeuret var her til morgen afløst af mindstetøsens forsøg på at lukke hunden ud, blæsten tog nær både hende og hunden - og resultatet var en smadret havedør. Formiddagen blev ryddet for andre aftaler - og en ny med byens glarmester blev indgået.

Jeg tror ikke, jeg har taget det her stormvarsel helt alvorligt. Sidste gang var der jo trods stor mediedækning kun en lille krusning og brise her i Vestjylland - så stormsikring er for tøsedrenge - og jeg tror ikke mere på ulven - og hvad jeg ellers har haft af kæphøje kommentarer til de mange advarsler.


Og nu raser den så for fuld udblæsning - Jeg har hængt en time i naboens carport for at forhindre den i at flyve væk, inden Redningsringen kom og  overtog opgaven. Kulden var overvældende, og mine fingre er stadig frosne.

Jeg fortryder i skrivende stund lidt, at jeg ikke har fået hjælp til at pakke trampolinen sammen. Jeg laver en struds her til aften - og forholder mig til skaderne i morgen, når det bliver lyst. Det kan jo være det hele står fint og nydeligt nede i haven - og hvis det blæser væk, her efter det er blevet mørkt, tæller det vel ikke rigtigt vel ?

onsdag den 4. december 2013

Tusmørke og hemmeligheder

Den sparsomme tid vi tilbringer herhjemme lige nu, hvor arbejdet igen har sneget sig til at komme på tværs af livet og fylder lidt for mange af døgnets timer, bliver brugt på de hemmeligste hemmeligheder i tusmørket, som synes at fylde rigtig meget lige nu.



Der laves ting og sager - små ting og store ting - fine ting og underlige ting - og jeg sprutter næsten af glæde over at finde på, regne ud og dende tanker i retning af modtageren i hver en ting, der fremstilles. Det er så spændende, og jeg har den største lyst til at vise frem.

I weekenden tager vi første bytte-gaver-tørn i det Østjyske og den første portion af hjemmebragte og hjemmegjorte gaver er næsten på plads. Kun de sidste detaljer mangler.

søndag den 1. december 2013

Køkken-skriver

Det ville på alle måder være løgn og latin, hvis jeg foregav at have nogen som helst talenter, når de kommer til de udfoldelser, der gør sig ved komfuret. Den eneste måde jeg er kreativ i køkkenet er, når jeg skal finde lette løsninger og finde det sted, hvor gærdet er lavest. Og så alligevel - jeg elsker at slå store brød op, at lave mad til store fester, planlægge, koordinere og udføre - men den der daglige køkken-gerning, den tænder intet lys for mig - og jeg forsøger gerne at tørre den af på andre.



Alligevel har jeg brugt et par timer i køkkenet i dag med at frembringe små lækkerier til julegaver. Salte mandler og vanillesirop. Mandlerne sidder lige i skabet - og skal lukkes hurtigst muligt, hvis de ikke skal fortæres. Siroppen er jeg mere ulden overfor. Det tog en halv eftermiddag, inden den blev tyk - og så blev den selvfølgelig lige pludselig og ved et øjebliks uopmærksomhed alt alt for tyk. Stadset klistrer nu til alt - og jeg går lidt rundt om det.

Køkken-skriver bliver jeg nok aldrig - men lidt har også ret - og kreativitet i køkkenet kan vel være mange ting - også de lette løsninger :-)

Blind øje og nullermænd

Hvor jeg i bogstavelig forstand arbejde mig ud af november måned, er december skudt så godt i gang med det rene ingenting - og kun det der trækker, og kun det vi lyster. Vi vender det blinde øje til og blæser nullermændene en julemarch.


Dagen i dag er brugt ved symaskinen og med at gå rundt om sig selv på den energigivende måde. Der hvor man har besluttet sig for ingenting at skulle - men bare at skulle følge indskydelserne og være 100% impuls-styret.

Det har bragt både storetøsen og jeg til symaskinen - nogle projekter er lykkedes - andre er kylet til tælling i hjørnet. Det er hemmeligheder, vi fremtryller - så der er kun sneak-peak at tilbyde. Ah det er jo december lige som jeg har bestilt.