onsdag den 30. januar 2013

Blomster-flor

Jeg har fundet en rigtig perle på nettet Perlestrik, hvor de har de skønneste både strikke- og måske især hæklekits. Hvor man kan lave de fedeste tørklæder, sjaler og en enkelt lækker poncho, og hvor garnet bliver leveret i lækker indpakning med sådan en smart plastic-lynlåse-pose - den lille detalje, der får mig til at klappe i mine ivrige strikkehænder af begejstring. Jeg har lagt i kurv og fået leveret i løbet af bare få dage.

Og nu er jeg så i voldsomt akut og alarmerende tidsmangel. Der er igen ikke timer nok i døgnet - og det er stærkt opreklameret, at man skal have så mange timers søvn. Der er blomster, der skal hækles, så tørklædet kan tage form - og jeg kan se, hvor det bærer hen.



Spændt på om tålmodigheden holder. Det er noget småtteri med et hav af ender, der skal hækles med, hæftes. Et hav af småtterier, der skal hækles sammen og en konstant udvælgen af tilfældige farver.

En kæmpe udfordring at lade tilfældighederne råde og ikke - IKKE - forsøge at farveafstemme. Men jeg glæder mig til for alvor at få gang i hæklenålen og spurte derud af med et blomster-flor, der kalder på forår.

søndag den 27. januar 2013

Tyk vams

Garnet i strikkekurven er tykt - der er planer om ikke mindre en to uldne og meget tykke trøjer, som bliver varme og vamsede. En i sort og en i grå. Det går hurtigt på pind 7 - og jeg mangler dem. Kulden udenfor er hvinende og trækker helt op i de små hår i næsen og dybt ind i marven af knoglerne.


Varme trøjer må der til, og jeg er klar over, at de skal hurtigt af pindene, hvis de skal nå at gøre gavn, inden varmegraderne igen sniger sig ind på os.

Tager form

Det grønne sjal tager nu for alvor form. Pindene er blevet markant kortere - og det er nu overskueligt at skulle gøre det færdigt - hvis det ikke lige var, fordi jeg blev lidt overmodig i nat og strikkede på gehør. Jeg konstatere, at mønsteret ikke helt blev fulgt men strikkede videre og tænkte, at det korigerer jeg lige om lidt. 


Det er dog stadig for stort og kompliceret til en let korrektion - og nu er jeg i tvivl om jeg skal pille op, forsøge at rette til eller bare kyle det hen i hjørnet og gribe et mere lige ud af landevejen strikketøj, hvor jeg også kan slappe af samtidig. Men det bliver superlækkert - både i farve, kvalitet og mønster. Et klart hit - også selvom jeg har skullet holde tungen lige i munden. 

Allerbedste vis

Vi giver ikke lige slip på weekenden - vi holder godt fast og hænger i. Indimellem giver alle lige et nap, som gør, at vi holder bund i rodet og kaos-reducerer - men ellers bruges weekenden stadig lige på det, vi har allermest lyst til.


Der bliver syslet med perler, der dufter dejligt og lifligt fra køkkenet, hvor pigerne bager, og mine pinde knitrer. Vi lader op og tanker god energi på batterierne. Vi bruger weekenden på allerbedste vis og hygger os sammen både med snik-snak, pjat og dyb tavshed, hvor hver især er fordybet i lige præcis deres verden. Selv hunden har tusket sig til en plads i dynerne.

lørdag den 26. januar 2013

Lækker lørdag

Weekenden startede med en klar plan om, at øverst på prioriteringslisten stod hygge, hygge, hygge. Her hos os betyder det dyner i sofaen, madrasser på gulvet, lidt godt i skålen, masser af hyggelig snak og pjat, stearinlys-varme, pc-tid og en lur i ny og næ lige, når vi trænger.



Stritten har haft travlt i køkkenet og bagt både boller og kager efter hendes søstres ønsker, og jeg har fået tid til at svinge pindene lidt. Det er blevet til flere lange - uendelig lange - pinde på det grønne sjal. Mønsteret er smukt, farven lige i øjet, og det skrider frem - langsomt men sikkert. Og der er masser af weekend tilbage - ah fryd og gammen :-)

Krea-sko

Der har været lidt løs snak om dekoration af sko i løbet af ugen. Jeg har vist ikke været 100% nærværende og gået helt ind i idéen og processen - og var ved at gå bagover, da jeg i går vendte hjem til weekend og blev mødt af mellemste-tøsen, der stolt fremviste sine nye sko.


Jeg måbede og havde svært ved at se, det skulle være de hvide sko, jeg dagen før havde givet tilladelse til, at hun malede på. Jeg er dybt imponeret. De er simpelthen blevet så flotte med så mange fede detaljer. En blanding af sort, mørk blå, lilla, lys blå og hvid skabte en slags måneselskab.

Jeg skal love for, at jeg blev nærværende og måtte høre alle detaljer om, hvordan hun havde lavet dem. Det involverede både tandbørste, akrylmaling, tape og svampe. Idéen var fundet på nettet ved "bare at google DIY mor..." 

Hendes søskende er lige så imponerede - og kommer luskende med deres gamle sko og en bøn om, at hun også forvandler deres sko til små kunstværker. Vi arbejder lige nu i, hvordan vi får fikseret maling, så de rent faktisk også kan bruges udenfor - også hvis det regner eller er lidt småvådt. Any ideas?

tirsdag den 22. januar 2013

Optimering og effektivisering

Der er ikke timer nok i døgnet. Jeg har forsøgt at strække dagen på flere måder - permanent multitasking, hurtig løber-sko, uddelegering af opgaver, prioritering, fravalg og tilvalg. Jeg tror ikke på, at vi kan skabe flere timer - men vi kan skabe et bedre overblik - med 4 piger, der nogle dage går hver deres retning og har hver deres dagsorden - skal der logistisk planlægning til - og mellemste-tøsen er nu optaget af at fylde alle vores aftaler, alle fødselsdage, alle ferier og feriedage sirligt ind i familiekalenderen.



Mens hun optimerer og lægger planer har jeg fundet en god plads ved spisebordet med en masse krea-sysler indenfor rækkevidde - klar til at tage imod et par ynglings-piger, der kommer og krea-hygger her ved mit bord. Ahhh det er en god plan.

mandag den 21. januar 2013

Kompetence-grænse

I dag ramte jeg muren - grænsen for min strikke-kompetence og måtte kaste mit strikketøj fra mig i arrigskab og efterfølgende med vrede bevægelser smide det i tasken. Jeg er ikke i stand efter en skoledag at gå til møde og strikke 430 masker mønster uden at lave fejl, som jeg efterfølgende ikke kan finde - samtidig med at jeg deltager i snakken omkring gård- og gangvagter og planlægning af en tema-uge.


Måske jeg skulle være mindre ambitiøs - enten med møde-strikkeriets sværhedsgrad eller med min aktive deltagelse i mødet. Nu sætter jeg mig med ro til ørerne og finder den fejl, som pind nr 5 er en anelse svær at se i mønsteret. Tungen lige i munden og med en accept af grænsen for min kompetence.

Pinagtigt eller praktisk..

Pinlig og belastende eller praktisk og direkte ? Vi er ikke helt enige om, hvad vi skal kalde mine tilbøjligheder til at kontakte vidt fremmede mennesker de mest mærkelige steder for at spørge ind til deres strik, deres tørklæde, handsker el. lign. 

Jeg gør det altså ikke hele tiden - men hvis der virkelig virkelig er noget, der fanger mit øje, og som jeg ikke kan slippe igen - så kan jeg godt finde på at prikke vedkommende på skulderen og spørge ind til det - også selvom mine piger er ved at grave sig ned ved siden af mig. Erfaringen fortæller mig, at hvis jeg ikke gør det, så kan glimtet af en trøje, en halsklud el. lign blive ved med at forfølge mig og drive mig til vanvid.


Jeg synes, det er mere praktisk og nødvendigt end det er pinligt. Selv har jeg selv fuld forståelse for et sådant prik på skulderen og en snak om noget, jeg har strikket, lavet eller fundet.

Mit sidste strik i skålen er af en sådan karakter. I en hel uge har jeg drejet hovedet af led efter en praktikant på lærerværelset. Hun har det skønneste grønne sjal, som fanger mit øje hver eneste gang, hun er i nærheden af mit synsfelt. Jeg antastede hende på toilettet og fik lov at se herlighederne lidt tættere på - og er nu i gang med min egen version. Ikke det samme mønster men den samme skønne skønne grønne farve - og i bomuld ligesom hendes, fordi det giver en god variation til de mange uldne klude. 

Pinligt eller praktisk ? Er du også en antaster i strikkens navn ? God mandag til jer derude :-)

søndag den 20. januar 2013

Rod i kurven

Kurven er fyldt med garn - men samtidig er hovedet fyldt med snot tilsat en anelse feber - opgaverne er overvældende og mangfoldige - energien ikke-eksisterende - og jeg står ikke helt sikkert på benene. Heldigvis har jeg et godt netværk, der opdager, når jeg vakler og stiller sig helt tæt, så jeg står godt og trygt, selvom der raser en storm omkring mig.


Det er blevet til uendelig få pinde i løbet af weekenden - og resultatet er ikke brugbart. Jeg kan ikke ramme den rigtige strikkefasthed, den rigtige model og når jeg er lige ved at få pindene til at knitre, falder jeg i søvn og har glemt, hvad vej, jeg var på vej hen med strikken, inden jeg dejsede om. Jeg er små-syg, og jeg hader det. Hader ikke at have den energi, jeg mener er nødvendig fo,r at hjulene drejer rundt med den høje kadence,der passer mig bedst.

Jeg trives bedst i den omsorgs-givende rolle og er ikke vanvittig god til at modtage - heller ikke når jeg virkelig virkelig trænger. Lige om lidt - lige om straks er jeg tilbage i min gode energifyldte version af mig-selv.... Den her skvat-udgave klæder mig ikke.

torsdag den 17. januar 2013

Fred i sindet - garn i kurven

Jeg har - efter nogle hektiske dage, hvor jeg har søgt med lys og lygte,højt og lavt - fundet garn. Det har vist været lettere belastende at være i min nærhed de sidste par dage - selv mandlige kollegaer har måttet lægge øre til mine trængsler med manglende strikkeprojekter og manglende garn... Jeg er trampet ud og ind af diverse garnbutikker - og blevet en anelse vranten over ikke at finde det, jeg søgte. Nettet er afsøgt fra ende til anden (mindst) og det op til flere gange.


Alle strikkebutikker indenfor overskuelig køreradius er blevet afsøgt, og i dag kørte jeg efter en af dem og fandt en ny potentiel garnpusher i nabo-byen. Kæmpe nøgler garn til en billig penge er hentet hjem. Den opgivne strikkefasthed og løbelængde passer ingen steder overhovedet - og nu må jeg så ud i kreativ tænkning - for de projekter, de skulle have været brugt til, skrinlægges, og der lægges nye planer. Måske den lækre poncho fra Suveræn strik - måske den røde - HVIS jeg kan få strikkefastheden til at passe eller lave lidt finjusteringer...

Pyt pyt jeg har garn - og ideerne sprudler igen. Nu er det bare tid, der er blevet en mangelvare - eller endnu mere en mangelvare....

tirsdag den 15. januar 2013

Kodyle strikke-frustrationer

Det er abstinenser af værste karakter. Det er panik og rastløshed, og det er desperat bladren i diverse strikkebøger og hektisk søgning på nettet i diverse opskriftebaser og blogs. Jeg er gået strikke-kold. Det sker en gang i mellem - men hver gang tror jeg på det nærmste aldrig, jeg finder noget, jeg har lyst til at strikke igen.


Hovedet er tomt for idéer. Der er ingen modeller, der taler til mig, og i kurven ligger kun trælse og kedelige projekter, som jeg forlængst havde opgivet og gemt væk under mere spændende projekter. Her i hverdagen kan det endda gå, for der er strikketiden alligevel begrænset, og jeg kan godt få afløb med et af de mere trivielle projekter - men når weekenden står for døren rammer panikken mig for alvor. Det må vel på det nærmeste betegnes som "strikke-narkomani"

mandag den 14. januar 2013

Det kan godt være...

Det kan godt være, at jeg er startet ugen lidt kaotisk med nogle urolige elever og ustruktureret undervisningssituationer. Det kan godt være, at eftermiddagens kursus trak lidt i langdrag, og jeg var ved at falde i søvn over mit strikketøj - og værst af alt det kan godt være, at jeg bare overhovedet ikke kan finde ud af, hvad jeg skal strikke - og at de projekter, jeg har i kurven, er ved at kede mig til døde......


Men jeg føler mig alligevel totalt i overskud og kan melde, at aftensmaden tog ret præcist 10 minutter at lave, og så nåede jeg endda at smøre madpakker imens. Jeg er så godt som færdig med det, jeg SKAL i dag og har endda nået at være ude at gå en tur.... Nu rammer jeg sofaen - allerede på en mandag og tager endnu nogle pinde på mit kedelige strikketøj - og håber at blive væltet omkuld af god inspiration.

Jeg sætter en klar LIKE ved dagen i dag med mine nye "rette-stempler", som en kollega har givet mig i julegave. Det bliver måske nu en kende sjovere at rette stile.

lørdag den 12. januar 2013

Køkken-tjans

Køkkenet blev for lille, og stuen måtte inddrages. Der er blevet steget, snittet, kogt og bagt - og hele min fryser er fyldt til randen af ikke mindre end 3 slags frikadeller, 3 gryderetter, supper, madboller, burgerboller, pølsehorn og pizzasnegle. Amen altså jeg har mad til mindst 25 madpakker og 25 gange aftensmad.


Der er blevet arbejdet igennem. Der har ikke været mange pauser og hold da op, hvor er der blevet vasket meget op. Køleskabet er gabende tomt - men det er fryseren tilgengæld ikke. Nu kan hverdagen bare komme an - den kan bare blive travl - for jeg er rustet og kan klappe et fornuftigt måltid på bordet i løbet af kort kort tid.

Jeg føler mig totalt i overskud - både fordi jeg har styr på maden i lang lang tid fremover - og fordi jeg fylder mit liv med de bedste mennesker, der yder en ganske særlig indsats - bare for min og pigernes skyld.

Ren solstråle

Noget helt fantastisk rammer mig i denne her weekend. Det er den der vidunderlige familie, som egentlig på papiret er min eks-familie, men som ved et rent mirakel er havnet i min kurv og i mit liv, som har meldt sig på banen og i går rullede ind på matriklen.

De kommer denne gang med en klar mission. Missionen hedder "Fyld-tantes-fryser-med-gode-sager-og-gør-livet-lettere-for-hende" Jeg hader af et godt hjerte det der dagligdags-madlavning, hvor det handler om ren overlevelse. Der hvor man kommer halvsent hjem, hvor børnene kræver mad men egentlig trænger lige så meget til nærvær og snak. Det der hastværk og ræs i køkkenet dræner mig, og jeg får nogle gange valgt lidt for lette løsninger. 


Det blev diskuteret sidste gang, vi var sammen - og inden jeg tog hjem fra dem, havde jeg en alenlang indkøbsliste med og blev beordret hjem og tømme fryseren. I går rullede de så ind med et hav af køkkenmaskiner, plastbokse til at putte maden i, opskriftebøger og masser af god energi. 

Dagen i dag skal bruges på at stege, brase og bage. Når vi rammer sofaen i aften, har jeg tre forskellige slags frikadeller, supper, sammenkogte retter, boller af diverse slags, pølsehorn, pizzasnegle og kager i fryseren. Lige til at tage op og varme i en ruf med tid til snak, nærvær og spas i hverdagen. 

Jeg er simpelthen lykkens pamfilius - og føler mig utrolig priviligeret med sådanne mennesker i mit liv. Er jeg ikke bare heldig ?

fredag den 11. januar 2013

Brems brems...

For hulan da - håber ikke den her uge er symtomatisk og eksemplarisk for 2013. Året er startet i samme tempo, som det sluttede - og det tog næsten pippet fra mig, da jeg i går kortvarigt havnede i sofaen, og det gik op for mig, at der havde jeg ikke været siden søndag aften...


Ugen har været fyldt op og fyldt ud - ikke kun af arbejde - også af andre gode sysler, gode besøg og aktiviteter - men med megen lidt af den egen-tid, som giver så godt på energi-barometeret. Ikke en ærlig pind strik er det blevet til - ugens store bedrift på den front er monteringen af en skøn skøn ugle fra Stines hånd, som så endda endnu ikke har fået øjne i alt det hvide....

Men nu er der dømt weekend - og lige nu er den lang og ubrugt. Den skal bruges rigtig godt og i super-godt selskab - men mere om det senere. Nu slår jeg benene op, inden jeg lige om straks kaster mig over gryderne for at det skønne selskab kan få noget i maverne, når de ankommer...

Ah god weekend til dig derude

tirsdag den 8. januar 2013

Glædelig bag-jul

Mon det er det, man kalder "bag-jul" eller er det "julen varer lige til påske", når jeg i går traskede på biblioteket og glad hentede Arne og Carlos' bog om julekugler - og smuttede forbi Kvickly efter et par nøgler garn - og nu sidder og småbobler over alle de kugler, jeg gerne vil lave.



Det er da totalt ramt forbi - og årstiden kan næsten ikke blive mere gal... Ikke så underligt at bogen var hjemme på biblioteket :-) Jeg er "kugle-skør"

mandag den 7. januar 2013

Så er der styr på den detalje

I et hus der er teenageramt, og hvor alverdens nykker og sære indfald synes at smitte nedad - kan det være rart at have det grundlæggende på plads. Til det formål har vi nu fået et stort emalje-skilt, der næsten skærer det ud i pap. Der er intet at tage fejl af - og tilbage er kun, at alle erkender, respekterer og accepterer...

Vi er startet godt ud med seriøse lønforhandlinger omkring spisebordet. Behovet for lommepenge kan dækkes, men der skal ydes tilgengæld. Der er lavet arbejdssedler med højt ambitionsniveau men også med plads til en sløje-dag her og der. 


De har selv sat dagsordenen - de har selv bestemt, hvad de vil lave og hvornår. De er lidt vel ambitiøse, synes jeg - og har sagt, at nu er grundskitsen lagt - tariffen afgøres, når vi ser, hvor meget af det, der leves ud i livet. Støvsugeren er blevet motioneret af en anden end mig i dag - så er vi godt i gang med arbejdsfordeling og arbejdsdeling. 

søndag den 6. januar 2013

Ser ud af så lidt...

Jeg synes, jeg har været i gang, siden jeg landede i weekenden i fredags. I gang med elevplaner, forberedelse, undervisningsmateriale.... i gang med at sortere garn, rydde lidt op i kælderen og i viktualierummet.... i gang med at fylde containerne på genbrugspladsen..... i gang med at fylde køleskabet op med mad.... i gang med at fodre vaskemaskine.....

Og nu er det pludselig søndag eftermiddag. Hvor blev den lige af den weekend - og hvor er det man sådan for alvor kan se, jeg har været ? Det tager jo en hulens tid, det der følgen ting på plads. Tror der er beskæftigelse til hele foråret. Ingen fare for at jeg falder i lediggang, hvis jeg fortsætter kursen.



Et par enkelte pinde er det blevet til på en gammel svend, jeg har hevet op af kurven, som er ved at være små-tom for projekter. Det er tørklædet Leftie med pang i - det er et strikketøj, der keder mig lidt - og det går langsomt fremad. Måske optimalt når man nu egentlig skulle rydde op - jeg forfalder ikke lige til at sætte mig en hel eftermiddag med mit strikketøj.

Men jeg mangler et projekt, der råber på mig - og afsøger diverse strikke-blogs, butikker og biblioteket er også blevet tømt..... Desperationen er så stor, at det er lige før (kun lige før) jeg overvejer at kaste mig ud i julekugle-produktion i januar-måned....

torsdag den 3. januar 2013

Enough

Jeg er et rodehoved, en samler og en skaffer. På overfladen er der pænt og ryddeligt, men så snart man kradser lidt i lakken, vælter det frem med ting og sager, som jeg aldrig har en jordisk chance for at finde, når jeg rent faktisk har brug for dem.....

I mange år har jeg hængt det op på, at mit roderi i skuffer, skabe, kælder, kasser og bokse var nøje forbundet med min kreative sjæl - at jeg havde brug for alle disse ting, som inspirerer og som er lige ved hånden, når en ide eller impuls ramte mig.

Måske er der et gran sandhed i noget af det - men nu er jeg alligevel nødt til at se mig selv dybt dybt i øjnene og erkende, at alle de dimser, tingester og lagre af de mest mærkelige ting dræner mig for energi - og at jeg må starte i den ene ende for at få fodfæste igen.


Som altid når jeg har en opgave foran mig, som jeg ikke helt magter - finder jeg læsestof om sagen - en sådan lidt teoretisk tilgang til det, som fungerer for mig. Den giver indblik og ideer og er med til at forme opstarten, indtil projektet bliver mit eget.

En lille kort sag om det at skabe orden i kaos fortæller mig, at jeg skal holde op med at spørge mig selv om, det er noget, jeg får brug for - og istedet spørge om det er noget, jeg kan undvære.... Hver enkelt og eneste ting i mit hjem skal bo et sted. Jeg skal spørge tingen, hvor den bor og følge den hjem. Hvis den ikke bor nogen steder, skal den enten ud eller har sit eget sted. Jeg skal sørge for at arbejde i lukkede cirkler - hvilket i sin enkelthed går ud på - at inden jeg går i gang med noget nyt, skal jeg gøre det første færdig og rydde op efter mig.....

Jeg er startet i køkkenet - og mærker allerede den gode energi, det giver at vide præcis hvad og hvor, at arbejde med rene linjer og at gøre rent bord, inden jeg haster videre. Lige om snart er det weekend - og måske jeg skal bruge noget af den på at snakke med mine ting om, hvor de bor og få dem fulgt på plads eller på genbrugspladsen.....

Rya-feber

I en håndevending og måske mest fordi jeg husker, at min farfar lavede de største og flotteste rya-tæpper, og at jeg så klart forbinder det med noget trygt og godt, lod jeg et par kits falde ned i kurven under en indkøbstur i Netto for snart længe siden.


De har ligget i skabet og ventet på den rigtige lejlighed. Det blev til en nytårsgave til de to mindste - og hvilken succes. De var nærmest u-kontaktbare og knoklede bare løs, da de først havde fundet teknikken. Der gik en anelse konkurrence i, hvem der var kommet længst - og begge var opsatte på, at det skulle de gøre meget meget mere i.

Jeg må nu undersøge Rya-markedet, som er helt ukendt land for mig - men mon ikke man kan finde en shop eller en biks, der gør sig i det - enten i den virkelige verden eller her i cyper-space ?

onsdag den 2. januar 2013

Bytte-dag

Det er store bytte-dag. Jeg bytter nu en godt brugt ferie ud med en fyldt kalender, vind i håret og stormskridt fremad. Sidder med en lille snert af ferien-er-slut-blues og hvor blev den af - men glæder mig også til at få fod under eget kateder i morgen - eller det messer jeg ihvertefald for mig selv - mens jeg sidder og forsøger at overtale mig selv til at finde dynerne.

Feriens sidste strik ligger og tørrer på sengen i arbejdsværelset. En grøn grøn halsedisse-poncho ting med tilhørende støvlekant-dimser. Farven er skøn - jeg er vild med den helt skarpe grønne, der for mig signalerer energi og lidt rebelskhed.

Den bliver ikke tør til i morgen - og må vente med at blive luftet til i overmorgen - hvor hov....weekenden allerede banker på. Ikke mere ferien-er-slut-klynk herfra :-)