søndag den 29. december 2013

Ny kategori i 2013

I årets løb er der sneget sig en ny kategori ind på bloggen og ind i mit kreative univers. Jeg er stadig en håbløs novicen, der totalt mister overblik og kommer til kort i en sådan grad, at jeg kan finde på at kyle tingene til hjørne og sværge at jeg aldrig aldrig aldrig mere vil røre det med en ildtang.

Men jeg er også passioneret, optaget af at gøre nye erobringer på kompetencefelter, jeg troede, jeg aldrig skulle erobre - og jeg er begejstret og selvtilfreds, når det lykkes. Jeg har opdaget en hel ny verden af stoffer, symaskiner, overlocker, mønstre, gadgets og Pinterest er på mange måder blevet en af mine bedste venner

Rejsen ind i stof-junglen startede omkring vinterferien, hvor pigerne plagede om at få lov til at sy - og hvor jeg allierede mig med min sy-guru. Jeg opdagede, at jeg kunne. At jeg rent faktisk kunne sy noget brugbart - og det var som at få fat i en ende, som jeg lige så stille har trukket i siden.

Jeg har stadig en strikkers-tilgang til syning - og nogle gange er det der, det går galt - når jeg tror, jeg bare lige kan korrigere for skævheder, lige lave en løsning senere på et problem, der opstår og bare kaster mig ud i mærkelige projekter i sikker forvisning om at løsningerne nok viser sig efterhånden. Nogle gange lykkes det - andre gange ender det på bunden af skraldespanden.

Syning er en hel anden proces end strikning for mig. Der er kortere fra tanke til færdig produkt - men samtidig er det også for mig en tungere proces, fordi jeg er begrænset af ikke at kunne så mange teknikker, ikke at kunne finde og se løsningerne på samme måde som i strikkens-verden. Men det er helt sikkert en verden jeg skal træde mange flere skridt i - også til næste år :-)

Årets strik-kavalkade

En af de ting der fylder en del her på årets sidste dage er alverdens årskavalkader. Der er nyhedernes, sportens, kongehuset og her i blogland er der også strikkens.


 En rundtur på bloggen og i billedarkivet for at genopfriske og minde mig selv om sendte mig langt omkring. Der er løbet en del meter garn gennem fingrene, kan jeg afsløre og en del sindsstemninger er strikket ind i de forskellige trøjer, tørklæder og småtterier.

Der var Stine-musens efterskoletæppe, lockout-trøjerne, sommerferie-strik med en duft af solcreme og julegavestrikkeriet med tanker i retning af modtageren og dennes betydning for mig. Hatte-strik og strømpestrik. Tilbebehørs-strik fordi jeg liige manglede til den nye nederdel - og lidt velkommen-til-livet strik.

Når jeg kigger på strikkeriet, kan jeg mærke den sindsstemning, de er strikket i - jeg kan huske konteksten og jeg kan huske, hvor jeg var på det tidspunkt af året. Jeg strikker med krop og sjæl og min strik er mit mentale bibliotek. Der gemmes og bearbejdes livets udfordringer og glæder.

Jeg hvæsser pindene, tjekker lagerbeholdningen ud og gør klar til at strikke mig godt ind i 2014.

fredag den 27. december 2013

Nyder høsten

Vi har alle været på benene og sammen kigget på årets høst, som vi nu endelig har fået åbnet og fundet tid til at nyde. Der er så mange gode og fine ting fra nær og fjern både til mig og pigerne - så megen tanke og så megen kærlighed, at det er lige før hjertet svømmer over.


Jeg elsker både at give og modtage gaver. Gaver med tanke og sjæl. Gave der gives for at glæde og gaver, der siger noget om både afsender og modtager. Der er mange af den slags gaver i min høst i år, og jeg er varm og taknemlig.

Rigtig glædelig og lidt forsinket jul til dig, der læser med :-)


Til levesiden

Hold nu op hvor en jul - eller ikke-jul skulle jeg måske nærmere kalde det. Vi nåede ud med jul på hjul - men også kun lige -  for vel ankommet til mine forældre med bilen tungt lastet med gaver og mad i lange baner gik jeg totalt i gulvet med noget, der ligner omgangssyge og kun få timer efter ramte også mine børn toiletkumme-kanten.



Vi forsøgte virkelig med alt, hvad vi havde at få det til at ligne en jul - men ingen af os kunne spise julemad eller tåle duften af den - ingen af os orkede turen omkring træet - og da mine piger også gav fortabt på udpakning af gaver, resignerede vi og vendte næsen mod vest med hver vores pose på skødet og et hav af pit-stop op gennem Jylland.

Vi har nu været totalt underdrejet siden hele banden og vender nu langsomt tilbage til livet. Vi har levet af det rene ingenting og det den mest friske har kunne skaffe til huse - og det har ikke været meget. Vi har sovet, sovet og sovet og været rigtig sølle side om side på madrasser i stuen. Ren felt-lazaret.

I dag tror jeg på, at vi finder energien til at få kigget på de gaver - til at tale sammen og gøre mere end bare at sove sammen. I dag tror jeg på, at det går til levesiden.


torsdag den 26. december 2013

Tante Fjol

Jeg er 2 skønne nevøer og en dejlig smuk niece, som har store tiltro til mine evner - og som sender mig billeder af mærkelige ting, de ønsker sig. Jeg forsøger efter bedste evner og nogle gange med ekstern-bistand at opfylde deres ønsker og behov udi underlig strik og mærkelige sager.


I år under juletræet har de på den måde fundet den underlige skæg-hat - og de mest hæslige vanter, der er en eller anden animationsfigur fra en film, jeg endnu ikke har set. De kaster mig ud i sjove eksperimenter og jeg gør det med glæde, mens jeg river mig lidt i håret.

Og så synes jeg, det er super-hyggeligt med børn og unge mennesker, der er tæt på og føler sig trygge nok ved at fortælle, at de har forventninger til en - og jeg vil altid gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til disse forventninger :-)

onsdag den 25. december 2013

Bag papiret

Nu hvor papiret er revet af de fleste julegaver, kan jeg godt afsløre nogle af de nisserier, der har været på tegnebrættet den sidste måneds tid. Til et par sy-glade veninder har jeg lavet en multi-opbevarings-tingest. En kube med kombineret nålepude og opbevaringslommer.


Smart og fikst - og lige på grænsen af kompetencefeltet. Har brugt lang tid på at udregne, hvordan dælan man får skarpe hjørner, når man syer en firkant sammen med sider - og endte med at gøre det sådan lidt vredt, som jeg nu kunne.

Resultatet er lidt runde hjørner - og et lettere sjusket udseende. Men jeg accepterer, at jeg er nybegynder - og at færdigheder erhverves over tid - projekt for projekt - og jeg ved, at modtageren tager imod og mærker tankerne og intentionerne bag

Inspirationen er til nålepuden er fundet lige her hos Fru Meldgaard hvis du selv står og lige mangler sådan en multi-dims og den ikke var i en af dine bløde pakker :-)


mandag den 23. december 2013

Jul på hjul

Julen har været i fare - sådan helt for alvor i fare. Et styrt og hele 2 hofteoperationer senere lysner det nu her dagen før - og vi tror nu på, at det bliver jul - min mor er bare ikke transport-klar - så når mine forældre ikke kan komme til jul - har jeg meddelt at så må julen jo komme til dem.

Så lige nu og as we speak braser, syder og dirigerer jeg. Pigerne er sat i sving med både småkage-bagning, konfektfremstilling, riskogning og andet forefaldent arbejde. Storetøsen har været hovedansvarlig for dug-strygning - og hun har bandet skidtet langt væk undervejs.



Dugen er den smukkeste og fineste Georg Jensens damaskdug, som vi fik af pigernes oldemor i julegave for snart mange år siden. Hun gav duge hvert år til jul og altid med en kommentar om, at når hun ikke var her mere, ville vi tænke på hende, når dugen kom i brug - og det holder så meget stik. Jeg sender hende en kærlig tanke hvert eneste år, når mit kæreste juleeje bliver trukket op af den store dragkiste.

Nå men Stine-musen synes f..... ikke det var nødvendig den var så lang. Det fik mig til at grine, for Oldemor sagde noget nær det samme, når vi bestilte duge, der blev betalt pr. løbende meter. "Når jeg bliver voksen kommer jeg hjem til dig og holder jul og du stryger dugen" og ellers bliver duge bandlyst i storetøsen fremtidige liv.

Nu er dugen strøget - og tilbage er kun at blive klar med alle de million andre ting, der hører en rigtig jul til og som skal transporteres. Det bliver så en hel historie for sig selv - når vi i morgen tidlig skal spille tetris i bilens bagagerum og forsøge at få et arbejdsværelse fyldt med gaver - og et par køleskabe fyldt med mad til at passe ned i en Peugeot 206 UDEN krog - så det med en trailer er ikke en mulighed med mindre den kan tapes fast med gaffa-tape..... Heldigvis er det min lillebror, der bringer juletræet :-)

søndag den 22. december 2013

Strikke-udfordret

Den stille start på ferien er skudt igang med en gang strik. Strik af den slags, der kræver ens fulde koncentration - plads i sofaen til at sprede mønsteret ud, ro i sindet, tungen lige i munden og en god portion tålmodighed.

Mønsteret er på sølle 18 sider, og der er ikke mindre end 8 helsides diagrammer. Trøjen strikkes på kryds og tværs og med et hav af delmønstre, opsamling af masker og sidespring. Det er sjovt og udfordrende. Jeg glæder mig til at knækken koderne, efterhånden som de kommer til mig - og jeg glæder mig til at trække i den færdige jakke.

Det er Louise Harden design, når det er allerbedst. Hun laver super-flotte ting, og jeg er meget begejstret for mange af hendes modeller. Trøjen her prøvede jeg på Fanø - og den har forfulgt mig lige siden. Hun har ingen web-shop - men yder en super-service pr. telefon. Der er en enkelt mere af af hendes modeller, som jeg drømmer om ligger under juletræet :-)

Mental opladning

Efter at været crashed totalt ind i juleferie og i bogstavelig forstand vælte om på sofaen mere død end levende fredag aften, tilbragte jeg dagen i går med en dejlig veninde, en symaskine, masser af stof og strik og velsmurte stemmebånd.



Vi fik egentlig ikke lavet det helt store - en strik-revision, en halv taske og en lidt forkølet nederdel blev det til - tilgengæld fik vi i den grad styr på op og ned, ret og rimeligt og vejen fremad - og det føltes som en energi-opladning med turbo-diesel lige ind i blodbanerne.

Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med mennesker, der har kant - som gerne sætter fingeren lige der, hvor det svider, som trækker mit hoved frem af busken, når jeg forsøger at lave en struds, og som rummer, favner og holder af mig med alle mine særheder og skævheder.


fredag den 20. december 2013

Endelig, langt om længe og så tiltrængt.

Den har været længe undervejs, og der har skullet løbes mange baner, inden julefreden i dag endelig sænkede sig over både mig og eleverne - og vi kunne sende hinanden afsted ind i juleferie.



En lang en af slagsen denne gang - hele fulde 14 dage med tid til at sove længe, hænge oppe til langt ud på natten, til at følge impulser, lukke ørerne for crap og bare lande maskineriet godt og grundigt. Jeg glæder mig og jeg trænger helt ind i knoglemarvens inderste.

onsdag den 18. december 2013

Sweet sixteen

Den 17. december for seksten år siden var så afsindig kold, at det bed hård i kinderne, da jeg stod og trippede i Gellerup-parken med stærke veer og ventede på den taxi, der skulle køre os på Skejby. Lige der 8.16 ændrede mit liv sig markant og blev aldrig det samme igen.

Mine børns fødselsdage hensætter mig altid i en helt og ganske særlig stemning af glæde, taknemmelighed, dyb dyb kærlighed og en snert af vemod over tiden, der er gået. Jeg gennemlever dagene time for time - dage der står så stærkt i erindringen både i billeder, følelser og tanker.

I går havde jeg næsten ikke tid til at være i følelsen for noget stort var på tegnebrættet. Alle havde sat alt ind på, at Stine-musen skulle overraskes på efterskolen. Vi skulle IKKE komme på besøg, lød beskeden - for det ville være pinligt på den der måde kun teenagere kan blive pinligt berørt.


Hun skulle få pinligt skulle hun - så vi trodsede forbudet - mellemste-søster bagte kager, mindste-søster lavede gaver, pakkede ind og vi drog afsted med bilen fyldt af gode sager, balloner og flag OG EN MEGAFON......

"Stine har fødselsdag....." lød det højt gennem hele efterskolen, da vi marcherede ind på bedste Max-Pinlig vis....... Det var skide-sjovt og lige tilpas pinligt til, at hun godt kunne tage det - da først det værste chok havde lagt sig. Så er sweet sixteen skudt igang med manér.....

søndag den 15. december 2013

Skør og skæg

Det hele startede som en joke i forbindelse med kusinens konfirmation sidste forår. Hun skulle have en skæg-hat - og der blev brugt lang til på udvikling og fremstilling. Jeg måtte selv give fortabt og indkalde ekspert-bistand. 


Her lidt over et halvt år efter er der gået inflation i skidtet. Der ruller bestillinger ind fra nær og fjern på de her uklædelige og meget uskønne skæg, der skal knappes på en hat - og jeg har været tvunget til at sætte mig ned og knække koden til, hvordan man hækler et skæg. 

Jeg har det lidt blandet med affæren - kan godt se det sjove i det - og måske også et kort sekund at det er praktisk med varme til kinderne - men nøj hvor er det grimt. 

Værd at vente på

Mon ikke det var årets sidste fødselsdags-gave, der faldt ned i min turban i går. Høsten har været stor og overvældende - og her mere end end måned, siden jeg ramte et af de større bump, kommer der stadig gode sager til.


De fedeste stjerner til mine ører fra en smykkedesigner, jeg ikke kendte før for ganske nyligt - men som jeg da nok tror, jeg skal have tjekket lidt mere ud - og så falder jeg bare altid helt på halen for lækker indpakning og design helt ud i kassen og præsentationen.....

lørdag den 14. december 2013

Grund under fødderne

Det var tæt på, jeg mistede fodfæste i slutningen af ugen. Opgaverne hobede sig op, overskuddet og overblikket var væk - og jeg begyndte at bide fra mig. Heldigvis kender jeg mig selv rigtig godt - og ved godt, hvad der skal til, når jeg når dertil

Der skal skabes luft, og der skal skabes rum. Det kommer ikke ud af det rene ingenting - men kræver at jeg lægger en benhård plan og følger den til punkt og prikke. Så efter at have knoklet igennem en halv nat og en formiddag - have lavet lister til hele næste uge, kan jeg ånde ud og trækker vejret dybt ned i lungerne igen.


Jeg kommer i mål med det vigtigste - og har fundet overskuddet til at se, hvad der er mindre vigtigt.

Nu bager vi småkager - helt på pigernes præmisser - jeg har bare ingen fine fornemmelser, når det kommer til kager og konfekt. Vi laver det, vi gider, og jeg har for mange år siden opgivet æstestikken, kvantiteten og tildels også kvaliteten. Det er 100% hyggen, der er i fokus.

torsdag den 12. december 2013

På bagkant

Jeg er stakåndet, forpustet og halser i den grad efter dagene - selv kalenderlyset afslører, at jeg lige nu kører på bagkant - på bagkant af december, på bagkant af opgaverne, arbejdet, juleindkøb - og mest af alt på bagkant af hyggen.

Jeg er snappish, fraværende og ikke-tilstede, fordi jeg hele tiden tænker fremad - og forsøger at skabe overblik og overskud til de opgaver, der synes helt umulige at presse ind i kalenderen med mindre jeg sover markant mindre og får et par ekstra dage forærende.

Stikket skal trækkes - og det skal det lige om snart - jeg skal bare liiiiige først...... Weekenden byder forhåbentlig på lidt tid til at få bund i bunker - og styr på julen, det sidste ryk på arbejde - OG  først og fremmest skal vi have fundet hyggen frem - have trillet en pebernød og en marcipankugle.

Jeg glæder mig, og jeg trænger

søndag den 8. december 2013

Den slags familie

Noget af weekenden er blevet tilbragt på østkysten - hos den slags familie, man godt kan besøge, selvom man er segnefærdig og trænger til både eftermiddagslur og aftenlur på sofaen. Den slags familie, hvor man bliver vartet op, pakket under tæppe, bliver vækket, når lækker-mad står på bordet - og hvor der ikke bliver løftet et eneste øjenbryn over at man hænger i bremsen og er træt så man småslumrer, så snart man kan se sit snit til det - og endelig den slags familie, hvor selv hunden tager en lækker-lur på sofaen sammen med store-tøsen.



Det er blevet til en lille smule kreative sysler, lidt små-snak - og en masse små-lure og en god nats søvn - og alligevel virker det uoverskueligt, at mandagen allerede lige om straks banker på døren - for slet ikke at snakke om næste uges program. Hvad skete der lige med mine planer om en rolig rolig december-måned ?

Noget kom på tværs - og jeg går i gang med at fortære endnu en elefant - bid for bid - eller "It seems impossible until it is done" og det er det på fredag. Et hårdt greb om de små hår i nakken - og så igang.... hep hep Mie

fredag den 6. december 2013

Ikoner og legender

Historiens vingesus fik rusket gevaldigt op i os, og vi vågnde op til beskeden om at en af vor tids største legender var draget videre. Nelson Mandela har fyldt i min bevidsthed så længe jeg husker - Jeg skrålede i 80'erne med på "Free Nelson Mandela" og råbte "Burn to hell Shell", hver gang jeg så mit snit til det. 

Han talte til min unge spirende politisk bevidsthed i en tid, hvor mure faldt, hvor store imperier brød sammen, hvor Nelson Mandela blev frigivet og Apartheid blev afløst af en sort præsident. En bevidsthed der blev næret af de mange fantastiske taler fra Mandela, hvor han talte om forsoning og om at arbejde sammen med sin værste fjende - hvor han gav os alle troen på, at vi havde kraften til at skabe en bedre verden. 


Mine elever har i dag måttet lægge øre til en historie, de kun kender sporadisk. De har måttet læse og gennemtygge citater og en livsindstilling, vi alle kan lære af. De har set videoklip og er blevet opfordret til at søge mere viden og mærke historiens vingesus, der vil blæse de næste par dage, når verden tager afsked med en af de store mastodonter. 

En sydafrikansk kvinde sagde det meget akkurat - at han havde givet det, han have at give gennem et langt liv. At det var på sin plads, at han drog videre - men at hans livsvisdom og hans gerninger vil leve videre og inspirere lang tid fremover. 

torsdag den 5. december 2013

Shit wauw og vildt

Dagen er blevet noget anderledes end planlagt. Vækkeuret var her til morgen afløst af mindstetøsens forsøg på at lukke hunden ud, blæsten tog nær både hende og hunden - og resultatet var en smadret havedør. Formiddagen blev ryddet for andre aftaler - og en ny med byens glarmester blev indgået.

Jeg tror ikke, jeg har taget det her stormvarsel helt alvorligt. Sidste gang var der jo trods stor mediedækning kun en lille krusning og brise her i Vestjylland - så stormsikring er for tøsedrenge - og jeg tror ikke mere på ulven - og hvad jeg ellers har haft af kæphøje kommentarer til de mange advarsler.


Og nu raser den så for fuld udblæsning - Jeg har hængt en time i naboens carport for at forhindre den i at flyve væk, inden Redningsringen kom og  overtog opgaven. Kulden var overvældende, og mine fingre er stadig frosne.

Jeg fortryder i skrivende stund lidt, at jeg ikke har fået hjælp til at pakke trampolinen sammen. Jeg laver en struds her til aften - og forholder mig til skaderne i morgen, når det bliver lyst. Det kan jo være det hele står fint og nydeligt nede i haven - og hvis det blæser væk, her efter det er blevet mørkt, tæller det vel ikke rigtigt vel ?

onsdag den 4. december 2013

Tusmørke og hemmeligheder

Den sparsomme tid vi tilbringer herhjemme lige nu, hvor arbejdet igen har sneget sig til at komme på tværs af livet og fylder lidt for mange af døgnets timer, bliver brugt på de hemmeligste hemmeligheder i tusmørket, som synes at fylde rigtig meget lige nu.



Der laves ting og sager - små ting og store ting - fine ting og underlige ting - og jeg sprutter næsten af glæde over at finde på, regne ud og dende tanker i retning af modtageren i hver en ting, der fremstilles. Det er så spændende, og jeg har den største lyst til at vise frem.

I weekenden tager vi første bytte-gaver-tørn i det Østjyske og den første portion af hjemmebragte og hjemmegjorte gaver er næsten på plads. Kun de sidste detaljer mangler.

søndag den 1. december 2013

Køkken-skriver

Det ville på alle måder være løgn og latin, hvis jeg foregav at have nogen som helst talenter, når de kommer til de udfoldelser, der gør sig ved komfuret. Den eneste måde jeg er kreativ i køkkenet er, når jeg skal finde lette løsninger og finde det sted, hvor gærdet er lavest. Og så alligevel - jeg elsker at slå store brød op, at lave mad til store fester, planlægge, koordinere og udføre - men den der daglige køkken-gerning, den tænder intet lys for mig - og jeg forsøger gerne at tørre den af på andre.



Alligevel har jeg brugt et par timer i køkkenet i dag med at frembringe små lækkerier til julegaver. Salte mandler og vanillesirop. Mandlerne sidder lige i skabet - og skal lukkes hurtigst muligt, hvis de ikke skal fortæres. Siroppen er jeg mere ulden overfor. Det tog en halv eftermiddag, inden den blev tyk - og så blev den selvfølgelig lige pludselig og ved et øjebliks uopmærksomhed alt alt for tyk. Stadset klistrer nu til alt - og jeg går lidt rundt om det.

Køkken-skriver bliver jeg nok aldrig - men lidt har også ret - og kreativitet i køkkenet kan vel være mange ting - også de lette løsninger :-)

Blind øje og nullermænd

Hvor jeg i bogstavelig forstand arbejde mig ud af november måned, er december skudt så godt i gang med det rene ingenting - og kun det der trækker, og kun det vi lyster. Vi vender det blinde øje til og blæser nullermændene en julemarch.


Dagen i dag er brugt ved symaskinen og med at gå rundt om sig selv på den energigivende måde. Der hvor man har besluttet sig for ingenting at skulle - men bare at skulle følge indskydelserne og være 100% impuls-styret.

Det har bragt både storetøsen og jeg til symaskinen - nogle projekter er lykkedes - andre er kylet til tælling i hjørnet. Det er hemmeligheder, vi fremtryller - så der er kun sneak-peak at tilbyde. Ah det er jo december lige som jeg har bestilt.

fredag den 29. november 2013

December lige om straks

Jeg havde faktisk ikke opdaget det - men lige om hjørnet lurer december. Juletræer med lys på gangen i skolen - og årets store klippe-klister dag fik startet stemningen op - og vi er fortsat herhjemme - først med Ajax-vand og så med pynt fra de store dybe skuffer i kælderen.



Noget finder sin helt faste plads, og andet skal have en ny og ganske særlig placering. Vi tusser stille omkring med det - og mærker, at det ikke bare er weekend - men også snart december.

Jeg ønsker mig mest af alt en december med masser af god tid, hygge, smil og grin og plads til bare at være -  gerne krydret med lidt hektisk julestemning, afkrydsningslister og overblik, der gør, at vi føler og ved, vi når det hele og nyder det hele vejen igennem. Det skulle da ikke være for meget at forlange vel?

onsdag den 27. november 2013

På vej og snart i mål

Selvom der ikke har været ret megen tid til flyver-skjul og stille-væren - så er det alligevel lykkedes mig, at få det meste af en stor og varm sweater af pindene. En sweater, jeg har haft på blokken længe og taget tilløb til. Nu er jeg tæt på mål - og mangler kun det sidste af det ene ærme - og så at finde de helt rigtige knapper.



Mon ikke jeg skal finde en stille stund her i eftermiddag - og så få den ged barberet ?

Katastrofe-morgen

Det er som om udfordringerne i livet kommer i stimer - og kræver elefanthud, overskud og overblik, når de rammer. Jeg mærker en voldsom trang til at gå i flyver-skjul, mens jeg udfordres både i det private og i det professionelle liv. Jeg søger efter det sted, hvor jeg kan vende mig hen og finde ro - hvor der er plads til svaghed, klasken sammen og stille-væren.


I dag startede ellers roligt - ihvertefald den første time, jeg var vågen, inden mindstetøsen ringede grædende, at hun var styrtet på cyklen. Det kostede to fortænder - og vi står foran en formiddag ved tandlægen. Jeg hader hader hader, når der sker mine børn noget. Der går total både høne og løve-mor i mig. Jeg er som alle andre mødre klar til at forsvare dem med næb og kløer. Til at brøle og trække dem ind under vingerne samtidig med, at mit hjerte bløder for dem.

Samtidig forundres jeg over mine børns robusthed. Forundres over, at hun for 1½ time siden var helt utrøstelig, opløst og knust og med rette -  og at hun nu sidder og småtraller foran fjernsynet, mens vi venter på at skulle til tandlægen.

Vi har aftalt at eftermiddagen skal bruges på ren råhygge - og at det her hendes dag. Kald det bare over-kompensation. Jeg er ligeglad - hun skal overforkæles og klædes i al mulig omsorg og kærlighed. Det kalder dagen på.

Og lige om hjørnet venter december - er det ikke noget med julefred og julefryd ?

søndag den 24. november 2013

Store mænd og vingesus

Jeg elsker at mærke historiens vingesus - og jeg forsøger altid at få andre til at mærke bare en let brise af det. Så meget at en storebror til en af den drenge, jeg har i min klasse - en storebror jeg tidligere har haft under mine vinger, havde væddet med lillebroren om, hvad jeg ville sige som det første, når jeg trådte ind i klasserummet i fredags - og han havde ramt mig næsten ordret.


Jeg er åbenbart meget forudsigeligt på det punkt - og jeg aflyser gerne en næsten hel dags program for at tale om JFK, om hans politik, hans person, hans bedrifter, hans død og de spor han har sat i verden. Jeg elsker de øjeblikke, hvor jeg har en hel klasse i min hule hånd, der øjne stift rettet mod fortællingen og deres mange spørgsmål og undren.

Og jeg er åbenbart ikke alene om denne fascination af historiens store mænd og store bedrifter. TV3 Puls havde fredag lagt deres program ned til fordel for både film og dokumentar om emnet. Godt tv og super god strikketid

Omstillings-parat

Nogle gange kræver omstændighederne, at man sadler om og rider i en anden retning. For nogle sker der store omvæltninger - men for mig er det i denne omgang heldigvis kun et spørgsmål om, at mine planer for weekenden ændres fra symaskine-ræs til sygehusbesøg, til støtte og hjælp og til at se med egne øjne, at verden står endnu der, hvor jeg stadig kalder det "hjemme" - hjemme hos mine forældre, hvor min mor har taget et styrt og brækket hoften.


Det er stadig min faste bastion - selvom jeg har rundet det der magiske 4-tal, som vel egentlig signalerer, at NU er jeg voksen. Det er der, hvor tingene er som de plejer - der hvor mine forældre sidder ved køkkenbordet altid klar til at lægge øre til, der hvor jeg er, som jeg er, og det er fint nok.

onsdag den 20. november 2013

Hals eller krave

Hjernen arbejder på højtryk - og problematikken sniger sig med ind i drømmeverdenen. Det er lige om lidt, jeg er nødt til at tage en beslutning om, min nye trøje skal have en rund hals med en bred rib eller om jeg skal kaste mig ud i at lave en krave, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal få skruet sammen.


Det er altid en lidt frustrerende og problemfyldt vej, når jeg strikker efter billede og på gehør - der er gruble-perioder indlagt i processen - Jeg elsker, når det lykkes at knække nødden, men nøj hvor det kan fylde mit hovedet undervejs.


Valgflæsk og valgis

Valgdage er altid særlige dage. Det er næsten som om, man kan mærke den der sitren, der løber i byen hele dagen. Spændt forventning, nerver på højkant og en stærk følelse af at kunne komme til orde og gøre en forskel.


Her i huset spiser vi ikke valgflæsk - men vi får altid valgis, og der er frit valg i disken på tanken - også til den allerstørste is, hvis det er den, valget kalder på. Et billigt træk til at få pigerne til at gå op i valget - men det virker. Vi har fået masser af gode snakke om kommunal-, regions-, folketings- og præsidentvalg - om mandater og valgperioder - om poltiske holdninger og om hvem jeg og andre holder med.

Mindstetøsens første spørgsmål her til morgen var "Hvem vandt?" - og kommunalvalget er på en eller anden måde mere nærværende, fordi vi kender nogle af de mennesker, der hænger rundt omkring i lygtepælene. Nu er det overstået, og de kan kravle ned og være sammen med vi andre igen.

søndag den 17. november 2013

Sløve sølle søndag

Nogle søndage er det som om jeg ikke rigtig kan ramme et gear - jeg tuller rundt og får intet udrettet. Den ene time tager den anden - og i dag tegner til at blive sådan en dag. En dag, hvor energien helt har forladt kroppen - hvor ideerne er i hovedet - men ikke kan komme ud gennem armene og blive omsat.

En dag hvor jeg bruger min energi på at beslutte, hvad jeg skal - men hvor jeg reelt ikke er i stand til at beslutte noget som helst. Jeg ved, at det eneste der er at gøre er enten at flyde med ELLER tage kampen med mig selv og gå i gang med et projekt og så bruge energien på at fastholde mig selv i det. Jeg har bare ikke besluttet, hvilken vej jeg skal gå endnu.



Det eneste det er blevet til - er lidt tanker om julegaver og julegaveproduktionen - et par klistermærker er blevet klistret på - og det kan altså godt være en bedrift på en sløve-sølle søndag.

Cool cardigan

Den har været på ønskesedlen og to do listen længe. Jeg mister næsten pusten og ihvertefald koncentrationen, når jeg ser nogen gå forbi mig i den - og jeg er nu nået til en punkt, hvor jeg trækker vejret dårligere og har nedsat livskvalitet, hvis jeg ikke i en fart får fremstillet den Nørgaard cardigan, der mangler så meget i min garderobe.


Den er røget på pindene her i weekenden - efter heftige diskussioner med mig selv om, hvorvidt kanten skulle være pink eller koral. En beslutning blev taget - men jeg er stadig sådan lidt i tvivl om, det var den rigtige ? Jeg lurer også gevaldigt på, hvordan jeg skal lave stolperne, når trøjen er næsten færdig - ligesom jeg krydser fingre for, at jeg rent faktisk er i stand til at strikke en hel trøje på gehør og efter et billedet.

Men når og hvis det lykkes, bliver det verdens bedste trøje, og jeg tvivler på, at den kommer til at tilbringe ret meget tid i skabet. Den bliver slidt af ryggen på mig :-)

lørdag den 16. november 2013

Heldige Asen

Blogverdenen viser sig igen og igen at være en magisk parallel-virkelighed af opmærksomme, givende og spændende mennesker, der bringer glæde og smil på en hel almindelig lørdag.

I min postkasse lå en uventet pakke, som blev åbnet med hurtige og  hektiske fingre, stemning var højspændt med 4 piger, der elsker gaver og overraskelser - og i den fine fine æske var de smukkeste stjerner fra ByFonna Jonna.



Ikke nogen særlig anledning - men bare fordi.... Fordi hun så et behov for ny julepynt her, fordi hun troede det ville gøre glad, og mission er lykkes. Jeg smiler over hele pæren og er glad for de fine stjerner og den varme opmærksomhed. Tusind tusind tak Jonna.

På med hatten

Et par hatte er røget af pindene i ugen, der er gået. Lidt strik i småtings-afdelingen, som skal plejes og have lidt opmærksomhedengang i mellem. Men efter et par småtteri-projekter kalder hele kroppen og sjælen på et større projekt, som kræver planlægning, tid og fordybelse. Jeg pønser og er gået i tænkeboks.

Huerne er Stines design - fra Alt om Håndarbejde og fra sidste år. Pasformen er perfekt og variationsmulighederne uendelige


Det er variationen og skift mellem de store linjer og petitesserne, der giver drive og fremdrift, har jeg opdaget. Længslen efter at have noget småt på pindene bliver overvældende og stor engang i mellem - ligesom jeg trives bedst, hvis jeg har større projekter i gang samtidig.

Det værste, der kan ske, er når hovedet er tomt for idéer og lyst til at frembringe. Det kan bringe mig helt ud på kanten - men samtidig er det også ofte der, de bedste og mest skæve idéer opstår, hvis jeg bare kan finde roen til at stå der.

onsdag den 13. november 2013

Strik på sang

Hvis du ikke allerede har hørt den - så skal du altså strikke forbi Strikkesangen på Youtube - og hvis du har hørt den, tåler den så meget en gentagelse. Den er min strikkeånd ramt lige på kornet - og jeg kan blive ved med at grine af den.

"Hvis presset bli'r for stort - og lyset slukkes og alting går i sort....
Så strikker jeg lidt - en ret og en vrang....
Det ta'r lige toppen af den værste dræbertrang
Jeg strikker en sok - så jeg ikke går fuldstændig amok"
"Hvis intet er fedt
og livet er shit
så strikker jeg...."

Ser og tænker rødt

Sidste år havde nissen store problemer med at få afleveret kalender-gaver, fordi den fæle dumme grumme rotte havde ædt sig gennem al julepynten. Den er død og borte - men jeg bærer stadig nag til den - og det er et større genrejsningsprojekt at få skabt tidligere tiders Gertrud Sand lignende tilstande i julemåneden.

Nu er der dog en idé, der har bidt sig godt og grundig fast. Pigerne skal have nye julesokker - og jeg skal sy dem selv. Har været rundt i blogland og lure og studere - og har haft en længere diskussion med mig selv om, hvorvidt evner rækker til det projekt.



De skal være røde, tror jeg - måske fløjl - og så skal de have bånd af alverdens slags - og en forskellige og alligevel ens kant farve. Måske det her fine japanske stof fra BettyP - og så skal jeg lige have hittet ud af at tegne sådan en sok op i rette størrelse og rette dimensioner..

To be continued.....

mandag den 11. november 2013

Træt krea-tid

Min plan for weekenden var oprindeligt, at jeg sammen med Tante H skulle have smurt vores nye maskin-park og have gang i en masse sy-projekter. Vi provianterede i Stof og Stil - og måske skulle jeg have lugtet lunten om Surprise-party der - da hun blev ved med at holde igen - og sige, at nu måtte vi jo se, hvor meget vi kunne nå...


Jeg slog stort brød op og havde mange planer. De blev ikke helt levet ud - men en enkelt taske blev det dog til med lidt træt lørdags-syning, hvor der måtte pilles op flere gange, fordi jeg ikke kunne se forskel på for og bag, frem og tilbage - men insisterede på god krea-tid, selvom jeg måske mere trængte til en morfar.

Jeg har nu fået fremstillet endnu en sort taske - og denne gang med sømrum, der gør at den forhåbentlig ikke skrider i sømmene ved brug. Af skade blir man klog - og jeg lærer hele tiden ved den symaskine.

Fugleunger og fuglemor

En tegner og maler gemmer sig i den flok elever, jeg lige nu har under mine vinger. Hun har den der kreativitet, der sprøjter ud og fylder alt, hvad hun laver. På kanten af hendes papir, på hendes mapper, på plancher og opgaver - og nogle gange i min retning.



Hun ved, jeg beundrer og begejstres og havde lavet et billede til mig til min fødselsdag. Billedet blev ledsaget af en forklaring om, at jeg var den store fugl, der sang for - og at de var fugleungerne, der sang med. En sød tanke og et dejligt billede.

søndag den 10. november 2013

Stille nydning

Der er nu faldet helt ro på huset. Gæsterne har forladt matriklen. Storetøsen afleveret på efterskolen og de små krøbet under dynen. Jeg sidder her helt stille og for mig selv og nyder. Nyder weekenden og kigger på alle de fine gaver, der udover en fantastisk fest regnede ned over mig.



Bag alt det fine knitrende papir gemte sig både til krop og sjæl. Til karm og krea - oplevelser af både den ene og den anden slags. Masser af godt der kommer til at fylde og varme. Sikke en dejlig fantastisk vidunderlig weekend og fødselsdag.

Omfavnet og overrasket

Hold nu op - jeg har det som en af de der prinsesser efter eventyr er sluttet - og de lever lykkeligt i fryd og gammen. De sidste mange dage har været helt fantastisk vidunderlige - og jeg sidder her stille søndag morgen varm, glad og rørt med et hjerte, der er lige ved at løbe over.

Tænk at være omgivet med så mange mennesker, der i den grad lægger sig i selen for at glæde, overraske og omfavne mig. En omfavnelse, der startede allerede onsdag, hvor den første veninde rykkede ind - bagte, gjorde rent og hyggede omkring mig, fordi jeg havde fødselsdag fredag - og uden at afsløre det mindste.


En hel flok kollegaer, der fejrede mig tidligt fredag morgen med morgenmad, sang, knus og kram og gaver. En masse elever, der også tog fusen på mig af flere omgange - og så huset fyldt med gæster, da jeg kom hjem - der medbragte mad, gaver, havde ordnet og regeret og råbte "Surprise" - mine skønne tøser, der havde planlagt og holdt på hemmeligheder.

Der er ikke ord til at beskrive oplevelsen og den følelse, det gav og fortsat giver. Jeg er verdens heldigste kvinde - og mit hjerte er blødt og sprødt for hver og en af de ganske særlige mennesker, jeg omgiver mig med. Det er ingen sag at passere et af de større bump med den slags mennesker i livet.

onsdag den 6. november 2013

Faldt i strikkekurven

Tirsdag er der altid trængsel af opgaver, og dagens timer er fyldt ud og jeg plejer at være godt brugt, når mørket falder på. Onsdag er tilgengæld ofte rolig med stille og langsom start og kun få opgaver på tegnebrættet. Ro og tid til at få bund i bunker, til at tænke uafbrudte tanker, udvikle, planlægge og få styr på detaljerne.

Udsigten til rolige onsdag giver som regel sådan lidt midt-uge-weekend fornemmelser tirsdag aften - og jeg faldt i går godt og grundigt i strikkekurven - og tog lige en pind og en pind mere og kunne ikke finde dynerne før det rent faktisk var blevet onsdag.


Det kan godt være lidt betyder, jeg er lidt klatøjet i dag på det rent fysiske plan - men på den mentale overétage er det energi-opladning og super-kræfter, der får mig til at springe ud i onsdagen i let trav og med overskud.

tirsdag den 5. november 2013

Schyyyyys

Der løber projekter af pindene - også i disse dage - også selvom de ikke vises frem her. Det er hemmeligheder - store hemmeligheder, som skal havne under grønne træer flere steder i landet lige om straks.



Jeg elsker den her tid, og jeg elsker alle tankerne bag det at finde det helt rigtige til lige præcis den og den person. Der er strikket og hæklet mange tanker ind i hver eneste stykke strik - og jeg glæder mig til at sende dem afsted i julemåneden :-)

søndag den 3. november 2013

Idé-mylder og færdigheder

Jeg vågnede tidligt på den der tegneserie-måde, hvor man spærrer øjnene op og sætter sig op med et ryk. En idé var kommet til mig, ligesom jeg var ved at vågne - og den slags ideer har det med at smutte, hvis man ikke meget aktivt griber fat i dem.

Det var en sy-idé og måske et symptom på, hvor ramt jeg er af det her symaskine-ræs - at det første jeg tænker på, FØR jeg rent faktisk vågner, er stoffer og sømme. En idé med trekanter og striber - med farvespil og farvespræl og med plads til det strikketøj, der kun får sporadisk opmærksomhed i disse dage.


Idéens krav til teknik og færdigheder stod dog ikke mål med mine færdigheder - og det blev derfor en mere simpel udgave af den ellers blændende idé, jeg vågnede med. Den er spækket med fejl, og så mange "Hov - det skal man da vist ikke gøre på den her måde - men istedet gøre sådan... næste gang" at den måske strengt taget ikke er egnet til fremvisning.

Det er en svær balancegang - den med idéer og færdigheder. Noget med at man helst skal få tilpas mange nye idéer til at udfordre sig selv - men også passe på, at idéerne ikke overgår ens færdigheder med så mange meter, at der ikke skabes oplevelsen af succes. Jeg balancerer med tungen lige i munden - og nyder balancegangen.

lørdag den 2. november 2013

Og floff var det en hat..

... eller en mulepose-taske. Der er altså et eller andet med det her syning, med dimensionerne og med mine evner til at forudsige, hvad det ender med, der kikser en gang i mellem. Det er så slemt, at mindste-tøsen spurgte mig i ramme alvor om, det sjove ved at sy er, at man ikke ved, hvad det bliver til og slet ikke, hvor stort det bliver.


Nå men det blev altså en taske, fordi den ligesom voksede efterhånden. Det startede som en pose, hvor der skulle en snor i toppen, der ligesom kunne rynke den sammen. Men hvor heldig at jeg da vist lige manglede præcis den taske i min samling.

onsdag den 30. oktober 2013

Velkommen til den her fætter

En ny fætter er flyttet ind på matriklen. En kæmpe og super-lækker maskine, der har sprængt alle rammer og resten af dette års budget. Jeg fornemmede godt, at det var under opsejling. Kunne godt mærke på mig selv, at jeg orienterede mig meget i retning af køb af ny symaskine - jeg havde bare ikke lige set, at det var nu, jeg skulle slå til.



Et super tilbud, der ikke var til at gå udenom på Kreativ Messe - og en sælger, der vist kom til at give en lidt for god pris - og jeg slog til - eller jeg fik god hjælp af veninden og hendes mange hævekort, da købekraften blev max udfordret.

Nu er den her - og jeg går lidt ærbødigt omkring den. Aer den lidt, syer en prøvesyning her og der - og dælme om jeg ikke også har læst brugsanvisningen. Den er lige nu lidt et hus-alter - og pigerne aer med og vi drømmer drømme - store drømme og små drømme om alle de kreationer, der skal trylles frem med den nye maskinkraft.

Med grøn på

En gennemgang af garnbeholdning, og jeg er ikke i tvivl, jeg har vist et eller andet med grøn. Ikke en hel bestemt grøn - men mere grøn sådan all-round og i mange varianter. Nu tripper jeg lidt rundt om de mange nuancer og tænker.

Der skal grøn på - måske sammen med koksgrå, som er en af de andre farver, der fylder godt op i det garn-isoleringslag, der ligger i flere depoter på matriklen. En cardigan måske - et sjal med striber - hue og vanter med mønster........

Hvad synes du og hvilken grøn hepper du mest på?

mandag den 28. oktober 2013

Fra tanke til handling

...er der ikke altid så langt hos mig. Jeg har begået en taske og en vellykket en af slagsen. En idé og et billede fundet på nettet - og så en god gang grublen og tænken sig rigtig godt om. En del hovsa-løsninger og en hel del erfaringer rigere - og en taske lige efter mine ønsker og drømme blev tryllet frem.



Der er en del ting, der skal gøres anderledes næste gang - og jeg har lært en del om "what to do" og "what NOT to do" Jeg elsker det her ekperimenteren - og jeg elsker, at det en gang imellem lykkes mig at få noget reelt brugbart ud af alle mine timer ved symaskinen.

Og så havde jeg lykkeligt glemt, hvor svært det er at få taget gode billeder, når man først lander på matriklen efter mørkets frembrud.


Mekka

Sikke en masse strik, stof og gode sager samlet på et sted. Sikke en masse inspiration og mange mange fristelser.



Selskabet var godt og humøret højt - selvom det tog et stykke tid at få udfordret købekraften. Fredericia var klart køreturen værd - og lur mig om, jeg ikke er at finde på messen igen til næste år.

lørdag den 26. oktober 2013

Uuuh jeg glæder mig

Lige om lidt og lige i morgen kalder de Kreative Dage i Fredericia. Jeg skal indsnuse så megen inspiration, jeg skal mærke, kigge og kigge efter og jeg skal have hovedet fyldt op med ønsker og ideer.


Og så skal jeg følges med en skøn og gæv veninde, der er god for både snik-snak, snak i dybden, et godt grin og måske et spark i rumpetten. Ah jeg glæder mig bare rigtig super-meget.

Blandede bolscher

En lørdag med mange jern i ilden - med besøg hos familien, lidt henten og bringen, lidt god symaskinetid, lidt strømpesokke-strikning og lidt hus-maleri. Nu er vi landet i sofaen og klar til en gang afslapning, god og ren råhygge og lidt skolearbejde.


Og i morgen kan vi sove en time længere - jeg elsker at sætte urene tilbage og kunne sove en time længere :-)

torsdag den 24. oktober 2013

Jeg skal nok

De der efterskole-sokker er efterspurgte - og det går lidt trægt med produktionen. Nu er det roomien, der har fødselsdag - og hun skal da også have strømper. Suk jeg spidser pindene og mobiliserer min ikke-eksisterende tålmodighed - og strikker sokker.



Jeg bliver altid lidt overambitiøs, når jeg starter strømpe-produktionen og har indkøbt ikke mindre end 10 nøgler strømpegarn. Det bliver skønne strømper, hvis det kommer på pinde, og ellers isolerer det så godt i huset.

Design der holder

Uden overdrivelse tror jeg, det er 8 år siden, jeg lavede mit første halve kongerige. En halv variant af det royale babysvøb og købt hos Markno design. Her lang lang tid efter har jeg lavet mere end en håndfuld af sjalerne med jævne mellemrum. Jeg har selv 3 stk i forskellige farver og mange veninder og familiemedlemmer har fået et sjal i gave.


Det er et mønster og et design, der i den grad holder og bliver ved med at tale til mig og kalde på mig. Endnu et sjal er nu løbet af pindene - i den lækreste bløde stålgrå cashmere uld, der har stået på min hylde længe. Sjalet er udspændt og færdig - og jeg ved lige præcis hvem, der skal have det under juletræet.