Vinterferie når det er allerbedst. Alle mine bedste piger i hele verden samlet omkring mig. Der var trængsel i sofaen, og pindene knitrer. Både Tante H's veste, kusinens tørklæde og mine egne pigers halstørklæder. Fjernsynet kørte men det var ikke så vigtigt, hvad de viste - det vigtige varde småsnakke, der opstod omkring strikken og den varme, der bredte sig til hjerte og sjæl, når jeg kiggede mig omkring.
Mit eget strikketøj har været en anelse forsømt - tilgengæld har mange andre fået noget på pindene, som de brænder for og som får dem til at smile og arbejde sig frem maske for maske. Mit skal jeg nok komme efter, skal jeg.
Nogle af de kære har nu forladt vores matrikelnummer - og vi savner dem grueligt og glæder os til at ses igen - gerne lige om straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar