søndag den 31. januar 2010

Søndags-strikkerier

Nyt strikketøj er kommet på pindene. Et tyndt sjal i bladmønster strikket den et-trådet Kauni, jeg har haft i gemmerne længe længe. Det er et perfekt søndags-strikketøj, som glider af pindene først til New Moon sammen med pigerne, så til håndbold og senere til en gang "Livvagterne" og ro til ørerne, håber jeg.

Jeg har den mest forfærdelige strikkekløe efter en tur rundt i blogland. Der er dukket flere "must-do" op. Den anden dag var det Vivian Høxbro og i går opdagede jeg op til flere DesignClub strikkerier, jeg bare må lave.

Jeg har lavet en Wists med mine "must-do" i siden af bloggen. Det fungerer fint - bortset fra, at jeg gerne ville have den til at "rulle", sådan at man så mine drømme på skift. Nogen derude der har et fif til, hvordan jeg får den til det ?

Amok i striber

Jeg er klar til at gå amok i striber. Både håndledsvarmerne og halstørklæde har ligget færdig-strikket i kurven et par dage og ventet på, at monterings-feberen skulle ramme mig. Fredag aften bød på god tid til nørkle-arbejde med hæftning og knappemontering

I morgen kan jeg drage ud i verden i en ny stribet version, hvis jeg da ellers kan holde fast i og finde mine nye kreationer. Der er flere piger på matriklen, som gerne vil have fingre i sagerne. Der er basis for en masseproduktion. Jeg tror nu, jeg vil vise dem, hvordan de laves i stedet. Er ikke sikker på, at mit system er klar til flere striber lige nu.

Inspirationen til håndledsvarmerne fandt jeg hos Liselotte. Halstørklædet har spøgt i baghovedet lidt længere og er af ældre dato. Opskriften finder du også hos Liselotte lige her : Slagt en hellig ko

lørdag den 30. januar 2010

Rent bord - næsten

Det flyder stadig med piger i mit hus. I mindre antal og med mindre energi end i går. Det er nu lykkedes mig at tilbageerobre mit domæne og har plantet mig solidt ved skrivebordet med arbejde, pc og garn indenfor rækkevidde.

Fra stuen lyder stadig snak, grin og fjollerier. Mens jeg lader op til dagens arbejde, rydder jeg lidt op, hækler en firkant og surfer lidt på nettet. Jeg hækler firkanter til et måske-sommersjal. Firkanterne kigges an, og jeg er lidt skeptisk - men pyt jeg nyder at hækle dem.

fredag den 29. januar 2010

Fuld hus

Mit hus emmer af liv og vrimler med tøser. Storepigen holder fødselsdag, og klassens piger har invaderet matriklen. Selv er jeg efter at have ageret service-organ et par timer, blevet forvist til 1. salen og de små pigers værelse med strikketøj, pc og lidt arbejde.

Der er snak, grin og pjatterier i underetagen - Jeg får ikke lov at høre det hele. Men jeg nyder, at min store pige smiler bredt og sprudler.

tirsdag den 26. januar 2010

Jeg er forelsket


Forelsket igen igen i en omgang strik. Strik, der giver mig søvnløse nætter, voldsom strikkekløe og får mig til at tælle håndørerne i kruset i skabet for at se om der ikke skulle gemme sig en halv million på bunden.

Et nyhedsbrev fra Vivian Høxbro den anden dag, fik mig til at besøge hendes side - og det viste sig, at der var kommet guld til siden sidst.

Målet for min forelskelse er Dancing Stribes Stola. Se selv med her
Billedet er lånt hos Vivian Høxbro

Munden for fuld ?

Det er der nok nogen, der vil mene - og i svage øjeblikke kan jeg selv blive ramt af tvivlen. I et anfald af "alt kan lade sig gøre" blev Store-tøsen og jeg enige om, at 2 små stuer sagtens kan danne rammerne om et tøsearrangement med spisning, overnatning, film og Wii.

I disse dage overvejer jeg så, hvor mit spisebord skal hen. Nu hvor vi har konstateret, at 15 piger kan ikke bænkes ved vores lille bord, men må tage til takke med gulvet. I mit stille sind håber jeg på et par afbud for jeg kan selv med min bedste fantasi ikke finde soveplads til mere end 12 - og så skal de ligge tæt.

Tøsen smiler bredt og er engageret i planlægning - og det andet er uvigtige detaljer vi får styr på. Nu er der ihvertefald købt servietter og lys der matcher dugen - og se det er vigtige detaljer, når det drejer sig om pige-komsammen

mandag den 25. januar 2010

Time-out

En lang og lidt hektisk mandag med mange jern i ilden - Ro og tid til eftertanke har været sporadisk og jeg mærker et let adrenalin-rush i kroppen - selv her et par timer efter jeg er landet på egen matrikel.

Nu har jeg sat mig ned med den bog, der faldt ned i kurven under ugens handle-tur. Der er vist et par projekter eller to der råber på at komme på pindene.

Jeg mangler tid. Jeg elsker mit arbejde, men synes lige nu bare det tager alt for meget af min tid.

søndag den 24. januar 2010

Søndags-ræs

Jeg ved ikke, hvad der gør det - men mine søndage har en tendens til altid at blive en anelse for hektiske. Der er ikke nødvendigvis så meget på programmet på forhånd, og alligevel ender det ofte med, at jeg er ved at miste pusten.

I dag fik jeg trukket i nødbremsen lige i sidste øjeblik. Sammen med pigerne satte vi os ved spisebordet og trak perler på snor, lavede øreringe, fik vendt weekendens begivenheder og oplevelser.

Der faldt ro over os alle, og snakken gik livligt om weekenden, ugen der er gået og ugen der kommer. Bagefter fandt jeg min egen helt private ro til et afsnit af "Livvagterne" og strik på pindene. Jeg tror nu på, at jeg bliver klar til en ny uge - en hektisk en af slagsen

lørdag den 23. januar 2010

Fart-striber

Jeg strikker stadig striber - striber på håndledsvarmere, striber på halstørklæde. Der kommer fart på, når de er færdige. Det er lidt hovedet-under-armen strikketøj, der kan kombineres med både snak og tv.

Det er rolig lørdag. Benene på bordet, lys i vinduerne, strik, læsestof og ro til ørerne. Jeg håber på en god film, så jeg kan få has på nogle af striberne, mens nye projekter tager form i mit hoved.

fredag den 22. januar 2010

Fredags-slik

Børnene hævder hårdnakket, at fredag er slikdag. Der skal købes ind - helst på tanken ved bland selv hylden, og hver især har de deres favoritter. Det kan tage lang tid at beslutte præcist, hvad der skal i posen

Jeg har nu selv fundet min egen form for fredags-slik, og det købes ind næsten på samme måde. Mekkaet ligger i Holstebro. Butikken er let at overse, og man skal have den vist eller fortalt om den for at opdage dens herligheder. Når det først er sket, tror jeg også, den kan vinde de flestes hjerter.

De drejer sig om Perlefest. En perlebutik af en ganske særlig slags. Der er fylde op og ned med glas fyldt med perler. Der er et stort bord med siddepladser, hvor man kan se, mærke og fylde kurven med diverse perler og tilbehør til at leve den idé, der rumsterer i hovedet ud, eller bare fylde kassen til de idéer, der måske opstår.

Jeg gik derfra i dag med min egen fredags-slikpose. Perlefest findes også på nettet - men det er slet ikke den samme oplevelse som at træde ind i butikken. Jeg er solgt.

onsdag den 20. januar 2010

Go' strikkedag

Den dag, der startede lidt kaotisk med små-frustrationer over at få væltet dagens program på gulvet, er alligevel endt med at blive en rigtig god en af slagsen.

Det krævede lidt omstilling at lade roen falde over sig og lade sig dumpe ned i sofaen - men da jeg først sad der, nød jeg det tilgengæld også big time - og fik hurtig fart på pindene.

Der er løbet striber af pindene i dag. Jeg skal nok viser nærmere, når den sidste finish er lagt. De stribede håndledsvarmere skal suppleres af et stribes halstørklæde. Det kommer på pindene lige om lidt - for jeg har stadig en aften til strik. Ah det giver god energi på batterierne.

Scraps

Røde æblekinder og blanke øjne. Termometer sagde feber - og jeg måtte lidt modvilligt tage barnets første sygedag. Det er Gitze-tøsen, der har lagt sig. Hun sover meget - men virker frisk ind i mellem. Jeg krydser fingre for, at roen i dag giver bedring i morgen.

Min uventede fridag er blevet brugt ved skrivebordet til at minimere lidt i bunkerne, og samtidig har jeg fået svunget pindene lidt i sofaen. Scraps er færdig, skyllet op og måske klar til brug eller til at sende videre til en trængende sjæl. Den er hot - men jeg er bare ikke sikker på, at den er det til mig i nuværende størrelse.

tirsdag den 19. januar 2010

Arghhhh #¤%*½

Mine KnitPicks har fulgt mig trofast i det sidste års tid. Jeg har været begejstret for systemet, begejstret for altid at have alle størrelser af pinde lige ved hånden, begejstret for kvaliteten af pindene og nydt, når garnet glider let og ubesværet.

Der er ikke så langt fra kærlighed til had og indædt raseri. Wirerne er nu åbenbart ved at være slidte eller noget. Faktum er, at der ryger en wire pr. strikketøj. De skiller mellem gevind og wirer - og det sker altid midt i en kompliceret pind med masser af strik sammen og slå om. Jeg er klar til at kyle pindene i nakken på en eller anden - og afsøger markedet for en afløser

Ta da

Med god og sikker instruktion fra en af mine redningskvinder har jeg nu fået en blogliste, der viser seneste opdatering. Måske mest til glæde for mig selv, når jeg tager på blogrundtur. Tips om forbedring af hjemmesiden modtages altid med kyshånd.

Nu vil jeg forlade skrivebordet for en stund. Dagen byder stadig på et par arbejdstimer, men jeg vil lade roen falde over mig, snuppe et par pinde på strikketøjet og trække vejret dybt ned i maven - inden huset bliver invaderet af børn, der kommer hjem fra skole med et par kammerater lige om ikke så længe.

Teknisk support

Hvordan er det man får en blogliste, der registrerer opdateringer ? Jeg har nu efterhånden set dem flere steder, men kan simpelthen ikke hitte ud af, hvordan jeg gør det. Vil du hjælpe mig ?

mandag den 18. januar 2010

Hæfte-helvede

Scraps første del er røget af pindene - og aftenen er gået med at hæfte de mange mange ender. Det er den seje del af processen. Ligeså meget som jeg elsker at strikke, ligeså meget afskyr jeg monterings-delen.

Der er dog ingen vej udenom - nu er enderne hæftet, og jeg er klar til den lidt sjovere del med strikning af kanter i morgen.

Jeg tror, det er en oplagt opfindelse at gå i gang med for Georg Georgløs - en monteringsrobot-maskine. Lur mig om der ikke er et marked for den opfindelse derude i strikkeland ?

søndag den 17. januar 2010

Man har vel et standpunkt....

Indtil man tager et nyt. En af mine kæpheste har altid været, at børn ikke får lommepenge for at hjælpe til. Hjælpe til er noget, man gør, fordi man er del af en familie, og i familien hjælper man hinanden.

Mit ellers så klippefaste princip, som jeg indædt og stædigt har holdt fast i i flere år er nu faldet - og faldet med et brag. Pigerne har længe forsøgt at bearbejde mig. At det ville være smart med et system, hvor en bestemt tjeneste udløste et bestemt beløb. Storetøsen har lavet et skema til køleskabet, og jeg er med armen langt oppe af ryggen gået med til at afprøve hendes system med ret til at afskaffe systemet og gå tilbage til retorikken om "at her i familien, hjælper vi hinanden"

Handy-woman

Nød lærer nøgen kvinde..... Jeg er nu fuldt udstyret handy-woman med fod under eget bord. Kun ærgrer det mig, at der ikke følger udførlig brugsanvisning med til de enkelte redskaber.

Heldigvis har jeg en god vicevært, som jeg kan kalde på i værste nødstilfælde. Han er lidt langsom i udrykningen - men tingene bliver ordnet på et tidspunkt.

Jeg ved, jeg kan. Det er mere lysten til at kunne, det kniber med. Måske hjælper det lidt, at jeg ihvertfald ikke går ned på udstyret ?

lørdag den 16. januar 2010

Klar til strik

Der er nu fyldt op med maskemarkører til de store strikprojekter. Klar til raglan, komplicerede sjalmønstre og tommelfingerudtagninger. Det er en gave til en ganske særlig person i vores liv, og pigerne har haft travlt med alle at bidrage. Den mangler nu bare at blive pakket ind og sendt afsted med kærlige tanker og varme hjerter

Perle piger

Øjenlågene var tunge og trætte, da pigerne på skift trak i mig her til morgen. Der var vigtigere ting at tage sig til end at få has på det opbyggede søvnunderskud.






Perlekassen var fuld, og det kriblede i deres fingre for at komme i gang. Deres arme kan nu snart ikke bøjes ved albuen, så mange armbånd er de ved at have fremstillet. Nogle til eget brug andre til gaver.



Nu er de gået i gang med klippe-klistre decoupage, og det giver moderen en tiltrængt pause, hvor jeg kan trække vejret og ikke bliver trukket i fra alle sider. De hygger sig og smiler og må gerne trække i mig.

fredag den 15. januar 2010

Grublerier

Linnea-trøjen er nu blevet kylet hen i et hjørne. Der er intet i vejen med modellen, ej heller med opskriften. Det er mere min strikke-koncentration og strikke-frekvens, der har skabt den ene om'er efter den anden - og lige nu har jeg fået nok.

Istedet har jeg gravet dybt i restekurven og fundet et hav af små rester, der sammen med en koksgrå skal prøves. Modellen er Scraps, som du kan finde ovre hos Anne. Det er strikketøj, der er tv-, børne- og til og fra venligt.

Kontrast

Sneen ligger højt, landskabet hvidt og tæerne bliver ofte våde. Børnene slås i sne og kører med slæde. Vejrprofeterne truer med mere sne søndag, og alligevel går jeg med sommerfornemmelser i maven.

Der er rundt regnet et halvt år til sommerferie, og det føles urealistisk at lægge planer for en så fjern fremtid, når man tager forandrings-tempoet i mit liv i det foregående halvår i betragtning. Idéerne til ferieprojekter har været mange. Nogle mere festlige end andre - og nu er der booket og taget et valg.

Ferien går til udkanten af Berlin. Vi har skiftet teltet og nomadelivet ud med egen pool og spa-bad. Pigerne jubler og mener, at de er skabt til netop den slags luksus. Selv glæder jeg mig mest til at gøre Berlin. En by, jeg hører mange vidunderlige historier om, men som jeg kun selv har besøgt sporadisk i en fjern fortid.

torsdag den 14. januar 2010

Lader op til opladning

Det er ikke meget, jeg får set til mit hus i daglys i disse dage. Det er som om, det er mørkt, når jeg drager ud og mørkt, når jeg vender hjem. Derfor må I bære over med lidt overbelyste billeder.

I morgen kommer weekenden. Jeg ved nu, at den kommer - selvom jeg undervejs i ugen har været i tvivl - især der tidligt om morgen, når jeg bliver vækket og revet ud af søvnen og den varme dyne. Min indre bjørn trænger til vinter-hi.

Vi lader op til weekenden big-time, og pigerne har mange projekter på tegnebrættet. Der skal laves dagbøger til veninderne, bogmærker, perlekassen er fyldt med perler og hovederne med idéer. Selv håber jeg på lidt god strikketid på Linnea fra Rasmilla, lidt bund i bunkerne på skrivebordet, smil og nærvær og måske lidt læsetid under tæppe på sofaen. Godt det er fredag allerede i morgen

onsdag den 13. januar 2010

Stille stunder

Vi har gravet os vej ud af huset for længst. Sneen ligger stadig højt her i byen, selvom sneplove hver dag arbejder på at skabe mere plads og rum på veje, parkeringspladser, gader og stræder.

Vi lever det stille liv her på matriklen og har haft gang i ugle-bogmærke-produktionen. Pigerne klipper på livet løs og krydser fingre for at lamineringsmaskinen ikke æder deres fine fremstillinger. Vi taler, tænder lys, drikker kakao og hygger os. Vi mærker det gode liv.

onsdag den 6. januar 2010

Udtagelsestilstand

Pigerne begyndte allerede i går aftes at snakke om, at vi garanteret ville sne inde. De lagde planer for, hvordan sådan en dag kunne bruges. Mama-skrap nægtede, at der var en fridag i sigte. Skolen ligger mindre end 500 m væk - og jeg mente bestemt, at det ikke kunne komme på tale at blive hjemme, og at jeg ihvertefald selv skulle afsted til en vigtig vigtig dag - også selvom jeg skal passere 30 km gennem skovområde.

De bad til sne-guderne om at sende kaskader af en sådan art og mængde, at selv moderen måtte tie. Det er lykkedes dem at skabe kontakt til de højere magter. Deres skole er lukket, og jeg er nu ved at opgive håbet om sortie fra matriklen.

Døren er totalt blokeret og jeg tøver med at åbne, fordi den åbner indad. Bilen er sneet til, selvom den står i carport, og det ville kræve en kraftanstrengelse af de store at grave den fri. Vejene ligger øde hen, der er ingen tegn på snerydningskøretøjer, og endelig fraråder politiet al udkørsel.

På et eller andet tidspunkt er jeg dog nødt til at gå ud og møde verden. Fødevaresituationen i huset er kritisk. Vi er ikke rustet til denne undtagelsestilstand. Der mangler både boller og mælk til varm kakao.

Inden jeg bevæger mig ud, hygger jeg mig lidt med strikketøj og er ved at være klar til at sy og klippe i min Folklore. Jeg synes altid, det er skidesmart at strikke på rundpind - men hader, når jeg når dertil, hvor saksen skal bruges i de mange strikkede pinde. Lige om lidt tager jeg en dyb indånding og klipper.

tirsdag den 5. januar 2010

Så for den

Nu skal jeg love for, det er ved at være alvor. Sneen vælter fortsat ud af skyerne. Skoleelever bliver sendt hjem, og byen ligger øde hen. En velfortjent pause til de ekspedienter, der har knoklet julen igennem.

Dukkehuset er indhyllet i hvid masse og snart er både veje ind og ud lukket. Mine børn skal bjerges lige om lidt, så jeg er sikker på, at få dem sikker i huse. Sådan en dag kræver vist varm kakao og tante Hs boller - hvis jeg ellers kan komme i skuret, hvor fryseren står.

Jeg tænker strikketøj og tæpper, tv og lys, varme drikke og kolde kinder. Kom an sne - vi er klar til kamp

mandag den 4. januar 2010

Vi pakker os

Himlen har åbnet sine sluser. Det vælter ned med sne, og det ser ikke ud til at stoppe sådan lige foreløbigt. Pigerne leger med tanken om at sne inde og har allerede flere projekter på tegnebrættet i tilfælde af, at det skulle ske.

Jeg er mindre begejstret og ser ikke frem til at skulle kæmpe mig gennem Klosterheden i morgen for at nå frem til arbejde. Jeg har kun 2 timer i morgen - og fornemmer, at det risikerer at blive et værre slid at nå frem og tilbage.

Så enten sner det - så der ikke er nogen tvivl om, at vejene ikke er farbare eller også kan det godt snart stoppe. I mellemtiden har vi pakket os sammen i stuen med lys, tæpper og hygge. Det giver en vidunderlig ro i krop og sjæl, at se snefnuggene dale fra himlen og se verden blive hvid.

Føj for den

Det var umanerligt svært at få sparket sig selv i gang i dag. En kamp at komme ud fra dynerne, ud af døren og videre ud i virkeligheden. Alt i kroppen skreg på mere ferie, selvom ferien er godt brugt, og energien burde være i top. Erfaringen siger, at om et par dage har kroppen glemt smagen af frihed og nyder det daglige ræs og de mange udfordringer, livet der byder på - men lige i dag var det slemt.

Vi har kompenseret klippe-klistre her i eftermiddag. Hygge ved spisebordet med en stak kulørte papirer og en idé hentet hos Hendes Verden blev forvandlet til de fineste bogmærker. Nu mangler vi blot nogle lamieringsark, som ikke er at opstøve på matriklen og at udtænke, hvordan vi laminerer uden at benene bliver plastificeret også ?

Hverdag er også fantastisk - jeg skal bare lige i gang med den.

lørdag den 2. januar 2010

Taknemlighed

Tilbage på matriklen i vestjylland. Der er pakket ud, og vaskemaskinen snurrer muntert. Vi er klar til at tage hul på det nye år - også her i egne omgivelser.

Energien på batterierne er stabil efter et rent kurophold hos Tante H og Onkel P. Der bliver kræset om, talt, analyseret og fundet tid til bare at være. Hurra for dem i mit liv. Det er mennesker med vitaminer. Mennesker af den slags man skal værne om og prise sig lykkelig for at dele livet med.

Nu skal strikketøjet have et par pinde, inden vi drager ud i verden for at spise rester hos gode venner. Så slipper vi også for at afsøge "tomt køleskab" og lave mad ud af det bare ingenting. I morgen byder vist på en handletur af de helt store, hvis vi skal blive klar til den bratte opvågning og hverdag mandag.

fredag den 1. januar 2010

Vær velkommen

I godt selskab kom vi i går ud af 2009 og ind i et nyt og ubrugt år. Status på 2009 orker jeg næsten ikke - bundlinjen er, at verden ser meget anderledes ud end den gjorde sidste år, da vi sprang ind i et nyt år. Overgangen var præget af spændt forventning men samtidig også af melankolsk eftertanke.

Forude ligger et hav af udfordringer og forhåbentlig herlige oplevelser. Jeg vil skabe glæde, smil og solskin for mig og mine gennem nærvær og kærlighed. Jeg vil udfordre verden, smile til den og håbe den smiler igen. Jeg vil finde ud af at stå solidt på egne ben og igen mærke, hvad det er for værdier, der har betydning for mig. Jeg vil satse benhårdt på at skabe et liv på basis af disse værdier.

Godt nytår til verden derude og til dig, der læser med.