lørdag den 17. januar 2015

Drillepind

En travl uge og alligevel har jeg fundet et par åndehuller til at strikke på en Riddari. Jeg bruger mit garn godt og grundigt og har strikket bærestykket om flere gange. Ikke en ord om strikkeprøver - selvom jeg nu selv har tænkt det er par gange undervejs.


Garnet er Lett-lopi. Der er flere, der får nervøse trækninger over garnet, som har en kradshed - ihvertefald indtil det er blevet skyllet op - og måske en anelse også derefter. Jeg elsker Lett-lopi for dets lethed og fluffines. Det er perfekt til en islænder - og jeg har på ingen måde en sart hud, der reagerer på uld-krads.

Farverne er skønne, og valget var svært. Jeg vaklede mellem gul og rosa til bærestykket. De gule sko, jeg har i garderoben trumfede den gule igennem - men jeg ved allerede nu, at den rosa skal bruges til en anden trøje. Måske jeg kunne nå at få mere af pindene, hvis jeg kun strikkede det en gang :-)

søndag den 11. januar 2015

En arving

Mens sæson-premieren blev skudt i gang til Arvingerne på DR1 søndag aften - lukkede jeg af for min arving sidste søndag - lige inden jeg blev sendt til tælling af en ond virus. En hel uge er gået uden de store krea-krumspring.

Dog har jeg strikket om igen og igen. Halsen er lavet af 4 gange. Først en smal rouleau-kant, som blev til en rib, som blev til en større rib og som endelig endte i en breder rouleau. Så kom turen til ærmerne, som i første omgang blev for korte og for smalle. Så blev de for lange og først i 3 hug blev de perfekte.



Det lignede undervejs et fordømt projekt - og jeg endte med at tro, at når jeg fik den i skabet, ville jeg også være frisk - det holdt ikke helt stik - men nu har jeg den lækreste arving poncho strikket i Italiensk tweed og en tråd mohair fra Garnudsalg. Jeg bliver glad for den - det kan jeg mærke

Dybt under dynen

Mandag eftermiddag gik jeg hjem fra arbejde - jeg kravlede dybt dybt ned under dynen med influenza-lignende symptomer og brugte 2 hele dage på et indædt forsøg på at sove det væk. Det virkede ikke - og jeg forsøgte i stedet at gå på arbejde og arbejde det væk. Det gik der to dage med, og det virkede heller ikke.


Nu sidder jeg her søndag og forsøger at overbevise mig selv om at jeg har det bedre - men mærker klart og tydeligt, at jeg stadig er underdrejet. Jeg sover uendeligt meget og hele tiden, jeg fryser og sveder og har ondt inde omkring knogler. Jeg har ikke tålmodighed til det her sygdoms-pis. Jeg vil handle, skabe og udleve - al det søvn er spild af god tid og godt liv.

I morgen når jeg vågner, er jeg tilbage i mit gamle jeg, min gamle form med energi, ideer og en hjerne, der ikke kører i tomgang og går i dvale. Så vil jeg udleve en masse både på arbejde, på krea-fronten og herhjemme med mor-kasketten.

søndag den 4. januar 2015

For en femmer blandet

Fredagsudflugt af de ganske særlige slags. Bilen fyldt op af dejlige piger - både af egen avl og af godt selskab og snakke-slags og så stik nordpå mod Garnudsalg og Ikea. Der blev fyldt i spande - store spande og vist mest af mig og de mange mange andre, der var i butikken i fredags.



Et par projekter er på tegnebrættet - og Ikea fik vi også tømt i en sådan grad, at bilen lå tungt på vejen, da vi vendte snuden sydpå igen til en fredag og lørdag med strik, snak og lækker mad. Det var en god afslutning på en dejlig juleferie.

I morgen truer hverdagen - og selvom jeg ikke føler mig helt klar. Selvom jeg ikke har fået gjort helt rent bord og ikke er helt på forkant - ved jeg, at jeg ikke skal lande i mange sekunder, inden jeg mærker, at jeg sidder på den rette pind. Tænker at det er heldig nok, når jeg nu skal sidde der i så mange timer.

fredag den 2. januar 2015

Reprise

Juleferien er blevet brugt på at strikke endnu en Marthe-jakke fra Skappel. Den forrige er brugt meget og flittigt og trængte til en lys makker.



Det er en lækker sag strikket i drops Nepal, alpaca og brushed alpaca og til meget små penge. Selve opskriften er nem, pindene store, og det kan klart anbefales som et begynder-projekt. Jeg glæder mig til at slide den op.

Nyt år 2015

Kæreste du, som læser med her. Jeg ønsker dig et godt nyt år - fyldt med lykke, smil og solskin. Årets sidste dage og årets første dage bruges ofte til en slags status og skuen fremad mod nye højder og nye vidder.



En fokusering på og bevidsthed om, hvad der er godt og fungerer i livet - og en sætten-skarp på ting, der kunne trænge til opmærksomhed, og som der måske skal skrues lidt på. Flere har brugt metaforen med en blank bog med 363 sider, der skal skrives. Spændende tanke - at vi selv skaber og skriver vores liv.

Jeg glæder mig til 2015 og har tro på, at jeg selv kan påvirke en stor del af livet og enten finder styrken til at stå i det, der kommer til mig - eller støtten, der kan hjælpe mig til at stå også i stormvejr. Kom an 2015

tirsdag den 30. december 2014

Farvel jul og tids-strækkeri

Julen er pakket væk, juletræet er plyndret, fladerne er tørret af og støvsugeren har gjort sit for at udviske julens sidste spor. Der er stadig enkelte stykker konfekt tilbage i dåsen - men ellers er der gjort rent bord, og vi gør klar til at hoppe ind i det nye år.



Lige nu forsøger jeg at strække tiden, det bedste jeg kan, for det her holden juleferie må gerne vare længe og give plads til mange flere gode timer sammen - også selvom det nu er uden pynt og træ. Lysene har jeg beholdt i en skål - for januar er mørk og kalder på lys både her, der og allevegne:-)

Julemagi

Det er top-nydelse at have tid og frihed til at gøre lige, hvad der falder en ind. Sidde hele dagen med godt at drikke i koppen, sludre og småsnakke med gode veninder, mens vi tager en pind her og der - strikke den halve nat, se tåbelige serier fra ende til anden og klø mine piger bag ørerne.

En veninde kom forbi med sin datter. Med sig havde de et pudevår fra en afdød bedstemor, og datteren drømte om at bruge det til en fin toilettaske og toiletpung. En skøn eftermiddag og aften blev det til. Med ideudvikling, tegnen og klippen mønster - og i det fine stof - og med et par gode råd her og der, en hjælpende hånd gik hun derfra med det, hun havde drømt om.


Spontant og ud af den blå luft - samvær når det er allerbedst - og en stor varm fornemmelse i maven over at have gode mennesker i mit liv, og også kunne være med til at gøre noget for dem, der gør så meget for mig. Ren julemagi :-)

lørdag den 27. december 2014

Årets høst

Her flere dage efter går jeg stadig rundt nyder årets høst. Gaverne var mange og meget forskellige i år. Nogle var tiltrængte, andre anvendelige og praktiske, der var krea-gaver og der var rene luksusgaver. En perfekt blanding af skønne sager.



Enkelte skal byttes til noget andet i anden størrelse eller anden udformning. Jeg samler mod til at begive mig ned i bytte-helvede - men nyder lige lidt endnu.

Ganske særligt er hjemmegjorte gaver. Både fra pigerne og fra veninder. Også i år var jeg en heldig kartoffel på den front - og fik både kogebog med yndlingsopskrifter, porcelænsøreringe og en lækker pose til gode sager i tasken. Uhm jeg vil kaste mig ud i nydning, tage en enkelt pind på strikketøjet og en bid konfekt, inden hyggeligt besøg af gode folk fra nær og fjern.

torsdag den 25. december 2014

Jule-sumpen

Første juledag tilbringer vi i "jule-sumpen", hvor det ikke er tilladt at lave for meget. Hele stuen flyder af dyner og madrasser. Alle gaverne er spredte omkring os og taget i brug for igen at blive efterladt i et hjørne, så vi kan finde tid til en lækkerlur, et par pinde på strikketøjet, snuppe et par godter her og der, snik-snakke og tie stille sammen.
 
 
Det er næsten den bedste dag i julen. Tøserne tæt omkring mig uden krav om aktivitet men bare stille-væren sammen. I morgen drager de små ud i verden - mens store-barnet og jeg tager bestik af, hvad vi så skal fylde i 2. juledag :-)

Ro med familiebrist

Juleaften blev en rolig en af slagsen. Maden var i det store hele forberedt på forhånd - noget af den fragtede vi en godt fyldt bil tværs over Jylland og resten blev lavet hos mine forældre. Der blev rejst juletræ, pyntet og småhygget om eftermiddagen med snolder, julekalender og små-sysler.

Spændingen omkring træet er der stadig - både hos store og små - men den er mindre insisterende og børnene har nået en alder, hvor de bedre kan udholde ventetiden - eller også er de blevet bedre til at mærke på gaverne og gætte, hvad der er i dem - og derfor kan de bedre vente ?


Det er en forfærdelig familiebrist - som de vist desværre har fra mig  - det der med at smugkigge, mærke og til nød linde lidt på papiret, hvis det er for svært at gennemskue. Jeg har gjort det altid og mine forældre lavede, da jeg var barn mange krumspring for at gemme gaver - på loftet, hos naboen m.m.

Jeg øver mig og er blevet bedre til at have gaver, hvis indhold jeg ikke kender i huset - men hvis jeg har for god tid, og hvis de ligger lige indenfor rækkevidde, bliver det svært ikke liiiige at mærke, liiige at lure.... Der var i år op til flere gaver til mig under træet, hvis indhold jeg ikke kendte, og det synes jeg, var flot :-) Rigtig glædelig jul til jer derude :-)

tirsdag den 23. december 2014

Sysler-rundt

Vi tusser rundt, ordner lidt her og der, sætter os lidt. Tænder et lys, drikker en kop et eller andet, sludrer. Mærker lidt på gaverne, pakker lidt ind - og så er vi gået i gang med at indhente det, vi ikke har nået i decembermåned.



Vi bager småkager, pebernødder, brunkager, ruller konfekt og laver fyldte chokolader. Om lidt går vi i gang med at koge risengrøden, hakke mandlerne og skære i rødkålen. Vi har strøget oldemors vidunderlige damask-dug, som hører julen til her og som også skal med til mine forældre i morgen. Tempoet er langsomt og med masser af indlagte pauser undervejs. Vi skal huske hyggen og julefreden.

Og fik jeg så nævnt, at bilen er skinnende ren - både udvendig og indvendig. Det er en stuuur stuuur bedrift, og ikke tit det sker her på matriklen. Julefryd og julegammen og klar til at bringe julen ud i morgen. Jul på hjul :-)

Operation tøm-hoved

De lange to do lister fik lov at hvile, mens jeg tømte hovedet med et par timer ved symaskinen i går. Mindste-barnet og største-barnet havde bestillinger lagt ind, der helst skulle være færdig inden jul. En kjole, en sweat og et par gamacher.


Med overlockeren gik det hurtigt og ud over stepperne - og langsomt men sikkert blev der igen skabt plads øverst oppe under kasketten. Plads til at tænke, plads til at gøre og plads til at være - uden den der hektiske fornemmelse. Nogle gange handler det om at smøge ærmerne op og komme i gang med de ventende opgaver - andre gange er det bedre at trække stikket ud og gøre noget helt andet.

Gamacherne blevet syet efter et par gamle, der blev sprættet op og udgjorde det før mønster. Der er en udførlig vejledning på Marapyttas syskole - og det sidder helt perfekt. Jeg drømmer om tid og finanser til et sykursus hos hende i det nye år. Nu kalder listerne vist - bare lidt og mens vi hygger :-)

mandag den 22. december 2014

Struds og fornægtelse

Det er mere end en måned siden, at en af mine rigtig gode kollegaer og trofaste støtter både i det professionelle og i den private sfære sagde sit job op. Der har været en række praktiske ting, der skulle ordnes. Overleveringer, forældremøde, oprydning, rydning af fælles kontor m.m. og alligevel er det som om, jeg ikke rigtig har forholdt mig til det. Som om jeg har lavet en struds i en klar forventning om, at det ville gå over, hvis jeg undlod at tage det ind.



Fredag var hendes sidste arbejdsdag - og hun fik flagallé på privatadressen, stående ovationer fra kollegaer, knus og kram fra elever og voksne. Hun er en klippe med et stort blødt hjerte. En lærer med retning, mandsmod og vilje - men også en kær veninde med en stor favn og med en syvende sans, for hvornår jeg trænger til en hånd i ryggen, en klap på skulderen eller et spark i rumpetten.

Jeg fik en virkelig særlig og fin gave. En lysestage i kernelæder, der skal tændes tit og ofte og stå helt centralt her hos mig. Hurra for gode mennesker i livet - både her og der, nær og fjern. Jeg tænder lys for hver og en af dem - og i dag særligt for Lene.

søndag den 21. december 2014

Ferieramt og stadig lidt forpustet

Ferien har ramt mig - tiltrængt og lige i nakken. Julefreden har ikke helt sænket sig endnu. Der er mange hængepartier efter en hæsblæsende måned, og tempoet er stadig lidt hektisk, pulsen høj og listerne lange lange.

 


I morgen giver jeg den en ordentlig skalle - både herhjemme og ude i virkeligheden sammen med den million-milliard andre, der garanteret er i samme situation, som mig. Jeg tager en dyb indånding og kaster mig ind i kampen.

I dag har været sådan en overbliks-dag, hvor en kjole til største-barnet er gjort færdig. Der er blevet lagt seriøse strikkeplaner samtidig med at jeg har skrevet handle-lister, to do lister og sikret mig, at vi nok skal komme i mål - uden for mange hængepartier.

onsdag den 17. december 2014

Hele omgangen værd

Det har været nogle hårde og strenge uger med malerkost, rod og kaos og mange timers arbejde efter endt arbejdsdag - men hold nu op, hvor har det været hele besværet værd. Mine vægge er nu hvide, pæne og rene. Der er ryddet op i skab og krog - og køkkenet har fået et helt nyt udtryk.

Vi er gået fra brune låger, slidt og hullet linoleum, rød bulet bordplade til strømlinet, hvidt, gråt og egetræ. Det giver sådan en varm og god fornemmelse at være derude i alt det pæne, rene og jeg er dybt dybt taknemmelig for al den hjælp jeg har fået.



For malingen på lågerne, for det nye gulv, for henten og bringen både her, der og allevegne - for knofedt og mange timer i det før så hæslige rum - taknemlig for mit nye køkken som kalder og giver lyst til at lave mad, bage kager, kræse om tingene og give lige det ekstra også på de lange trætte dage.

Det er blevet indviet i dag med fødselsdagsgæster til det først og største skud på stammen, som fejrer fødselsdag med gæster til både kage, kaffe og aftensmad. Samtidig er træet kommet ind i stuen - har fået fod og stjerne og venter nu på at blive foldet ud. Og allerbedst af det hele venter ferien lige om 2 arbejdsdage.