søndag den 19. oktober 2014

Efterårsferie-status

Ferien er så godt som slut. Tilbage er kun de allersidste krampetrækninger og de sidste pinde på strikketøjet i sofahjørnet. Jeg er ikke klar til at give slip - men ved også at lige om lidt, når jeg er løbet varm i min hverdag - så nyder jeg den og holder af hvert et øjeblik - eller næsten ihvertefald.

Ferien har været produktiv. Der er brugt gode timer både med pinde og ved maskine. Mange små projekter er det blevet til - og samtidig har jeg været i godt selskab, hygget omkring mine egne, fået ryddet op her og der, slappet af, tænkt tanker både om stort og småt - og tanket masser af god energi.



"Arbejds-fri" ferie er noget ganske særligt - og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt den slags ferie. Det er lykkedes for mig at lade arbejde være arbejde - og har tænkt uendelig lidt på virkeligheden derude. Blev i formiddags dog ramt af lidt hektisk hjertebanken - og måtte bruge lidt tid på at fortælle mig selv, at jeg IKKE er bagud, fordi jeg ikke har arbejdet - men at jeg bare har fået mere "normale" arbejdstider.

I morgen tidlig venter virkeligheden og hverdagen igen. Jeg er klar - men kunne også godt nappe et par dages ferie mere. Ferien har født et par nye ideer og projekter, der skal leves ud - lige om lidt og lige om straks, når der viser sig et åndehul.

Jeg gør det

En af kurvene er blevet fyldt - fyldt med strømpegarn, og jeg er fast besluttet på at strikke de skide-strømper til pigerne. Et par til hver - mindst. Ikke fordi jeg nyder det - men fordi de ønsker sig det så brændende.



"Nissen må gerne komme med strømper hver dag, mor" - Yeah right - det er vist ikke realistisk eller sundt for strikkelysten - men et enkelt par kan det vel blive til - hvis jeg holder øjnene fast på målet og på den glæde, det skaber.

Jeg lægger alle mulige strategier for at komme i mål. Hvis jeg nu strikker en til hver af dem i første omgang - så kan variationen i farverne måske holde mig i gang - måske.... Det kommer til at kræve en del hepperi det her projekt :-)

I did it...trommehvirvel

Et kraftig tag i nakken, en god portion beslutsomhed og en lørdag aften med mine tøser i sofaen - og jeg har nu præsteret at lave 2 vanter - og hæftet de million mange tråde. Det er en sejr af de helt store - en sejr, der giver håb for det sokke-projekt, jeg går lidt omkring.



Vanterne er lækre med fede tweedede farver. Garnet er fra restekurven, og opskriften fra Islandsk Strik - en af mine suveræne favorit-strikkebøger. Der er så mange modeller, der kalder på at blive strikket op i den.

lørdag den 18. oktober 2014

Et neon bæst

I min kurv er der næsten altid et par pinde med pause-strik. Strikketøj, der ikke kræver de store hjernevindinger og skarp koncentration - men som kan strikkes på auto-pilot, når man er træt, mere optaget af at lytte og tale eller bare trænger til at give den gas på pindene.



Det er blevet til et Neon Beast fra Veera fra 100% rain. Hun laver de fedeste design - både til skarp og slap hjerne. Det neon bæst passer perfekt til min grå poncho eller til gavekassen. Jeg har en særlig i tankerne, der godt kunne svinge sig op til at bære "bæstet"

Nu skal der nyt automat-strik på pindene. Pigerne hepper på sokker - jeg er træt på forhånd ved tanken - men kommer nok til at lave et enkelt par til dem hver - på et eller andet tidspunkt.....

Gode vitaminer

I går var en rigtig dejlig dag. En dag af den slags, der giver varme og vitaminer til mange flere dage - men også en dag, der giver lyst til og smag for mere. En god veninde rykkede ind med alle sine stoffer og sin store maskin-park, og planen var klar, der skulle sys amok, inden vi samlede hver vores flok til en gang aftensmad og aftenshygge.



Det gik ikke helt efter planen - og det var egentlig ikke, fordi vi snakkede tiden væk. Vi snakkede - men vi kørte samtidig løs på maskinerne. Der blev produceret en række småtterier - men der blev dælme også lavet en del tumpe-fejl, og opsprætteren var i brug af flere omgange.

Nye idéer vokser altid frem i godt krea-selskab - og mit hoved er nu så fyldt af projekter og min tiltro til egne evner er helt i top - trods opsprætteri - jeg har slet ikke tid til at starte på arbejde igen.

I dag er krea-rummet ryddet sammen. Den står huslige pligter af den slags, der virkelig er tiltrængt efter en hel uge i krea-land. Jeg gider godt :-)

fredag den 17. oktober 2014

Viskelæder og stempler

Lige pludselig og uden forvarsel rykkede de tre dejlige piger i går sammen ved spisebordet i en lukket kreds. Viskelæder, gratte-redskaber og masser af ideer blev omdannet til stempler. Jeg var på sidelinjen - lurede og lyttede lidt med, mens de hjalp, roste og kritiserede hinandens frembringelser.



Jeg elsker, når mine piger finder hinanden, når de lever ideer ud og skaber. Jeg elsker at have dem lige der ved spisebordet, at lytte til deres snak indbyrdes og at have både tid og ro til, at den slags stunder opstår. Det er ferie, og det er lykke, når den er allerbedst.

Og fik jeg nævnt, at jeg også er ret vild med, at jeg efter endt proces fik overrakt alle frembringelserne med et "så kan du vist få stillet den værste stempel-trang mor" :-)

Fælles projekt eller..

Det startede som et fælles-projekt - delt mellem de to store tøser - og mit brændende ønske om en nålepude. Det endte vist med, at den store syede begge sider og monterede herligheden. Det tog et hav af afsnit på Netflix af hendes yndlingsserie.



Nålepuden er perfekt, smuk og sjov - og jeg glæder mig så meget til rigtig at tage den i brug. Jeg manglede den så meget i min sykasse - og jeg imponeres over den tålmodighed, der ligger i sådan et stykke arbejde.

Men man skal ikke stramme elastikken - jeg kom vist til at ytre noget med, at det da ville være en perfekt julegave til sy-glade piger - og blev mødt med det der særlige blik, der siger "du må da være fuldstændig vanvittig mor..."

torsdag den 16. oktober 2014

Mulm og mørke

Jeg er en ivrig pinner. Dagen sluttes ofte med et par ture rundt på sitet - og en nær veninde er ivrig med-pinner. Vi snakker sommetider om, at den tid vi bruger på Pinterest - jo strengt taget "stjæler" tiden fra de krea-sysler - men ideerne der er overvældende og mange. Jeg henter så megen god inspiration. Det er lidt som et rigtig godt krea-magasin, som kan åbnes hver eneste dag og har fine gnitrende sider spækfyldt med lækkerier.



I går havde jeg svært ved at få hold i det igen. Efter jeg egentlig var landet i sofaen med strikketøj i går - blev opmærksomheden ved med at søge mod symaskinen - og mod en taske, jeg havde set på netop Pinterest. Den måtte i maskinen, så jeg sad i halvmørke og nørklede en taske. Der er klart plads til forbedring - men den blev fin og brugbar.

Vroum

Foden blev sat hårdt på gaspedalen, koncentrationen var benhård, og der var ikke plads til pjatterier som madlavning, oprydning og andre unødvendigheder. Operation Julegave-produktion gik ind i en alvorlig ogg seriøs fase - og ud rullede penalhuse og punge til en hel stor familie og venneskare.



Det er gamle kendinger, der har været i maskinen af flere omgange. Der var slået stort brød op - og der var øjeblikke i processen, hvor jeg småkedede mig, og hvor tankerne gik på vandring til, hvad jeg også skal lave - og hvad jeg også kunne give mig i kast med.



Heldigvis er der stadig feriedage til at leve de nye ideer ud - også selvom jeg i dag vist er nødt til at give de der små-kedelige trivialiteter, der får en husholdning til at hænge sammen, lidt opmærksomhed

onsdag den 15. oktober 2014

Missionen fortsætter

Der er lagt frem, klippet op og handlet småtterier ind. Jeg er klar til at sætte alvorligt fut under julegave-produktionen og lige om lidt spinder maskinen forhåbentlig.



Vi har ingen - som i absolut ingen planer for i dag. Det er frihed og mulighed for at gå lige derhen, hvor vi vil og lave præcis det, vi har mest lyst til. Det er ferie i højeste potens, og når den er aller-aller bedst.

tirsdag den 14. oktober 2014

En mission

Efterårsferien er i gang - og her i huset betyder det julegave-fremstilling. Pigerne er kørt trætte og har droppet Julemandens Værksted, som ellers var verdens bedste tradition - hvor vi nørklede og kreerede sammen i flere dage i træk.



Jeg holder fast og holder traditionen i hævd og er startet min egen julemission. Pindene er hvæsset - maskinen smurt, og jeg har lavet lister over modtagere og ideer til gaver. Heldigvis er det rigtig efterår og vejret tillader på ingen måde, at jeg gør noget ved den have, der ellers trænger gevaldigt.

Benene op og fut i strikkepindene - en handske er løbet af allerede - og det er nu spændende om den får en makker.

Det blev en kjole

Jeg er stadig sådan lidt småhøj og lallende efter weekendens oplevelser på sykursus. Med lidt sædvanlig turbo og manglende tålmod nåede jeg i mål og gik fra kurset med en færdig kjole. Når det gælder syning er jeg om muligt endnu mere utålmodig og har brug for at blive færdig med de produkter og de processer, der sættes i gang.



Kjolen blev færdig - der er ikke en finger at sætte på sømmene og teknikkerne. Alligevel bliver det nok ikke en kjole, jeg kommer til at slide op. Jeg er vist ikke helt kompatibel med jerseykjoler, selvom jeg gerne ville. Jeg føler mig ikke 100% godt tilpas.

Tilgengæld er jeg 100% godt tilpas med at kunne, med at have lært og med at have været i den der næsten zen-agtige tilstand af fordybelse, kreativitet og væren i nuet i en hel weekend. Jeg har mod på mere ud i syningens verden - meget meget mere.

søndag den 12. oktober 2014

Midt i en proces

Lige hjemme og vende for at hvile hovedet og finde fodfæste. Ferien er skudt i gang med kursus i kjolesyning og mønsterkonstruktion hos Doris Vestergaard - og jeg er max udfordret både på kompetencer og tålmodighed.


Doris er uddannet skrædder m.m. og gør tingene fra bunden og med en engels tålmodighed forsøger, hun at give en del af sin viden og færdighed videre. Vi tegner, måler, syr prøvekjoler, ligger til og trækker fra.

Nye behov i form af nye redskaber er opstået - og hele den første kursus-dag er gået, uden jeg så meget som har sat saksen i kjolestoffet. Doris er ikke bekymret men siger, at jeg i dag, når jeg går hjem, har en fin fin kjole, der passer lige til mig.

Nøj det glæder jeg mig til - og til at jeg har en hel lang uge foran mig med masser af mulighed for flere eksperimenter ved maskinen.

tirsdag den 7. oktober 2014

For ind i h......

Jeg løber stærkt - som i rigtig stærkt - faktisk er mit arbejdsliv lige nu at sammenligne med ekstremsport i udholdenhed, indsats og psysisk råstyrke. Kalenderen er fyldt med aftaler og møder - to do listen er overvældende og urealistisk, og forberedelsestid er noget, vi havde sidste år.



Vi er forpustede, vilde i blikket og løber på usikker fod. Der skal ikke så meget til at vælte os omkuld - men heldigvis lurer ferien lige om hjørnet med tid til at trække vejret helt ned i maven og tid til at få pusten igen. Nøj hvor er det godt, jeg knuselsker mit arbejde i alle dets facetter -

En ganske særlig mand

I søndags fejrede vi en af mine absolutte yndlings-mænd. Den mest stabile og mest gennemgående mand i mit liv. Den mand, som med hele sit væsen og hele sin person, har skabt det fundament, jeg går på, og som stadig den dag i dag har en solid og sikker hånd i ryggen på mig, når jeg vakler eller står helt nede på hælene.


Min far rundede 70 år og blev fejret lige, som han selv havde tænkt det. Sammen med min lillebror og jeg - skal han fejres meget mere, når vi tager på forlænget weekend i en af Europas storbyer. Jeg hepper på London eller Amsterdam eller Paris eller Barcelona eller..... Jeg hepper på, at vi skal ud og opleve sammen.

lørdag den 4. oktober 2014

Til den friske efterårsvind

Sent fredag hæftede jeg den sidste ende på min nye efterårsponcho. Det er en gammel kending, jeg har lavet før. Et stort og omfattende mønster, der kræver lidt koncentration og et skarpt øje, der kan se, hvor vi er henne i de mange diagrammer.


Den er sliddet værd. Den er lækker, let og super-anvendelig over en let jakke. Jeg glæder mig til at den tørrer og kan tages i brug. Mønsteret er fra Louise Hardens hånd, og ponchoen er strikket i Lett-Lopi og 2 tråde Mohair fra Garnudsalg